”Bliver man asocial af internettet?”, ”Er det respektløst at sidde med sin telefon hele tiden?”, ”Bliver vi dummere af internettet?”, ”Hvad er Web 2.0?”, ”Kan man stole på Wikipedia?” Det er nogle af overskrifterne til denne antologi om sociale medier og sociale dilemmaer.

Og måske kan man sige, at svarene herpå afhænger af ens alder. Den britiske forfatter Douglas Adams har følgende hypoteser om vores reaktion over for ny teknologi: ”Alt, hvad der er i verden, når du bliver født, er normalt og en naturlig del af den måde, verden fungerer på. Alt, hvad der bliver opfundet, medens du er mellem 15 og 35, er spændende og revolutionerende. Alt, hvad der bliver opfundet, efter at du er 35, går imod den naturlige orden.” Det er nok humoristisk udtrykt, og aldersgrænserne er ikke eneste parameter, men antologiens artikler har næsten alle taget synspunktet til sig og strukturerer svaret på artiklens overskrift efter dikotomien digitalt dum eller digitalt dannet. De enkelte artikler udmærker sig ved solide synspunkter, men det forekommer denne håbløst bedagede anmelder, at der mangler en redigerende hånd i antologien. Der er adskillige gentagelser af synspunkter i de forskellige bidrag, og der er en blanding af debatterende og faktuelle artikler, som ikke synes helt logisk. Efter min mening virker det heller ikke på målgruppen, at der i flere artikler gives gode råd, for eksempel hvor tit man skal tjekke sms’er og e-mails.

Bag udgivelsen står Center for Digital Dannelse, og alle bidragydere er knyttet til centeret. I pressemeddelelsen til værket fremhæves det, at ”her er ingen løftede pegefingre eller regler om rigtigt og forkert”, men det er der, for forfatterne vil gerne skabe en større grad af digital dannelse – og det er vel også påkrævet?!