Pablo Montoyas Langt fra Rom er et eksempel på, hvordan prosaen ikke bare kan leve, men lever i samhørighed med poesien. Værket er inddelt i 40 kapitler fordelt på 106 sider og har som udgangspunkt den romerske forfatter Ovids eksil til Tomis.

Montoya giver et nutidigt syn på Ovids eksil i hans stil. Kapitlerne er et afgrænset hele og kan ligesom Ovids digte i samlinger som Bitterligheder og Eskapader læses enkeltvis eller successivt. Stilen minder også om Ovids, og det er i den forstand, jeg vil sige, at prosaen lever med poesien. Det her er en oplagt perspektivtekst til ikke bare Ovid og det litterære eksil, men antikken som helhed, idet Montoya refererer til den antikke kultur i bredest mulig forstand og trækker på alt fra pythagoræisk filosofi og mysteriereligioner til mødet med de fremmede, barbarerne. Alt dette med et nutidigt syn, der er med til at aktualisere antikken for det moderne publikum.

Oversættelsen er uden alt for mange fejl, dog er Thales fra Milet blevet til Talet fra Milet, og Hyginus er blevet til Higinio, men det ændrer ikke ved, at man hos Montoya kan finde et væld af perspektiver til den antikke litteratur. Jeg kan derfor kun give værket mine bedste anbefalinger.