Dette udsagn danner udgangspunkt for Claus Friisbergs Den gode borger, der fokuserer på spændingsfeltet mellem individ og samfund i Grækenland i perioden 750-333. Friisberg får således givet en oversigt over den græske kultur i det, han kalder for ”frihedstiden”, og givet en oversigt over udviklingen af begrebet ”en smuk og god mand”. Den minder, som Friisberg selv gør opmærksom på, om Friis Johansens Fri mands tale. At værket ”kun” fylder 450 sider, skyldes det snævre fokus, der således både er en fordel og en ulempe. En fordel, fordi det gør det muligt at inddrage hovedværkerne inden for forskningen, og en ulempe, da læsningen og fortolkningen af teksterne er givet på forhånd. I sin helhed er værket for omfattende og komplekst til, at det vil kunne gives til gymnasieelever. Enkelte afsnit eller kapitler vil dog udmærket kunne bruges som supplerende materiale til at illustrere forholdet mellem samfund og individ. Gymnasielærere vil her kunne finde inspiration til undervisningen. Det, der holder mig fra at give topkarakter, er manglende korrekturlæsning (typografien varierer især i noterne), og det efter min mening lidt for snævre fokus.