De seneste år har der været ‘krig’ mellem ‘København’ og provinsen (Udkantsdanmark, Vandkantsdanmark, den rådne banan). Se blot dette citat fra bogen af Jens Jonatan Steen, medstifter af Cevea: ”Det er direkte kvalmende at følge den intetsigende og arrogante selvforherligelse, som anti-DF’ismen repræsenterer. Det eneste  formål, denne bølge af følelsesudbrud synes at tjene, er, at storbyens vel­uddannede elite kan fremhæve sig selv som klogere, mere moralske og bedre mennesker end de nærmest neandertaler-udyr, som stemte på DF i sidste uge” (side 109).

Danmark er splittet. Det har landet vel været i en del år, men debatten har fået stemmer, især efter folketingsvalget 2015. Derfor er det rigtig godt med denne temabog.

Den analyserer årsagerne til konflikten på klassisk samfundsfaglig vis:

Sociokulturelt, hvor bogens forfattere på baggrund af klasse­analyse og sociale differentieringsteorier og statistikker påviser forskelle mellem center og periferi. Endvidere er der mange illustrative figurer og tabeller om uddannelsesforskelle. Politisk lægges der vægt på at forklare den markante forskel på stemmeafgivningen mellem især København og Sydjylland. Endelig beskæftiger bogen sig med økonomiske skillelinjer mellem landsdelene og kommunernes kamp om økonomiske ressourcer.

Der er megen dokumentation i bogen, hvilket er positivt. Dog undrer det anmelderen, at der til alle større afsnit er indsat en boks, som fortæller læseren, at i det næste afsnit kan du møde den og den forsker, økonom, politiker, geograf og så videre, for eksempel boks side 65, hvor 11 fagpersoner nævnes. De nævnes jo alligevel i brødteksten, der følger efter!

Den heftige debat mellem center og periferi sættes ind i en populismedebat. Efter overtegnedes mening er dette forkert. Det handler snarere om fordelingspolitik end om elite kontra folket, selvom nogle knubbede ord kan tolkes populistisk.