Bogen blev godt brugt i bidder under den nys overståede SRP-/SSO-maraton. Forskellige projekter kunne bruge forskellige bidder, for bogen er et ”patchwork”, hvis den havde været et tæppe, dog ikke af brugte rester, men af nyt stof. Der er stof relevant både for A-niveau, bioteknologi og B-niveau, og desuden lever teksten op til SRP-krav om at være dybdeborende og gå ud over kernestof. For eksempel behandles stærenes synkrone bevægelse, spejlneuroner, musikopfattelse og døgnrytme. Tænk, bakterier har døgnrytme, og solsikker vender kurvefladen mod solen, selv hvis de holdes i mørke!

En gammel vits siger: ”Det er kommunikation, vi taler om”, og bogen behandler kommunikation og styring. Helt naturligt er der lagt stor vægt på gener, og epigenetik har fået et helt kapitel. Her forklares imprinting, som er, hvordan man ”arver” enten mors eller fars egenskaber, også selv om gensekvenserne er ens.

Der bliver gjort op med biologiens centrale dogme, men jeg vil på C-niveau fortsat hævde, at ét gen giver anledning til ét protein.

Illustrationerne har samme høje niveau som forlagets andre udgivelser, og der er henvisning til animationer fra forlagets andre udgivelser.

Sproget er undertiden svært læsbart. Det var ikke alene nytårstrætheden, der stoppede min læsning ved ”tandemrepeterende”, ”regulerende hierarkier” og ”fedtsyresyntese-enzymer”, det sidste har stik imod dansk retskrivning fået en bindestreg. Det vil eleverne sætte pris på. Mange steder er der dejlig fornyelse af fagtermerne.

Generne er ”digitale koder”, uddøde mennesker havde en ”forfar-hjerne”, den ene streng i dna er en ”partner dna-streng”. I økologi er der et ”tippepunkt”, og et sprog defineres som ”et system af meningsassocierede lyde”.

En nyttig bog, der spænder over meget. Desværre stod jeg mentalt af, da den vidende forfatter sammenlignede yin og yang med redox. Måske har han ret, men jeg er bange for, at sammenligningen forvirrer mere, end den forklarer. Men måske et emne for AT? Hvem ved.