Kritik af høje karakterkrav til videregående uddannelser

Uddannelsessystemet skal laves grundlæggende om. 
Så klar er konklusionen fra et kvalitetsudvalg, der er nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Udvalget har gennemlyst kvaliteten af de videregående uddannelser.
Kritikken rettes blandt andet mod høje karaktergennemsnit, stort frafald og dårlige match mellem elevers kompetencer og uddannelsens faglige krav.

”Den situation kalder på ændringer. Ikke småjusteringer, men deciderede ændringer i forhold til, hvad vi kender i dag,” opsummerer Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser deres anbefalinger. 

Absurd høje karaktergennemsnit
Adgangen til de til de videregående uddannelser er et af de steder, som kalder på store reformer.
Jørgen Søndergaard er forskningsleder for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Han er også formand for Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser, som er Kvalitetsudvalgets officielle navn. Han pointerer, at den måde optagelsessystemet fungerer på i dag, har store indbyggede problemer:

”Vi kan se to tegn på, at optagelsessystemet ikke fungerer. Det ene er, at på en række uddannelser kræves der helt absurd høje karaktergennemsnit for at komme ind. Og det har vel at mærke ikke noget at gøre med, om den studerende er studieegnet eller ej.”

Som løsning foreslår udvalget at fastlægge en grænse på karakteren 7 for, hvor højt et gennemsnit uddannelsesinstitutionerne kan sætte som adgangskrav.

”På Syddansk Universitet har man gennem nogle år arbejdet med andre optagelsesmetoder end karakterer. Blandt andet optagelsesprøver og samtaler. Forsøget viser, at man får motiverede ansøgere ind og frafaldet er mindre,” fortæller udvalgsformanden.

For højt frafald 
Den anden problematik er, at visse uddannelser har et meget højt frafald. På nogle uddannelser falder op til halvdelen af de studerende fra.

”Det er et tegn på, at optagelsessystemet ikke formår at skabe et godt match mellem de studerendes forudsætninger og interesser på den ene side og det, uddannelsen kræver på den anden side,” mener Søren Søndergaard.

Mere studieparate gymnasieelever
Gymnasierne har en betydelig opgave i at klæde deres elever bedst muligt på til en videregående uddannelse. Men fordi karakterer spille en afgørende rolle for, om eleverne kan komme ind på drømmestudiet, ligger gymnasiets fokus et forkert sted, mener Søren Søndergaard.

”En af skavankerne i det nuværende system er nemlig, at det ikke betyder så meget, hvilke fag eleverne vælger i gymnasiet. Det handler bare om at vælge fag, hvor du kan få høje karakterer. Vi synes, det vil give mening, hvis gymnasieelever bruger deres energi på at dygtiggøre sig i de fag, som er vigtige for deres videregående uddannelse.”

Udvalgsformanden understreger, at både politikere og de videregående uddannelser bør tage rapportens anbefalinger til sig.

”Konsekvensen ved at fastholde uddannelsessystemet, som det er nu, er, at vi fastholder et system, der ikke er særligt velfungerende. Vi får ikke løst problemet, hvis vi ikke tager det alvorligt,” siger Søren Søndergaard.