Arbejdslivet kan ændre sig efter corona: Flere møder online og hjemmearbejde

Nedlukningen af skoler under coronaen kan forandre vores arbejdskultur. Det mener tre tillidsrepræsentanter. Ny forskning viser, at hjemmearbejdet under krisen gik “forbløffende” godt.   

Hjemmearbejde med virtuelle møder blev overraskende hurtigt den nye normal på det danske arbejdsmarked, da landet lukkede ned under coronakrisen.

Gymnasier og ungdomsuddannelser og mange andre arbejdspladser summer nu igen af liv. Men spørgsmålet er, om alt bliver som før, eller om coronatiden - ud over bedre håndhygiejne - også har lært os noget i forhold til måden at arbejde på? 

En stor virksomhed som PFA har meldt ud, at medarbejderne også efter coronatiden skal have et mere fleksibelt arbejdsliv med mulighed for at arbejde mere hjemme.

Ny forskning om arbejdet under nedlukningen viser også, at ledere er overraskede over, hvor godt medarbejderne løste deres arbejde hjemmefra, og at virtuelle møder godt kan fungere. 

Den forskning vender vi tilbage til senere i artiklen. Først skal vi høre fra tillidsrepræsentanter på gymnasier, som mener, at man godt kan tage ved lære af de gode og dårlige erfaringer fra nedlukningen af det danske arbejdsmarked. 

Vi har talt om, at vi for eksempel godt kan begynde at holde korte virtuelle møder.

Dorte Henriksen, tillidsrepræsentant
Nykøbing Katedralskole

Korte virtuelle møder er fint
“Nogle kolleger har snakket om, at de oplevede en ro til at koncentrere sig, da de arbejdede hjemme, mens andre har haft meget svært ved det,” siger Dorte Henriksen, som er tillidsrepræsentant på Nykøbing Katedralskole.

Hun fortæller, at flere lærere på Nykøbing Katedralskole i forvejen har en hjemmearbejdsdag en gang om ugen.

“Mange har glæde af en hjemmearbejdsdag, hvor de kan forberede sig og samle op på ting, de ikke når på skolen. Hvis man har lang transporttid, kan hjemmearbejdsdagen også være en måde at bruge sin tid bedre,” siger Dorte Henriksen.

Hun mener, at coronatiden har givet nogle erfaringer med sig, som godt kan bruges i en ny hverdag.

“Vi har talt om, at vi for eksempel godt kan begynde at holde korte virtuelle møder, selv om man har en skemafri dag. Nogle gange kan det være svært at finde tidspunkter til at holde et kort møde, og det kunne gøre det mere fleksibelt,” siger Dorte Henriksen.

Det personlige møde er vigtigt
Glæden ved at komme tilbage på skolen og give fysisk undervisning igen har været stor.

“Mødet med elever i klasseværelset er noget helt andet, og perioden med online undervisning viser, hvor vigtigt det personlige møde er,” siger Dorte Henriksen.

Men hun mener omvendt også, at erfaringerne med den virtuelle undervisning ikke skal smides ud.

“Når det giver pædagogisk og didaktisk mening, håber jeg, at vi fortsat kan give et par timer online undervisning til eleverne ind imellem,” siger hun.

Hun nævner, at nogle elever har lang transporttid til skole, og hvis de har dage med få undervisningstimer, så kunne de afvikles online.

“Vi har oplevet større fremmøde til online-undervisningen på de dage, hvor eleverne ikke har så mange timer,” siger Dorte Henriksen. 

Hun nævner også, at hun selv har oplevet en større ro ved vejledningen af SRP i år, end når den foregår på skolen, hvor der oftest sidder flere personer i det samme rum.

Hvis det bliver almindeligt at holde virtuelle møder, så forventes det måske også, at du deltager, når du er hjemme med et sygt barn.

Stine Nygaard Jakobsen, tillidsrepræsentanter
Gefion Gymnasium 

Fleksibilitet er god og farlig 
Stine Nygaard Jakobsen, som er tillidsrepræsentant på Gefion Gymnasium i København, mener, at et virtuel møde ind i mellem kan gøre arbejdslivet mere fleksibelt for gymnasielærere. 

“Hvis du har en skemafri dag, så kan det være rart at tage et virtuelt møde hjemme frem for at skulle køre ind på skolen for at være med til mødet. Jeg er også overrasket over, at mange møder faktisk er gode, selvom de er virtuelle,” siger Stine Nygaard Jakobsen om erfaringen med coronanedlukningen.

Hun peger dog også på, at den fleksibilitet, som det virtuelle møde kan give lærerne, samtidig også kan give bagslag.

“Fleksibiliteten betyder også, at du har følelsen af, at du aldrig helt har fri. Du kan altid lige gøre lidt mere, også når du er hjemme. Hvis det bliver almindeligt at holde virtuelle møder, så forventes det måske også, at du deltager, når du er hjemme med et sygt barn. Fleksibiliteten kan være et tveægget sværd,” siger hun.

Hun ønsker ikke at begynde at lave mere virtuel undervisning med eleverne.

“Som en nødsituation og i særlige tilfælde kan jeg godt se det, men vi skal ikke til at indføre virtuel undervisning som en fast del af praksis. Vi har brug for at mærke og se eleverne og holde dem fast i undervisningen,” siger hun. 

Forbløffende godt hjemmearbejde
Steen Navrbjerg er arbejdsmarkedsforsker på FAOS på Københavns Universitet. Han igangsatte sammen med Dana Minbaeva fra CBS et forskningsprojekt i april med fokus på virtuel personaleledelse under coronakrisen. 

Mange ledere har opdaget, at medarbejderne laver mindst lige så meget, når de arbejder hjemme.

Steen Navrbjerg, arbejdsmarkedsforsker
FAOS på Københavns Universitet

Han har blandt andet interviewet 35 ledere og medarbejdere fra private og offentlige arbejdspladser, som var lukket ned på grund af corona. 

“Lederne har været forbløffede over, hvor godt det er gået med, at medarbejderne arbejdede hjemme,” siger Steen Navrbjerg om de foreløbige resultater af forskningen.

Spørgsmålet er blandt andet, om ledernes nye erkendelse også vil føre til forandringer i arbejdspladskulturen, eller om alt falder tilbage til det gamle, når faren for coronasmitte er drevet over.

“Det er for tidligt at sige, hvilken indflydelse erfaringerne fra nedlukningen får fremover, men mange ledere siger, at de for eksempel gerne vil fortsætte med at holde flere møder virtuelt. Og mange ledere har opdaget, at medarbejderne laver mindst lige så meget, når de arbejder hjemme,“ siger Steen Navrbjerg, som skal lave opfølgende interview i efteråret og afslutte forskningsprojektet i oktober. 

Ifølge de interviewede ledere så viser erfaringerne fra møderne under coronanedlukningen, at de virtuelle møder var effektive, kortere, og at alle kom til tiden.

“Flere ledere siger også, at de føler, de skal være mere velforberedte til de virtuelle møder. Bagsiden er blandt andet, at smalltalken og det sociale bliver mindre til møderne. Og lederne siger, at den svære samtale eller MUS-samtalen, hvor de gerne vil kunne kigge medarbejderne i øjnene bliver sværere virtuelt,” siger forskeren. 

Lederne peger også på, at når medarbejderne sidder hjemme og arbejder, så går de glip af den uformelle samtale ved kaffemaskinen. På nogle arbejdspladser betyder det, at medarbejderne har sværere ved at følge med i ting, som indirekte har indflydelse på deres eget arbejde, og som i sidste ende kan være vigtig for, at hele virksomheden fungerer som en enhed.

Færre og kortere møder
Thomas Kromann Nielsen er tillidsrepræsentant for hhx-lærerne på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse.

Han mener, at nedlukningen på grund af corona godt kan få indflydelse på arbejdskulturen på skolerne.

“Jeg har oplevet, at det kan være fint at holde møder online, og at vi også nogle gange kan bruge mindre tid på vores møder og holde færre møder. Komplekse emner og problemstillinger egner sig dog bedre til fysiske møder,” siger han.

På Skanderborg-Odder Center for Uddannelse er mange lærere også vant til en hjemmearbejdsdag, hvor der for eksempel er tid til at komme i bund med rettearbejde. Han mener, at hvis man for eksempel har en skemafridag og arbejder hjemme, så kan det være praktisk for den enkelte lærer at tage et møde virtuelt.

“Det er spild af tid og ressourcer at bruge transport på at tage på skolen for at holde et møde,” siger Thomas Kromann Nielsen.

Han mener dog ikke, at erfaringerne med fjernundervisning fra nedlukningen skal smitte af på tilrettelæggelsen af arbejdet.

“Lærerne gik på med krum hals og gennemførte undervisning med små børn på skødet. Jeg synes dog ikke, vi skal begynde at lave mere online undervisning, end vi gjorde før coronaen. Undervisningen er vores vigtigste opgave, og den fungerer bedst, når vi kan kigge hinanden i øjnene,” siger han.