Gad vide, hvad forfatteren og forlaget havde i tankerne, da de besluttede, at forsiden på deres spritnye Danmarkshistorie skulle være et portræt af Christian den 4. til hest? For de fleste elever må forsiden have noget nær en afskrækkende effekt og blot endnu en gang bekræfte historiefagets noget støvede omdømme. Indholdet lever på mange måder op til det, forsiden lover: Danmarkshistorien fortalt med pegepind fra vikingetiden over Svend, Knud og Valdemar og videre gennem en lang række konger og senere politiske diskussioner af velfærdsstaten frem til det afsluttende kapitel, Danmark i verden 1993-2015. Så kom resten af verden da også med.

Wolters grundbog rummer rigtig mange gode tiltag. Her er gode – om end ofte meget svære! – kilder ordnet efter tema (for eksempel Danmarks nederlag i 1864 og Velfærdsstaten til debat), her er spændende forslag til videre projektarbejde efter hvert kapitel (forfatteren kommer dog lidt let om ved opgaverne, som gerne er noget med ”lav en podcast om besættelsestiden”), og der er litteraturliste til hvert kapitel med forslag til videre læsning. Bogen er desuden rigt illustreret, og det afsluttende kapitel om historisk metode lægger da også op til, at man skal behandle billederne kildekritisk. Billedmaterialet er dog temmelig traditionelt.

På mange måder er der tale om en ambitiøs udgivelse, ikke mindst omfanget taget i betragtning, og så sidder man alligevel tilbage med en fornemmelse af, at det er det måske alligevel ikke. Ganske vist står der i forordet, at hensigten med kildeafsnittene er ”at træne eleverne til selvstændigt og kritisk at arbejde med kilderne og diskutere historien”, og kildematerialet lægger bestemt også op til diskussion (for eksempel om, hvorvidt Christian den 4. var en ”krigerkonge” eller en ”renæssancekonge”), men hele bogen er den sædvanlige kanoniske gennemgang af de økonomiske og politiske begivenheder, der fører til nationalstaten Danmark.

Arbejdsspørgsmålene til kilderne er opbygget efter Blooms taksonomi og fungerer fint efter hensigten, men her ophører så også diskussionen ”over historien”. I det hele taget savner man en refleksion over, hvad en Danmarkshistorie er eller skal være. Eller om den overhovedet er en mulighed. Og skal national identitet virkelig skrives i ental? Har der ikke været flere globaliseringer? Er resten af verden kun interessant, når den besætter os?

Forfatteren videregiver ukritisk, at Jellingstenene har fået betegnelsen ”Danmarks dåbsattest”, og han skriver, at enevældens afskaffelse i 1848 var en ”ublodig revolution” og medførte ”demokratiets indførelse”, samt at Danmark var det første land i verden til at forbyde slavehandlen. Det er fint nok, at påstandene medtages, men ærgerligt at eleverne ikke klædes på til at tage diskussionen.