Samfundsfag er jo i sagens natur et dynamisk fag. Derfor må lærebøger i samfundsfag ofte revideres eller nyskrives. I salgsmaterialet til C-bogen lægges vægt på at nå flere elever (flere end hvad?), blandt andet ved hjælp af visuel læringsstil (mange illustrationer, begreber fremhævet ved farvekode). Denne anmelder har dog svært ved at se det nye. Bogen ligner i udstyr og indhold C-bøger fra det sidste årti, og det er karakteristisk, at rigtig mange figurer er lånt fra andre bøger. Det kunne være spændende med en ny C-bog, der træder nye veje med lidt andre vinkler på det obligatoriske stof.

Positivt er det, at bogen er skrevet i et letlæseligt sprog med mange gode eksempler og småopgaver. Man har forsøgt at farvelægge begreber, således at politikbegreber er grønne, økonomiditto blå og så videre. Men i et tværgående kapitel, Mediernes rolle med fokus på EU, er farvelægningen fraveget. I stedet bruges fed skrift. Det kunne have været interessant med en farvelægning her!

I forsøget på at vægte brugen af begreber optræder en underlig argumentation: ”Onde tunger vil sige, at man i samfundsfag er ’doven’, fordi man i stedet for at sige ’forventninger til adfærd i en given situation’ blot anvender begrebet ’normer’”. Hm, er man doven, hvis man benytter begrebet ”bord” i stedet for at sige ”plade med 4 ben under sig”?

Bogen kommer rundt om de obligatoriske fagområder til C-niveauet. I økonomikapitlet undrer det, at terminologien er ændret i forhold til de gængse velfærdsmodeller. Normalt betegnes den centraleuropæiske/konservative model som den selektive model, men her benyttes selektiv som betegnelse for den anglosaksiske, som ellers plejer at beskrives som en residual model.

Bogen sluttes af med et kapitel om eksamen, hvor der på udmærket vis forklares, hvordan eksamen foregår, og hvordan man bedst forbereder sig.