Artikel
Karakterfrihed og begyndelsen på enden for grundforløbet – reformen ændrer gymnasiet
Sofie_Lippert-fotograf_Marie_Hald-aspect-ratio-348-234

SF har presset på for at få indført muligheden for karakterfri 1. g, fortæller gymnasieordfører for SF Sofie Lippert.

Karakterfrihed og begyndelsen på enden for grundforløbet – reformen ændrer gymnasiet

Studieretningsgymnasiet kan være slut. Ekspertgruppe skal arbejde på ny struktur for gymnasiet uden grundforløb. Mulighed for karakterfrihed i 1.g er dog allerede besluttet.

Tekst_ Johan Rasmussen og Tina Rasmussen
Foto_ Maria Hald

Med indførelsen af den nye uddannelse epx bliver uddannelseslandskabet for alvor ændret. Det treårige gymnasium kan også komme til at se meget anderledes ud.

En af de forandringer, som regeringen, Socialistisk Folkeparti (SF) og Dansk Folkeparti har aftalt, er muligheden for at undlade at give standpunktskarakterer i 1.g i ikke-afsluttende fag.

”Karakterfrihed i 1.g trækker i den anden retning, når nu regeringen hårdnakket holdt fast i at hæve karakterkravet til gymnasiet,” siger gymnasieordfører for SF Sofie Lippert.

Skolerne skal i stedet for ”sætte ind med systematisk feedback”, som der står i aftaleteksten.

”Jeg mener, at der bliver frigivet nogle ressourcer, når lærerne ikke skal bruge tid på at tænke over at give den rette standpunktskarakter. Samtidig vil det give eleverne rum til at fokusere på feedback frem for et tal,” siger Sofie Lippert.

Karakterfrihed virker
Flere skoler har tidligere lavet forsøg med karakterfrihed i 1.g. Et nyt studie fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at frafaldet har været lavere blandt elever fra de karakterfrie klasse, og flere studenter end gennemsnittet er begyndt på en videregående uddannelse efter studentereksamen.

Læs: Lærere og ledere: Epx skal være karakterfri

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler er glad for muligheden for karakterfrihed i 1.g og håber, at gymnasierne vil bruge den.

”Mange elever er meget optagede af karakterer, og det hæmmer deres evner i læringsrummet. Uden karakterer er der måske plads til, at eleverne tør tage flere faglige chancer,” siger Tomas Kepler.

Politikerne bag forliget er også blevet enige om, at skoler fremover må lade eleverne tilkendegive et ønske om studieretning, inden de begynder i gymnasiet. Skolerne må derefter gerne bruge elevernes ønsker om en studieretning til at danne klasser.

Grundforløbet betyder, at eleverne bliver kastet op i luften to gange og skal lande i en ny klasse på kort tid.
Sofie Lippert, gymnasieordfører
SF

Dermed har politikerne taget første skridt i en proces, som meget vel kan betyde farvel til grundforløbet.

”Især på de store skoler betyder grundforløbet, at eleverne bliver kastet op i luften to gange og skal lande i en ny klasse på kort tid. Nu får skolerne muligheden for at danne klasser efter elevernes ønske om studieretning,” siger Sofie Lippert.

Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse

Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Se den her.

Tomas Kepler ser aftalen som første skridt i afskaffelsen af grundforløbet.

”Vi har arbejdet for afskaffelsen af grundforløbet i flere år. Vi er glade for, at politikerne tager første skridt ved at lade eleverne tilkendegive studieretningsønsker,” siger Tomas Kepler.

Han så dog hellere, at skolerne var forpligtet til at danne klasser efter elevernes ønske om studieretning frem for, at det er en mulighed. Han frygter, at der kan komme små lokale kampe for og imod grundforløbet.

Måske opgør med studieretningsgymnasiet
Grundforløbet kan med den nye politiske aftale dog blive  afskaffet fuldstændigt i de kommende år. Politikerne bag forliget har besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, som skal se på antallet og indholdet af studieretninger.

Ekspertgruppen skal se på, om man kan erstatte studieretningsstrukturen med ”få, faglige indgange, som styrker tilvalg af sprog, kulturfag og naturvidenskab”, står der i aftalen. Med en eventuel afskaffelse af studieretninger er selve ideen med grundforløbet også væk. Men det er i første omgang op til en ekspertgruppe.

”Vi deler ambitionen om at have en bredere indgang til gymnasiet. De færreste elever ved på forhånd, hvad biotek er, og kemi er meget anderledes i gymnasiet end i grundskolen. Samtidig er det meget forskelligt, hvor mange studieretninger som bliver oprettet på de forskellige gymnasier rundt om i landet,” siger Sofie Lippert.

Hun understreger, at det er ekspertgruppen, som skal komme med forslag til bredere studieretninger eller indgange til gymnasiet. Det skal politikerne ikke kloge sig på, understreger hun.

Det vil også give sprogfag og naturvidenskabelige fag mere plads, hvis eleverne begynder på en bredere faglig motorvej.
Tomas Kepler, formand
GL

Tomas Kepler er begejstret over udsigten til et opgør med studieretningsgymnasiet og ikke mindst den afskaffelse af grundforløbet, som vil følge i halen på en ny struktur.

”Det vil også give sprogfag og de naturvidenskabelige fag mere plads, hvis eleverne begynder på en bredere faglig motorvej, hvor de så hen ad vejen kan specialisere sig med valgfag,” siger Tomas Kepler.

Danske Gymnasier er glade
Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier, er positiv over for muligheden for karakterfritagelse i 1. g., og hun bakker også op om de bredere hovedindgange til stx og hhx, som der lægges op til.

“Det vil jo erstatte studieretningsvalget, så vi ser det som et opgør med studieretningsgymnasiet, og det er vi meget positive overfor. Vi vil gerne være med til at bygge gymnasiet op på en anden måde. Vi ser nogle udfordringer med studieretningsgymnasiet, blandt andet på grund af grundforløbet, hvor der er et læringstab, og en del elever oplever mistrivsel,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater