Afskaf studieretninger – rektorer og lærere vil forandre stx

Gymnasiet skal laves om. Og det er nu den politiske diskussion om fremtidens gymnasium skal begynde. Det mener Danske Gymnasier, som foreslår at afskaffe studieretningerne på stx og dermed forandre gymnasiet grundlæggende.

”Med indførelsen af epx, som regeringen foreslår, og nedlæggelsen af flere andre uddannelser, er det kun naturligt også at se på indholdet og strukturen i gymnasiet,” siger Maja Bødtcher-Hansen, som er formand for Danske Gymnasier.

Overblikket – stor reform på vej?

• Regeringen har foreslået at indføre epx, en ny praksis- og professionsrettet gymnasial uddannelse. Samtidig skal karakterkravet til det treårige gymnasium hæves til 6.
• Med indførelsen af epx skal indhold og struktur i blandt andet stx også diskuteres politisk i 2025, har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtalt.

På Danske Gymnasiers generalforsamling i sidste måned stemte rektorerne for en strukturel og indholdsmæssig reform af stx, hvor strukturen med studieretninger afskaffes. Eleverne skal begynde i en stamklasse fra første skoledag i 1.g, og derfra skal de tone deres uddannelse efter valg af fag.

”Noget af det handler om trivsel. Vi har i de senere år haft en stor udfordring med trivsel, og en del af det skyldes det klasseskift, eleverne har efter grundforløbet, ” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Eleverne deler sig efter studieretninger
Det er dog ikke kun, at eleverne skal lære nye kammerater og lærere at kende to gange på kort tid i 1.g, som er problemet med studieretningsgymnasiet. Danske Gymnasier peger også på, at der sker en segregering af eleverne efter studieretninger.

”Vi oplever mange steder, at eleverne fordeler sig meget skævt efter studieretninger, og vi er bekymrede for, at flere vælger ud fra, hvad kammeraterne vælger. Vi kunne godt tænke os, at eleverne var fordelt mere på tværs af interesser og kompetencer for at skabe nogle bedre studiemiljøer,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Med andre ord, så kan der måske være flere af en bestemt type elever, som vælger matematik A og fysik A, mens andre typer eksempelvis søger mod samfundsfag A og engelsk A.

For Danske Gymnasier er forslaget også en erkendelse af, at færre elever vælger sproglige eller naturvidenskabelige studieretninger, og gymnasiereformen fra 2017 ikke har ændret på den tendens.

”Samfundet og de videregående uddannelsesmiljøer efterspørger flere studenter med naturvidenskabelige og sproglige kompetencer. Det, synes jeg, vi skal respondere på som gymnasium,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Bredde og specialisering
Præcis hvordan gymnasierne får flere til at vælge naturvidenskab og fremmedsprog, har Danske Gymnasier ikke noget færdigt bud på.

”Det kan man jo lave på flere forskellige måder. Man kan både lave en model, hvor bredden har flere af disse fag, og hvor flere elever bliver mere specialiserede. Det må vi se på, når vi skal lave en ny struktur. Målet om at styrke naturvidenskab og fremmedsprog og skabe rum for fordybelse er det vigtigste,” siger hun.

Danske Gymnasier vil heller ikke være konkrete på, om eleverne som i gamle dage fra begyndelsen skal vælge en bestemt faglig gren som for eksempel sproglig eller matematisk linje, eller om alle skal begynde på den samme brede vej af faglighed og derfra tone uddannelsen.

”Vi ønsker, at politikerne kan vedtage en ramme og mål for fremtidens gymnasium, og at vi så kan diskutere indhold og struktur derefter,” siger hun.

Mere plads til fordybelse
Fagrækken, fagene og indholdet i fagene skal også diskuteres. Danske Gymnasier ønsker, at der bliver mere tid og plads til fordybelse i de enkelte fag. Det kan for eksempel ske ved, at den enkelte elev har færre fag på skemaet.

”Mange lærere og elever oplever, at man skal igennem utroligt mange ting og emner i nogle fag, og at det derfor ofte går for stærkt fag. Vi ønsker at kunne sætte tempoet lidt ned, så der er mere plads til fordybelse. Der skal være tid til at vende et emne en gang til eller se på tingene fra en anden vinkel,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Danske Gymnasier ønsker også, at fagenes systematisk bliver set igennem, og at man for eksempel hvert femte år, opdaterer fagenes indhold.

Selvom den enkelte elev måske skal have færre fag, så forestiller Danske Gymnasier ikke, at der skal udbydes færre fag i gymnasiet – tværtimod.

Nyt digitalt fag
Danske Gymnasier foreslår at indføre et nyt fag med titlen digital teknologi.

”Digital teknologi vedrører alle videnskaber, og det står for svagt i gymnasiet i dag. Det er et fag, alle elever skal have, og som også skal styrke elevernes almene digitale dannelse. Det er meget nødvendigt, og jeg synes, det vil være vildt at forandre fremtidens gymnasium uden at indføre digital teknologi som nyt fag,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Epx skal åbne dørene for de første elever i 2030, og Maja Bødtcher-Hansen forestiller sig, at en reform af stx indtræde samtidig. Så er der god tid til at diskutere indhold, struktur og fag.

Hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) hilser formand Tomas Kepler forslaget om afskaffelsen af studieretningsgymnasiet velkommen.

”I GL har vi længe argumenteret for at gøre op med studieretningsgymnasiet, og det er derfor interessant, at Danske Gymnasier er enig med os,” siger Tomas Kepler.

Konkurrence mellem fagene
GL har i flere år kritiseret grundforløbet for at skabe trivselsproblemer for elever og sammenpressede undervisningsforløb for elever og lærere. Men grundforløbet er ikke det eneste negative ved det nuværende studieretningsgymnasium, mener Tomas Kepler.

”Vi ser en uhensigtsmæssig konkurrence mellem fagene for at få elever nok til de enkelte studieretninger. Derudover bliver de enkelte studieretninger også nogle meget specialiserede valg, elever skal træffe i begyndelsen af deres uddannelse,” siger Tomas Kepler.

Han mener, det vil være en god idé at erstatte studieretningsgymnasiet med to, tre, fire hovedspor, som eleverne skal vælge fra begyndelsen. Senere kan de så specialisere sig yderligere.

Mere plads til fordybelse i de enkelte fag vil GL’s formand også gerne have, men han er ikke enig i, at det skal ske ved, at den enkelte elev skal have færre fag.

”Ved afskaffelsen af grundforløbet vil der blive frigivet tid og ressourcer til yderligere fordybelse i fagene. Derudover kan vi også se på indholdet i læreplanerne og på den måde skabe mere plads til fordybelse. Men eleverne skal ikke have færre fag. Vi mener, at den almene dannelse og en bred eksponering af fag skal være en central ledestjerne for gymnasiet,” siger Tomas Kepler.

GL: Nej til nyt fag
GL er også imod Danske Gymnasiers forslag om at indføre det nye fag digital teknologi.

”Teknologi er et redskab og ikke et mål i sig selv. Efter vores opfattelse skal digital teknologi indlejres i de enkelte fag i stedet for at blive et helt nyt fag. Vi mangler også at høre Danske Gymnasier, hvilket fag der skal ud, hvis der skal indføres et nyt fag i gymnasiet,” siger Tomas Kepler.

GL har flere gange understreget, at det nuværende grundforløb skal afskaffes hurtigst muligt.

Maja Bødtcher-Hansen mener heller ikke, at der er grund til at vente til 2030 med at lave grundforløbet om i sin nuværende form.

”Grundforløbet skaber negative trivselsmæssige udfordringer, derfor mener jeg godt, vi inden 2030 kan lave en model, hvor eleverne forhåndstilkendegiver, hvilken studieretning de ønsker,” siger Maja Bødtcher.

Hvad med NV og AP?
Hun mener dog, det kræver en grundigere diskussion, hvis selve det faglige indhold i grundforløbet skal forandres. For eksempel fagene naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og almen sprogforståelse (AP), som i dag tæller på eksamensbeviset.

Tomas Kepler understreger, at afskaffelsen af det nuværende grundforløb har absolut højeste prioritet.

”Grundforløbet har så mange negative konsekvenser, at vi skal af med det hurtigst muligt. Det skal vi ikke vente med til 2030,” siger han.

Tomas Kepler mener også, at der kan indføres en forhåndstilkendegivelse af valg af studieretning, så eleverne begynder i en stamklasse fra første skoledag.

”I så fald skal det være et krav, at skolerne gør det, og så må det præciseres, at eleverne i grundskolen bliver vejledt om valg af studieretninger, og at brobygning styrkes,” siger han.

GL: Afskaf grundforløbet hurtigst muligt
I modsætning til Maja Bødtcher-Hansen mener han, at politikerne også allerede nu kan beslutte sig for at afskaffe NV og AP og de obligatoriske prøver i de fag.

”Hvis der så er skoler, der mener, det giver mening af have tværfaglige forløb i begyndelsen af 1.g, så skal de selvfølgelig have lov til det,” siger Tomas Kepler.

”Hvis der er politisk vilje til det, kan grundforløbet afskaffes i løbet af 2025. Vi vil arbejde for, at det sidste grundforløb begynder i sommeren 2025,” siger Tomas Kepler.