Hhx rammes hårdt af karakterkrav: ”Drengegruppen bekymrer mig rigtig meget”

Handelsgymnasierne mister en masse elever, hvis regeringens karakterkrav på 6 bliver vedtaget. Og det vil især gå ud over de drenge, som modnes lidt senere, fortæller to hhx-ledere.

Mette Tram Pedersen

Rektor
ZBC, Vordingborg og Næstved

Forslaget om et hævet karakterkrav ærgrer Mette Tram Pedersen, som er rektor på ZBC på afdelingerne i Næstved og Vordingborg. Hun mener, at det nuværende karakterkrav på 5 fungerer som en god skillelinje.

”Jeg mener ikke, at det har den store betydning i undervisningen, om eleven har 5 eller 6 i gennemsnit. Jeg er overbevist om, at elevgruppen, som har 5 i gennemsnit, sagtens kan gennemføre på lige fod med resten af elevgruppen,” siger hun.

Hhx er den af de gymnasiale uddannelser, der vil miste den største andel af elever med et karakterkrav på 6.

20 procent – eller hver femte elev – ville ikke være kommet ind på deres uddannelse i skoleåret 2023/2024, hvis karakterkravet havde været 6. Det viser beregninger, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet på baggrund af regeringens udspil til en ny gymnasiereform.

Det er 8 procentpoint højere end på både stx og htx.

Rammer skævt 
Mette Tram Pedersen fremhæver, at et øget karakterkrav især vil ramme drengegruppen.

”Drengegruppen bekymrer mig rigtig meget. Vi har på hhx et flertal af drenge, og vores erfaring er, at drenge er ’late bloomers’. Når drengene vender tilbage fra sommerferie i 2.g, så har de en helt anden motivation og ansvarsfølelse,” forklarer Mette Tram Pedersen.

Samme pointe fremhæver Carsten Uggerholt Eriksen, som er direktør på Det Blå Gymnasium og Tønder Handelsskole.

”Vores del af elevgruppen, som har et gennemsnit mellem 5 og 6, er typisk drenge. En stor del af gruppen løfter sig en del på gymnasiet, og generelt klarer de sig supergodt,” siger Carsten Uggerholt Eriksen.

Overordnet set vil flere drenge end piger blive udelukket fra gymnasiet, hvis et øget karakterkrav bliver indført. Beregninger fra GL viser, at 17 procent af drengene og 11 procent af pigerne, som i dag bliver optaget på stx, hhx og htx, ikke længere ville leve op til adgangskravene.

Færre elever 
Carsten Uggerholt Eriksen så gerne, at karakterkravet forblev uændret, da et øget karakterkrav vil have stor betydning for hans skole.

Carsten Uggerholt Eriksen

Direktør
Det Blå Gymnasium og Tønder Handelsskole

”Hvis det bliver et skarpt sekstal, så kigger vi ind i en reduktion på omkring 20 procent. Det vil da være ærgerligt. Det vil betyde, at en stor del af vores elever ikke får muligheden for at gå i gymnasiet,” siger han.

På ZBC ser Mette Tram Pedersen meget blandede tal for, hvad et øget karakterkrav vil betyde.

”Hvis jeg kigger på tværs af vores gymnasieafdelinger, der har hhx, så svinger tallene utroligt meget. Hvis jeg ser på de sidste fire år, så kan adgangskravet betyde en elevnedgang fra 3,4 procent til 31,1 procent. Så det er meget forskelligt fra afdeling til afdeling og fra år til år,” siger hun.

Mette Tram Pedersen mener ikke, at et øget karakterkrav vil føre til et højere fagligt niveau.

”Eleverne, der har mellem 5 og 6, kan sagtens gå i gymnasiet. For dem handler det ikke om mangel på faglig kunnen, men en uhensigtsmæssig skoleadfærd – og den har vi gode erfaringer med at forbedre,” understreger hun.

Modsat mener Carsten Uggerholt Eriksen, at der vil ske en øgning af både det faglige niveau og af karakterræset i folkeskolen. Han mener, at det bliver den samme elevgruppe, man vil kunne møde på gangene efter 2030.

”Jeg tænker, at der sker en regulering i karaktergivningen i folkeskolen, og så tror jeg, at dem, der gerne vil i gymnasiet, vil arbejde mere målrettet for at komme ind,” siger han.