Informativ og bred tilgang med øje for overblik og detaljer

Bogen er inddelt i tre kapitler, og kapitel et indledes med en definition af begrebet interaktionsdesign og en uddybning af teorien bag. Kapitel to indeholder fem forskellige cases og ti scenarier, der kan anvendes til projekt­arbejde herunder fokus på: byrum, robotten, apps, spil og leg samt fremtidens bolig. Desuden behandles målgrupper, segmenter og personaer som en del af defineringen af personaer. Det afsluttende kapitel, som er benævnt ‘Håndbogen’, er inddelt i to dele, som henholdsvis beskriver vejledning og analyse af eksisterende interaktionsdesign og en værktøjskasse. Fokus er generelt projektorienteret undervisning, hvor det pointeres allerede i forordet, “at mennesket er en krop i et rum, har betydning for, hvordan vi kan tænke interaktionsdesign ind i et projektforløb, hvor eleverne lærer at forholde sig analytisk, ­reflekterende og vurderende til mødet mellem teknologier og mennesker”.

Forfatterne åbner med andre ord ballet for nogen af fagenes helt hotte tematikker lige nu. Hvordan kan vi konstruktivt arbejde med for eksempel robotten? Er den en ven eller en fjende, spørger forfatterne. Og uddyber med en definering af, hvad en robot er eller kan være. Dermed tydeliggøres det vigtige samarbejde mellem menneske og maskine og de humane ressourcers uvurderlige betydning, hvis nogen skulle være blevet forskrækkede over al teknologien.

Bogens store aktiv er blandt andet kapitel to med præcisering af målgrupper, segmenter og personaer, som vores elever ofte har svært ved at afkode og præcisere, og hvor der gives klokkeklare eksempler på personaer til fem forskellige cases, hvor der i tråd med tiden anno 2024 præsenteres for eksempel ”far med to delebørn”, ”flygtninge fra Ukraine”, ”hjemløs i storbyen” osv. Dernæst er håndbogen en guldgrube af redskaber til at analysere interaktionsdesign, for eksempel hvordan laver man vejledning til at åbne en dør eller en systematisk gennemgang af redskaber til grafisk design konkret og virtuelt med grid, farver, typografi og som noget nyt etiske overvejelser over interaktionsdesign. Er det for eksempel i orden at inddrage dufte som det gøres i Søstrene Grene, som betyder at parfumeallergikere ikke kan handle i butikken?

Samlet set en informativ og bred tilgang til interaktionsdesign med øje for overblik og detaljer i tråd med bekendtgørelser.