…falder på. Ser det store i det små,” skrev Piet Hein. Jeg håber at undgå en anklage for blasfemi, når jeg mener, at Guds klarsyn tilsyneladende er faldet på Jens H. Petersen. For han har i den grad set det store i det små. Han har vist os de mindste, smukke detaljer i blomster, og der er mange intime detaljer. Både støvfang og pollen er kommet frem i lyset for de mere end 150 planter, som bogen rummer. Og det er ikke alene de sjældne arter, der er smukke. I den belysning og ved en forstørrelse på 50 gange er støvknapper og pollen smukke også hos den jævnt kedelige hundegræs.

Fototeknikken er eminent. Selv ved forstørrelse på 400 gange er gule og grønne pollenkorn knivskarpe.

Forfatteren er egentlig mykolog med mange svampeudgivelser på sit cv,  men han har valgt også at bruge sit avancerede makrofotogrej til at vise os, hvad vi går glip af, hvis vi bare kalder planter for ”ukrudt”.

At jeg kun har givet bogen to stjerner, betyder IKKE, at jeg er ubegejstret, men alene at bogen efter min vurdering har begrænset nytte i undervisningen. Der er lidt orientering om blomsternes opbygning, blomsterdelenes navne og lidt information om hver enkelt art, men bogens store styrke er at være pragtværk om det, der er så småt. Den skolebibliotekar, der indkøber bogen og stiller den frem til beskuelse, vil helt sikkert høre en del åh'er! – for det er meget smukt. Hvis der endnu er hardcorebotanikere i korpset af danske gymnasielærere, vil de sandsynligvis blive beroliget. De har ikke været alene om betagelse af de vilde blomster.

Billedet af frugter af enggedeskæg er et kunstnerisk fotomesterværk.

Æstetisk og betagende.