Artikel
Biologilærere skaffer antistoftest til gymnasier
Antistoftest 04komp

Biologilærere skaffer antistoftest til gymnasier

En drøm blev til virkelighed, da antistoftest landede rundt omkring på gymnasierne. Drømmerne var to biologilærere, der har taget initiativ til at få screeningsforsøg med i undervisningen.

Det kriblede i fingrene på biologi- og idrætslærer Alexzander Karjala-Svendsen, da han i foråret hørte om screeningsforsøg for antistoffer mod coronavirus. 

“Jeg tænkte, at det ville være fantastisk at få fingrene i sådanne kit, så vi kunne bruge dem i undervisningen,” fortæller Alexzander Karjala-Svendsen, der underviser på Virum Gymnasium.

Da han ikke kunne få idéen ud af hovedet, lavede han en alliance med formanden for den faglige forening for biologilærere, Christian Rix. Resultatet kan i disse dage ses på mere end 170 gymnasier, hvor biologilærere, der har ønsket det, har fået antistoftest til brug i undervisningen. Testkittene er bevilliget af Danske Regioner.

Men Alexzander Karjala-Svendsen stoppede ikke her, han gik i gang med at udvikle undervisningsmateriale, som lærerne kan bruge, hvis de har lyst.

“Jeg ville alligevel selv lave det til min egen undervisning, og så var det et spændende projekt at lave det til flere. Folk har jo så travlt, så måske ville flere få gavn af testkittet, hvis der fulgte undervisningsmateriale med,” siger Alexzander Kajala-Svendsen. 

Materialet lavede han sammen med sin kæreste, der forsker i covid-19 på Herlev Hospital.

“Groft sagt kan man sige, at hun leverede fakta, og jeg stod for didaktiseringen,” siger Alexzander Karjala-Svendsen, inden han går i gang med undervisningen i 3.e, der har biologi på A-niveau.

To elever har haft coronavirus
For nu er testkittene endelig landet, og alle Virum Gymnasiums biologi- og NV-hold skal i gang med at teste. 

“Hvor mange har prøvet at blive podet for corona?” spørger Alexzander Kajala-Svendsen ud i klassen.
Alle elever rækker fingeren op, også da han efterfølgende spørger, hvem der er blevet podet flere gange. 

Lærer Anders Hostrup ser til, mens Magnus (t.h) må i gang igen, fordi blodet er størknet i kapillærrøret.

Klassen er særlig interessant, da to elever havde corona for kort tid siden, fortæller biologilærer Anders Hostrup.

Rundt ved bordene sidder de kittelklædte elever klar til at gå i gang.  

”Har I kolde hænder, så sving lige armene lidt, så der kommer lidt cirkulation. Ellers er det spild af prik i fingeren,” siger Anders Hostrup til eleverne Magnus og Gustav. 

Magnus tager resolut fingerprikkeren, og et lille klik lyder. Blodet løber fra Magnus’ finger, og han fører med sikker hånd bloddråberne ned i et kapillærrør. Bagefter forsøger han at puste blodet fra røret ned på testpladerne, men uden held.

“Det er vist allerede koaguleret. Kan I huske, hvad det skyldes?” spørger Anders Hostrup.

“Blodpladerne,” svarer drengene hurtigt, inden de fortsætter forsøget.

Ida (t.v) kæmper med at opsamle bloddråber i kapillærrøret.

Positiv antistoftest
Ved et andet bord sidder Ida, som er en af de elever, der har haft corona.

“Jeg havde det rigtig dårligt med træthed og en tung hovedpine, som ikke ville forsvinde. Jeg synes faktisk stadig, at jeg indimellem har lidt svært ved at koncentrere mig og huske ting,” fortæller hun.

Flere ved bordet har adskillige blodige fingre, fordi de kæmper med at få blodet til at løbe ned i kapillærrørene.

“Det ser så let ud, men det er altså lidt svært,” siger Ida.

“Forstår I nu, hvorfor vi ikke vil have, at man spiser noget som helst i disse lokaler,” siger Anders Hostrup og griner. 

Sofie sidder på den anden side af bordet og kigger med, samtidig med at hun kommer med gode råd og forklaringer: “Hold fingeren nedad”, “pres blodet fra håndroden, så du viser blodet vej,” “det skal gå lidt stærkere, så blodet ikke størkner.”

Hun har helt styr på processen og forklaringerne, men usikkerheden melder sig, da hun selv skal til at prikke hul i fingeren.

“Jeg tror simpelthen ikke, at jeg kan,” siger hun skuffet.

“Du kan godt. Det gør slet ikke ondt,” forsikrer de andre piger ved bordet.

“Jeg kan alle forklaringer på, hvad der sker, når man tager blodprøver, fordi jeg er så bange for det,” fortæller Sofie (t.h).

I mellemtiden er testresultatet fra de to elever, der har haft corona, blevet synligt. To streger toner frem på eleven Livs testplade som et tegn på, at hun har dannet antistoffer mod corona. Men Idas to plader viser kun en streg, der betyder, at testen er udført korrekt.

“Vi ved jo ikke helt, hvor mange antistoffer man danner, og hvor længe man har dem. Derudover lader det til, at mange unge ikke får så mange symptomer, så måske danner de heller ikke så mange antistoffer,” siger Anders Hostrup.

Til sidst griber Sofie fat i fingerprikkeren og trykker til:

“Det gør jo slet ikke ondt. Men det var et kæmpe skridt for mig, for jeg har altid været bange for det,” siger hun med lettelse i stemmen.

Citizenscience
Anders Hostrup ser med tilfredshed ud over klassen.

“Det er fedt at opleve, hvor meget det engagerer eleverne at arbejde med noget så aktuelt. Eleverne er jo i forvejen velinformeret, og så kan vi udvide med det faglige spor. Især her i klassen med biologi på A-niveau giver det mening,” siger han og tilføjer:

“Som biologilærer synes jeg selvfølgelig også, at det er vildt spændende at være med i.” 

Det er helt op til hvert enkelt gymnasium, hvad de vil bruge data fra screeningen til, men alle skoler er inviteret af Vi tester Danmark til at deltage i det nationale corona-overvågningsprojekt.  

“Det er selvfølgelig frivilligt, men eleverne synes, det er fedt, at de bidrager, og så kan vi tale lidt om citizenscience,” siger Alexzander Karjala-Svendsen.

Derudover vil det være muligt for elever at bruge data til studieretningsprojektet (SRP). 

“Det har været spændende at udvikle undervisningsmaterialet, som jeg har bygget op om de to test, faktuelle artikler og punkter i læreplanen,” fortæller lærer Alexzander Kajala-Svendsen.

Mulighed for at blive klogere
Undervisningen i forbindelse med antistofscreeningen passer rigtig godt i forhold til læreplanen for biologi på A- og B-niveau med epidemiologi og antistoffer, fortæller Alexzander Kajala-Svendsen, men i forhold til biologi på C-niveau er det lidt mere kringlet. 

“Det er helt klart supplerende stof, som har høj aktualitet og sundheds- og helbredsmæssigt perspektiv. Jeg synes også godt, at det kan være relevant i forhold til naturvidenskabelig metode. Selvom det er en meget simpel øvelse, så kan man få en ret god metodesnak efterfølgende,” siger Alexzander Kajala-Svendsen, der synes, at undervisningen med testene er en fantastisk mulighed.

“Jeg har forsøgt at vinkle i forhold til gymnasierne, så det ikke bare bliver test for at teste, men så vi også udnytter muligheden for at blive klogere,” siger Alexzander Kajala-Svendsen, der har fået meget positiv respons fra fagkolleger.

“Ligesom jeg selv er meget nysgerrig, så oplever jeg også en stor nysgerrighed og velvilje både fra lærere og elever. Mange vil gerne afdække det mørketal, som der måske er,“ siger han og tilføjer: 

“Og så er det helt fantastisk at opleve energien i klassen, når man underviser i noget aktuelt. Eksperimentel undervisning kan næsten altid aktivere eleverne, men her med antistoftestene har jeg oplevet endnu mere interesse, koncentration og spørgelyst.” 

Antistoftest

Efter et prik i fingeren, samler eleven bloddråberne op i et kapillærrør.
Eleven Magnus puster forsigtigt bloddråberne ned på testpladerne og tilsætter to dråber saltvand.
Efter 15 minutter kan man aflæse, om elevernes blod indeholder antistofferne IgG eller IgM mod coronavirus. En streg betyder, at testen er korrekt udført, to streger betyder, at eleven har antistoffer.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater