Anmeldelse: Tyendet – det tjenende folks danmarkshistorie

Alfred og Line

Mon ikke de fleste af vores elever er vokset op med Emil fra Lønneberg? Men har de tænkt over, hvorfor tjenestepigen Line sover i køkkenet, og karlen Alfred i et lille (karle)kammer? Kender de overhovedet begrebet ‘tyendet’? Med disse spørgsmål indleder nærværende udgivelse sin ‘det tjenende folks danmarks­historie’, som tager sin begyndelse i senmiddel­alderen og har sit tyngdepunkt i det 19. og det 20. århundrede. Især kampen for bedre forhold fylder ­meget, og der argumenteres fint for, at opgøret med den forhadte tyendelov (fra 1854) skal ses i sammenhæng med de mange andre bevægelser i 1800-tallet: arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen etc. Forfatterne ønsker da også at trække netop denne del af historien frem i lyset, for der er ingen tvivl om, at de andre bevægelser fylder mest i den kollektive erindring. Hvem forbinder i dag ikke først og fremmest grundlovsændringen i 1915 med kvindernes stemmeret? ­Ikke mange husker, at ‘folkehold’ ved samme lejlighed også fik stemmeret.

Bogen skriver sig fint ind i strømningen af danmarkshistorier, som udfordrer de klassiske fortællingers master narrativ (den type, som har et maleri af Christian den 4. på forsiden) og i stedet sætter spot på bag­siden (når det er sagt, så er det vist ikke ligefrem husmænd og daglejere, vi savner fortællinger om). ­Desværre oplever vi denne bagside i Tyendet mest ‘fra oven’, det vil sige gennem kommissioner, forordninger og ­love, som alle omhandler tyendets vilkår. Tyendet selv kommer primært til ­orde i de kilder, som endnu ikke er tilgængelige på hjemmesiden (der er en oversigt bagerst i bogen). Det righoldige billedmateriale og enkelte optegnelser vidner imidlertid uden omsvøb om en kold, klam og kummerlig bagside. Samtidens legitimering af disse forhold skriger (også) i dag til himlen. Til sidst trækkes der tråde til nutidens ‘tyende’: filippinske au pairer, østeuropæere i byggebranchen, illegale indvandrere og andre, som ordner det hårde manuelle arbejde, de færreste danskere (i hvert fald til den løn) ønsker at røre ved. Et polemisk afslutningskapitel, man med fordel kunne have rykket frem som bogens indledning. Ud over en lang række fakta- og emnebokse (mest som supplement til brødteksten) er det så som så med didaktiseringen af stoffet: Der er ingen begrebsforklaringer, ingen læse- eller refleksionsspørgsmål, og ingen arbejdsopgaver. Ærgerligt, at der ikke gøres mere for at inddrage eleverne. Bogen anbefales nu alligevel, den kan sagtens bære et helt forløb, og hvorfor ikke et dristigt langt linjeforløb fortalt gennem det tjenende folk?