Aarhusianske gymnasier i hård strid om fusion

Et notat fra en advokat om mulighederne for, at andre aarhusianske gymnasier overtager eller “afvikler” Langkaer Gymnasium, er et af elementerne i en usædvanlig konflikt mellem flere skoler i Aarhus.

Fusionsplaner, overtagelse af konkurrenten og overlevelse lyder som noget fra det private erhvervsliv, men er ikke desto mindre nogle af ingredienserne i en sag, som udspiller sig blandt flere ungdomsuddannelser i Aarhus.   

Sagen er kompleks og handler blandt andet om selvejende institutioner, som konkurrerer om elever og arbejdspladser. Men den handler også om et system, hvor fordelingen af elever langt fra altid er et puslespil, skolerne kan blive enige om at lægge - især ikke når kapaciteten på skolerne er større end antallet af elever, og økonomien samtidig bliver dårligere.    

Sagen er konfliktfyldt, og konflikten blev ikke ligefrem dæmpet, da flere aarhusianske gymnasier i sidste måned fik en advokat til at undersøge mulighederne for eventuelt at overtage Langkaer Gymnasium og HF. Den del af historien vender vi tilbage til senere i artiklen.

Hvis vi fortsat skal have et uddannelsestilbud til de unge i den vestlige del af byen, så er vi nødt til at gøre noget.

Bo Sejer Frandsen, bestyrelsesformand 
Langkaer Gymnasium og HF

Det begynder med en fusion
Den korte version af historien er, at Langkaer Gymnasium og HF i den vestlige del af Aarhus og erhvervsskolen Aarhus Tech har planer om at fusionere. De to skoler ønsker at udbyde både stx og htx på to adresser i byen. Som noget nyt vil skolerne oprette tre stx-klasser på Aarhus Tech, som i dag ligger på en adresse i midtbyen, og til gengæld skal Langkaer Gymnasium og HF oprette tre htx-klasser, flere erhvervsuddannelser og udbyde tre stx-klasser i den vestlige del af Aarhus. Fusionen handler dog også i høj grad om at sikre Langkaer Gymnasium og HF's overlevelse, slår gymnasiet fast.

“Vi har oplevet en meget lav elevsøgning i de seneste par år til Langkaer Gymnasium, og hvis vi fortsat skal have et uddannelsestilbud til de unge i den vestlige del af byen, så er vi nødt til at gøre noget. Fusionen er en god vision, som sikrer unge gode uddannelsestilbud,” forklarer bestyrelsesformanden for Langkaer Gymnasium og HF, Bo Sejer Frandsen.

Modstand fra fem gymnasier
Men fusionen er stødt på stor modstand fra fem gymnasier i Aarhus - Marselisborg Gymnasium, Egaa Gymnasium, Århus Statsgymnasium, Aarhus Katedralskole og Risskov Gymnasium. Eller rettere sagt: Det er den del af fusionsplanen, som handler om at oprette tre stx-klasser på Aarhus Tech, der har skabt stor ballade.

Hvis fusionen går igennem, så bliver vi tvunget til at oprette færre klasser, og det betyder, at vi skal afskedige lærere.

Kirsten Skov, rektor
Marselisborg Gymnasium

De fem gymnasier, som ligger mest centralt i Aarhus, mener, at oprettelsen af tre stx-klasser på en ny adresse i midtbyen er helt forkert, fordi der i forvejen er for stor kapacitet af gymnasiepladser i Aarhus i forhold til antallet af ansøgere.

Og hvis fusionen bliver en realitet, så skal gymnasierne afgive elever til det nye stx-tilbud på Aarhus Tech i Aarhus C og til Langkaer Gymnasium og HF i Tilst, pointerer de.

Gymnasier skal optage færre elever
De fem gymnasier frygter, at de mister elever og dermed skal afskedige lærere, og at det går ud over kvaliteten af undervisningen.

“Hvis fusionen går igennem, så bliver vi tvunget til at oprette færre klasser, og det betyder, at vi skal afskedige lærere,” siger Kirsten Skov, som er rektor på Marselisborg Gymnasium.

Hun henviser til, at Region Midtjylland over for Undervisningsministeriet har sagt ja til, at regionen og ministeriet sammen kan lave en plan, som sikrer, at der er tilstrækkeligt med elever til de nye fusionsskoler. Eller med andre ord sætte kapaciteten ned på gymnasierne i Aarhus.

Et referat fra et møde i regionsrådet den 22. august bekræfter, at med en fusion vil der også følge en tilpasning af kapaciteten på de andre gymnasier.

Elevernes valg
Kirsten Skov lægger dog også vægt på, at fusionsplanerne ifølge hende strider imod elevernes ønsker og frie valg af gymnasium.

“Det er trist, at eleverne vælger Langkaer Gymnasium fra. Lærere og ledelse gør et fremragende arbejde derude, men hvis eleverne ikke har lyst til at gå der, så mener jeg ikke, at de skal tvinges til det, når der er pladser på andre gymnasier i Aarhus,” siger Kirsten Skov.

Bestyrelsesformand for Langkaer Gymnasium og HF Bo Sejer Frandsen ser helt anderledes på sagen. Han pointerer, at Langkaer Gymnasium og HF ganske rigtigt har mistet mange elever i de seneste år, blandt andet efter at gymnasiet i medierne fik meget omtale som “ghettogymnasium”.

“Men derfor er der stadig et stort behov for uddannelse i Tilst. De fem gymnasier i midtbyen har udvidet deres kapacitet betragteligt i de senere år og optager mange af de elever, som søger væk fra Langkaer Gymnasium og HF. Jeg kan ikke forestille mig, at det bliver kritisk for de andre gymnasier i Aarhus, at vi flytter 84 stx-elever fra Langkaer til midtbyen,” siger Bo Sejer Frandsen, som tilføjer, at det set ud fra en samfundsmæssig betragtning er nødvendigt at styrke uddannelserne i den vestlige del af Aarhus, hvor der bor mange unge, hvis forældre ikke har meget uddannelse.

Tre den ene vej og tre ...
Bo Sejer Frandsen understreger, at det er en betingelse, for at fusionsplanen skal lykkes, at der flyttes tre stx-klasser til Aarhus Tech i midtbyen. Aarhus Tech skal nemlig afgive tre htx-klasser til Langkaer for at give de unge et bredere udbud af uddannelser og dermed skabe en bæredygtig løsning for Langkaer Gymnasium og HF i Tilst.

Rektor på Marselisborg Gymnasium Kirsten Skov siger, at de fem gymnasier ikke har noget imod fusionen, men hun har noget imod, at Aarhus Tech ved at få stx bliver en konkurrent til de eksisterende tilbud.

“Aarhus Tech er en stor og rig uddannelsesinstitution, som har mange penge at bruge på markedsføring. Vi har ikke noget imod, at Langkaer Gymnasium og HF får htx og bliver styrket, men vi er imod en udvidelse af Aarhus Tech,” siger hun.

Kamp om kommunikation
De fem gymnasier har skrevet en pressemeddelelse, hvor de advarer mod planerne om at oprette flere stx-klasser i midtbyen. Og lokalpressen med Aarhus Stiftstidende i spidsen har dækket konflikten i det aarhusianske gymnasiemiljø ganske tæt.

Det er dog ikke kun i offentligheden at kampen bliver udspillet.

Spørgsmålet er, om man ikke er ved at nå stregen for, hvad man kan tillade sig.

Jørgen Nørby (V), formand
Udvalg for regional udvikling, Region Midtjylland

Gymnasieskolen.dk er i besiddelse af et notat, som er lavet af advokatfirmaet for de fem gymnasier.

I notatet med titlen “Notat om håndtering af Langkaer Gymnasium” skriver advokaten, at han er blevet bedt om en vurdering af mulige modeller for samarbejde med eller overtagelse af Langkaer Gymnasium og HF. I notatet nævnes muligheden for, at man nedlægger eller afvikler  gymnasiet i det vestlige Aarhus.

Notatet er blevet rundsendt til regionsrådspolitikerne i Region Midtjylland.

Et flertal i regionsrådet har dog allerede tidligere i år anbefalet en fusion mellem Langkaer Gymnasium og HF og Aarhus Tech, og derfor undrer formanden for Udvalg for regional udvikling, Jørgen Nørby (V), sig over, at andre gymnasier i Aarhus bruger en advokat til at skitsere nye fremtidsmuligheder for Langkaer Gymnasium og HF, og at en af mulighederne handler om at “afvikle” gymnasiet.

“Spørgsmålet er, om man ikke er ved at nå stregen for, hvad man kan tillade sig. Langkaer Gymnasium er nødlidende, og regionen anbefaler en fusion, så vi fortsat kan udbyde ungdomsuddannelser i den vestlige del af Aarhus,” siger Jørgen Nørby.

Han understreger, at en betingelse for fusionen er, at Aarhus Tech ikke må udbyde flere stx-pladser, end der bliver udbudt ude på matriklen på Langkaer Gymnasium og HF.

“Den nye fusionsskole skal ikke bare øge konkurrencen på stx i midtbyen,” siger Jørgen Nørby.  

Fri konkurrence
Jørgen Nørby kan godt forstå, at gymnasierne i midtbyen er frustrerede over, at de skal oprette færre klasser på grund af fusionen. Men han peger også på, at gymnasierne i midtbyen har udvidet kapaciteten gennem flere år, og at eleverne er strømmet til skolerne i midtbyen.

“Vi kunne godt bare lade den frie konkurrence råde, men som region har vi ansvar for, at der er gymnasier og uddannelser spredt over hele Aarhus og omegn,” siger Jørgen Nørby.

Undren
Bestyrelsesformand for Langkaer Gymnasium og HF Bo Sejer Frandsen er også overrasket over, at de andre gymnasier har fået en advokat til at undersøge muligheden for at afvikle Langkaer og overtager stumperne.

“Vi er en selvejende institution, og derfor er der ikke andre institutioner, som kan bestemme, om vi skal lukke eller fusionere. Og man kan undre sig endnu mere, når vi har en ansøgning om fusion med Aarhus Tech liggende i Undervisningsministeriet,” siger Bo Sejer Frandsen.

Dårlig kommunikation
Kirsten Skov fra Marselisborg Gymnasium siger, at notatet fra advokatfirmaet ikke har været kommunikeret godt nok. Hun forklarer, at rektorerne fra de fem gymnasier har været i dialog med flere regionsrådspolitikere om sagen, og der har spørgsmålet lydt, om de fem gymnasier “ikke kunne undersøge”, om der var andre muligheder end en fusion.  

“Jeg kan godt se, at det kan virke provokerende. Vi ønsker ikke, at Langkaer Gymnasium lukker, vores tanke er, at hvis fusionen ikke går igennem, så vil vi gerne hjælpe Langkaer Gymnasium fra at gå konkurs. Det skal betragtes som et tilbud, men det er ikke blevet kommunikeret godt nok fra vores side,” siger Kirsten Skov.

Lærerne er kede af det
Lærerne på Langkaer Gymnasium og HF har været kede af konflikten om fusionen, og da de så, at en advokat på vegne af de andre gymnasier i byen havde fået udarbejdet en række muligheder for “håndtering” af Langkaer Gymnasium og HF, blev lærerne urolige.

“Vi har haft en dramatisk nedgang af elever, og mange lærere er blevet afskediget. Vi har derfor fuld forståelse for, at de andre skoler vil undgå afskedigelser, men vi er selvfølgelig kede af, at man forsøger at afvikle en anden skole for at beskytte sig selv” siger tillidsrepræsentant på Langkaer Gymnasium og HF Anders Hedegaard Kristiansen.

På Langkaer Gymnasium var der 105 lærere ansat i sommeren 2015, og i dag er der 80, oplyser skolens ledelse.

Anders Hedegaard Kristensen har sammen med en kollega skrevet et debatindlæg til Aarhus Stiftstidende om den diskussion af gymnasiernes kapacitet, som også har været en del af debatten i Aarhus.

Han pointerer, at situationen i Aarhus viser, at de nuværende regler om fordeling af elever gør det rationelt for den enkelte skole at udvide kapaciteten og fylde ekstra elever i klasserne. Og han peger på, at skoler med mange ansøgere efter grundforløbets afslutning kan plukke elever fra andre skoler, hvis de får en ledig plads.

”På den måde kan skoler med mange ansøgere hele tiden fylde klasserne op og dermed bevare en god økonomi, mens en skole som Langkaer hele tiden bliver mere og mere presset på økonomien,” siger Anders Hedegaard Kristiansen.

Aarhus Tech: En god vision
Direktør på Aarhus Tech Annette E. Lauridsen mener ikke, at fusionen handler om at øge konkurrencen om eleverne i midtbyen.

“Det handler om, at vi sammen med Langkaer har tegnet en vision, som er bæredygtig, og som sikrer eleverne et mangfoldigt udbud af uddannelser ikke mindst i Vestbyen,” siger hun.

Regionen mødes med rektorer
Jørgen Nørby og resten af medlemmerne af Udvalg for regional udvikling skal mødes med rektorerne for de fem midtby gymnasier i dag, onsdag. Før mødet kritiserer Kirsten Skov fra Marselisborg Gymnasium, at regionen ikke tidligere har gjort noget ved den overkapacitet, som der ganske rigtigt er i Aarhus.

“Hvis regionen havde været tidligere ude, kunne vi have slanket os tidligere, så vi ikke tvinges til at skære ned nu,” siger Kirsten Skov.

Jørgen Nørby mener ikke, at en tilpasning af kapaciteten behøver at være så voldsom, og han håber på, regionen og gymnasierne kan finde en “frivillig ordning,” hvor kapaciteten tilpasses til de nye fusionsplaner. Han foreslår, at gymnasierne i midtbyen hver opretter en klasse mindre til næste år.

Han har også svært ved at forestille sig, at rektorerne kan få ham til at ændre holdning i forhold til at støtte fusionsplanerne.

“Man skal altid være lydhør, men jeg har vanskeligt ved forestille mig, de kan fortælle mig noget, jeg ikke ved i forvejen. Fusionen er med til at sikre, at Langkaer fortsat kan tilbyde uddannelse i den vestlige del af byen,” siger Jørgen Nørby.

Undervisningsministeren bestemmer
Det er dog i sidste ende undervisningsministeren, som skal godkende en fusion. Den såkaldte screeningsansøgning har tidligere i år fået grønt lys. Og nu skal ministeren tage stilling til selve fusionsredegørelsen, som Langkaer Gymnasium og HF og Aarhus Tech har udarbejdet.

Ifølge Undervisningsministeriet kommer svaret inden for en “overskuelig fremtid.”

Dokumentation: Læs notatet fra advokaten om Langkaer Gymnasium