Arbejdsmiljørepræsentanter: "Nedlukningen har udfordret arbejdsmiljøet"

Det psykiske arbejdsmiljø har været og er stadig udfordret, men overordnet set går det godt. Det er meldingen fra to arbejdsmiljørepræsentanter, efter de fleste lærere er kommet retur til skolerne.

Det er snart tre måneder siden, Mette Frederiksen på live-tv forandrede landet. Med de seneste ugers genåbning begynder flere og flere dele af samfundet at ligne sig selv. Det gælder også gymnasierne. Men der er stadig langt til den uddannelsessektor, vi kender fra tiden før 11. marts, og for de fleste lærere er arbejdslivet stadig forandret mærkbart, selvom de er tilbage på den vante matrikel.

Men overgangen fra lockdown og virtuel undervisning til håndspritduftende klasserumsundervisning er samlet set gået godt. Bekymring for smittespredning er dog stadig en faktor for nogle lærere, lyder meldingen.

“Det er ikke alle lærere, der er kommet tilbage endnu. Men alle de, der er, har været til møder med lederne og blevet spurgt ind til, hvordan de har det, og hvilke bekymringer de har det. Nogle har måske børn eller bedsteforældre i risikogruppen. Så bliver de spurgt: ‘Er det lige dig, der skal tilbage nu? Og hvis ja, hvordan gør vi det så bedst muligt?’,” fortæller Elisabeth Holtse, der er arbejdsmiljørepræsentant(AMR) på Kbh Syd HF & VUC, der har hjemme i Hvidovre og på Amager.

Når vi fremover skal bruge virtuel undervisning, så skal det være med forbehold for, at det ikke skader eleverne og deres motivation.

Jacob Majlykke, AMR
Allikelund Gymnasium

Det sværeste er forbi
Både Elisabeth Holtse og hendes AMR-kollega Jacob Majlykke fra hhx/htx på Allikelund Gymnasium i Kalundborg peger på, at de største udfordringer for lærernes psykiske arbejdsmiljø lå under nedlukningen.

En af de ting, der især udfordrede lærerne, var det manglende indblik i den enkelte elevs situation.

“Med virtuel undervisning kan man ikke kontrollere, om folk er aktive eller ej. Det er svært at holde styr på. Man kan ikke bare kigge ned igennem lokalet. Der er nogle elever, hvor motivationen har lidt under den virtuelle undervisning. De har brug for pingpong med læreren. Så når vi fremover skal bruge virtuel undervisning, så skal det være med forbehold for, at det ikke skader eleverne og deres motivation,” siger han.

Også forholdet til kollegerne har været præget af fraværet af møder i den fysiske verden:

“Vi lavede virtuelle personalemøder. Det blev lidt en tam version i forhold til at sidde i samme rum. Den kollegiale side lider, når man kun ser hinanden virtuelt,” siger han, og uddeler samtidig ros til sin ledelse:

“De har gjort meget for at holde gejsten oppe. Det vigtigste har været, at ledelsen har været tydelige og gode til at kommunikere med medarbejderne,” siger Jacob Majlykke.

Et stort savn
Jacob Majlykke får opbakning fra Elisabeth Holtse fra Kbh Syd HF & VUC.

“For mit eget vedkommende har jeg oplevet stor frustration over ikke at kunne tale med kollegerne på gangene, for det er jo dér, jeg får info om, hvordan det går. Det har været svært at få føling med kollegerne under nedlukningen,” siger Elisabeth Holtse.

Hun fortæller, at det største problem for det psykiske arbejdsmiljø har været den manglende viden om, hvad fremtiden ville bringe.

“Den største udfordring har været uforudsigeligheden. Ingen har vidst noget som helst. Da vi blev sendt hjem den 12. marts, tænkte vi: ‘Det er bare to uger’, men så trak det i langdrag. De med børn hjemme var meget udfordrede af både at være forældre og undervisere på samme tid. Andre var frustrerede, fordi det var uklart, hvad forventningerne til undervisningen var, for de har jo en faglig stolthed,” siger Elisabeth Holtse og uddyber:

“Ministeriet og ledelsen var hurtige til at sige, at det var nødundervisning. Men det var en stor udfordring at nå pensum med nødundervisning. Opfattelse var og er, at det ikke kan lade sig gøre at nå hele pensum med nødundervisning. Selvom det blev nemmere undervejs, og folk fandt deres niveau og konstaterede, hvad de kunne stå inde for som lærere, så fortsatte frustrationen.”

Nogle kolleger er bange for, at den virtuelle kurs fortsætter, og at man også i en normaliseret hverdag vil se eleverne meget mindre.

Elisabeth Holtse, AMR
Kbh Syd HF & VUC

På hendes skole har genåbningen i første omgang været præget af praktiske foranstaltninger vedrørerne sprit, adskilte indgange, toiletfordeling og meget andet.

“Vi har fokuseret meget på det fysiske. Hvis det er i orden, så burde man være mere rolig ved at komme tilbage,” siger hun og henviser til ledelsens samtaler med alle de lærere, der er vendt tilbage:

“Det er blevet taget rigtigt godt imod blandt lærerne. Folk er blevet inddraget.”

Blandt lærerne på Kbh Syd HF & VUC fylder frygten for en ‘anden bølge’ af covid-19 en del. Det er centralt, at skolerne bruger forårets erfaringer proaktivt, siger hun.

“Det er vigtigt, at alle skoler gør sig klart, hvad de vil gøre, hvis der kommer en anden bølge. Nogle kolleger er bange for, at den virtuelle kurs fortsætter, og at man også i en normaliseret hverdag vil se eleverne meget mindre. Der er en stor bekymring for, hvordan fremtiden vil se ud, og så er vi tilbage ved frustrationen ved uforudsigligheden,” konstaterer hun.

“Har krævet enorm forandringsparathed”
Hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har arbejdsmiljøkonsulent Ditte Rask løbende været i kontakt med arbejdsmiljørepræsentanter og andre lærere. Hun fortæller, at Elisabeth Holtse og Jacob Majlykkes oplevelser er i tråd med de henvendelser, hun har fået de seneste måneder.

En af de ting, der har været svær, har været overgangen til digital undervisning:

“Vi har oplevet dygtige lærere, som altid har følt sig ovenpå, men som nu har følt, at alt er svært, fordi de ikke er vant til at undervise digitalt,” siger hun og uddyber:

“Den digitale undervisning stiller nogle andre krav til klasserumsledelse. De ved ikke, hvilke virtuelle papirskugler der flyver rundt i klassen. Man kan ikke lige så godt fornemme, hvem der er med og ikke er med. Samtidig er der mange, der har følt, at sårbare elever blev tabt på gulvet, da det hele lukkede ned, men at de har fået en ny chance nu, hvor de kommer tilbage.”

Det har krævet en enorm forandringsparathed, både at lukke ned og starte på virtuel undervisning, men også at åbne gradvist op og forsøge at køre undervisning på en ny måde.

Ditte Rask, arbejdsmiljøkonsulent
GL

Ditte Rask bekræfter også arbejdsmiljørepræsentanternes oplevelse af, at forholdet internt mellem lærerne har forandret sig - ihvertfald midlertidigt.

“Pludselig står man med meget forskellige vilkår for at forberede sig hjemme. Nogle har været hjemme med børn og samtidig skulle køre den virtuelle undervisning, andre bor alene og har følt sig ensomme.”

Samlet set har både nedlukningen og genåbningen været en gigantisk udfordring for lærerne.

“Det har krævet en enorm forandringsparathed, både at lukke ned og starte på virtuel undervisning, men også at åbne gradvist op og forsøge at køre undervisning på en ny måde.”

Smittebekymring
Jacob Majlykke fortæller, at Allikkelund har taget en masse praktiske foranstaltninger for at undgå smittespredning, men han har ikke hørt om kolleger, der er bange for at komme tilbage. Til gengæld har det ændret forholdet til eleverne.

“Man skal hele tiden minde eleverne om at spritte og holde afstand, det er lidt svært for nogle af dem. Rammerne er mere checkliste-agtige end før,” siger han.

Den oplevelse står han ikke alene med, fortæller GL’s arbejdsmiljøkonsulent:

“I takt med tilbagevenden har man det meget forskelligt. Nogle har været meget bekymrede for smitterisikoen. Den frygt findes, især hvis de har sårbare i deres familie, hvor man spørger sig selv, om eleverne nu kan finde ud af at holde afstand, og om lærerne nu skal være politimænd,” siger Ditte Rask.