Hvis man hører til dem, der mener, at det danske (og internationale) bogmarked for længst er mættet hvad angår bøger om Anden Verdenskrig, bør man alligevel læse lidt videre.

Ganske vist er her ikke tale om banebrydende nyt, men vinklen er alligevel både frisk, interessant i en dansk sammenhæng og anvendelig i undervisningen.

Forfatterne har, på baggrund af den seneste internationale forskning, analyseret de tyske krigsforbrydelser i perioden 1939-1945. I takt med at krigslykken vendte for den tyske hær, blev repressalierne i de besatte lande stadig voldsommere og mere brutale. Hovedparten af bogen, nemlig de midterste godt 200 sider, er en gennemgang af udviklingen i de enkelte tyskbesatte lande (dog ikke Danmark). Her gives et rystende solidt indblik i de tyske krigsforbrydelser, særligt imod civilbefolkningen, og man bliver atter mindet om, hvor mild den danske besættelse egentlig var.

Men den afgørende nye vinkel i bogen er den danske illegale presse. Parallelt med undersøgelsen af udviklingen i de besatte lande analyseres nyhedsstrømmen fra den illegale presse. Hvad vidste den danske presse, hvad havde befolkningen mulighed for at vide? Om udviklingen i Norge vidste man ganske meget, i Holland meget om noget, mindre om andre ting, og om Italien efter 1943 var man praktisk talt uvidende – også fordi man endnu ikke følte så stor sympati med det Italien, som indtil for nylig havde kæmpet på tysk side, at den illegale presse følte behov for at beskæftige sig med tyske forbrydelser imod italienere.

Den illegale presse præsenteres, og dens dækning af repressalierne i de besatte områder afdækkes og giver tilsammen et glimrende indtryk af vidensniveauet for den almindelige dansker. Samtidig giver bogen et fremragende indblik i den danske illegale presses virksomhed og vilkår. Som samlet hele er bogen et stykke helt igennem sublimt formidlingsarbejde.