“Epx får brug for et stærkt dannelses­projekt”

Om Stefan Hermann

• Administrerende direktør for Life Fonden, der er et initiativ under Novo Nordisk Fonden.
• Tidligere rektor for Københavns Professionshøjskole og formand for Danske Professionshøjskoler.
• Tidligere embedsmand i Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.
• Har siddet i flere ekspertgrupper om uddannelse.
• Forfatter til flere bøger om uddannelse, pædagogik og almendannelse og er en hyppig debattør i den offentlige debat.
• Medlem af Det Etiske Råd.

Stefan Hermann har stor respekt for regeringens reformudspil. For det bryder grundlæggende med den måde, uddannelseslandskabet i Danmark har set ud på i utallige år, og det er der brug for.

”Der har været flere tilløb, men i 50 år har ingen politikere turdet eller villet. Derfor synes jeg faktisk, at det, regeringen gør, er modigt,” siger Stefan Hermann, der er direktør for Life Fonden og tidligere rektor på Københavns Professionshøjskole.

Men der er også en række elementer og huller i udspillet, der bekymrer ham – særligt når det gælder den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, som regeringen lægger op til.

”Der er flere ting, jeg savner svar på, og som bliver helt afgørende for, om uddannelsen bliver en succes eller ej,” siger han.

Med epx ønsker regeringen at skabe en gymnasial uddannelse, der er en blanding af det boglige og det praktiske. Uddannelsen er blevet beskrevet som en gryderet af toårigt hf, 10. klasse, eux og første del af grundforløbet på erhvervsuddannelserne. Målet er at få flere til efterfølgende at tage en erhvervs- eller professionsuddannelse.

Alle venter på de politiske forhandlinger, så hvordan fagrække, indhold og niveauer på epx kommer til at se ud, er endnu uklart. I regeringens udspil står blot, at der lægges op til, at dansk, matematik og engelsk på C-niveau bliver obligatorisk for alle epx-elever.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har kaldt epx for en ”erhvervs- og professionsrettet hf” og pointeret, at der i høj grad skal undervises på gymnasiale niveauer. Men samtidig har han understreget, at der på lærerværelserne både kommer til at være gymnasielærere, lærere, der har undervist i 10. klasse, samt undervisere med erfaring fra erhvervs- og professionsuddannelser.

Uhomogen lærergruppe
Stefan Hermann er bekymret for, at man ”vil for meget fagligt og med for mange forskellige typer af både elever og lærere”. Især det brogede lærerværelse, der lægges op til på epx, indeholder udfordringer, mener han.

”Det kommer til at kræve en massiv institutions- og professionsopbygning. Det er ikke bare en aftale og lidt lovgivning, og så kører det. Man står med en tidligere pædagog, en tømrer og en gymnasielærer i matematik, og det skal man have en profession ud af. Det kræver, at de får tid til at blive dygtige sammen. De skal lære at kommunikere med hinanden, udvikle didaktik sammen og lave forløb, som rummer både teori og praksisfaglighed. Det er et kæmpe arbejde og kommer til at tage rigtig lang tid. Og det vil også kræve meget af ledelserne.”

”Når politikerne har tegnet stregerne til epx, og fag og niveauer er på plads, så er det 100 procent det, der afgør, om uddannelsen bliver en succes: Om man kan få opbygget en profession – og i det ligger også, at der er et formål, en dannelsestanke, som lærerne vil gå gennem ild og vand for,” siger Stefan Hermann.

Han er også betænkelig ved, at epx som udgangspunkt kun er toårig, og om man kan gøre den lige så attraktiv som det almene gymnasium.

Regeringens ambition er, at 30 til 40 procent af en ungdomsårgang skal gå på epx.

Landskab med flere toppe
Stefan Hermann har beskæftiget sig indgående med uddannelsessystemet i mange år og er en markant stemme i den uddannelsespolitiske debat. Som direktør for Life Fonden er det i dag hans mission at styrke den naturfaglige og teknologiske interesse og dannelse hos børn og unge.

Hans kalender er tætpakket, så vi møder ham en sen fredag eftermiddag i Den Sorte Diamant i København. Over en kop kaffe og med udsigt til byens lys i novembermørket fælder han sin dom over reformudspillet.

Ligesom mange andre har han iagttaget, at der har været et øget optag på gymnasier og universiteter gennem en årrække. Det nuværende system peger for lidt i retning af erhvervs- og professionsuddannelserne, og derfor er det helt rigtigt, når regeringen vil gøre op med det, mener han.

”Siden 1970’erne er prestigen i det boglige og akademiske blevet fremmet. Det er sket, fordi man ikke for alvor har gjort noget for at nytænke erhvervsuddannelserne, og da man med globaliseringsaftalen i 00’erne pumpede penge ind i universiteterne og åbnede for optaget, gjorde man ikke noget for at gøre professionsuddannelserne mere attraktive.”

Med reformudspillet lægges der ifølge Stefan Hermann op til et historisk brud, fordi man ellers har reformeret ungdomsuddannelserne ”silovis, med knopskydninger og i vækstperioder med stigende ungdomsårgange”.

”Jeg har enorm stor respekt for, at man nu anlægger en helhedsbetragtning og prøver at ændre et landskab, hvor der er to shining hills – det almene gymnasium og universitetet. Nu skal der være noget andet, der også skinner. Og man gør det ovenikøbet i en tid med udsigt til faldende ungdomsårgange.”

”Jeg er bare bekymret for, om det er tilstrækkeligt, og om epx er tænkt rigtigt igennem.”

Mindre almendannelse?
Stefan Hermann er nervøs for kvaliteten af uddannelsen – især for, om almendannelsen bliver nedtonet til fordel for det praksisnære. De unge skal klædes på til at blive gode samfundsborgere og til hele livet – ikke kun til at blive gode studerende på bestemte uddannelser og velkvalificeret arbejdskraft, understreger han.

I udspillet står der, at epx vil indeholde fag, der har ”fokus på almendannelse og grundlæggende kundskaber”, og at det er vigtigt, at alle elever ”står på et stærkt fundament af almen og demokratisk dannelse”. Men samtidig understreges det, at undervisningen skal have et mere ”anvendelsesorienteret sigte”, og at fagene skal have en ”brugsværdi uden for klasserummet”.

I de nuværende gymnasiale uddannelser er almendannelse et helt centralt element, og bliver der ikke et kraftigt fokus på almendannelse på epx, er det falsk varebetegnelse at kalde det for en gymnasial uddannelse, siger Stefan Hermann.

”Der skal formuleres et stærkt dannelsesprojekt for epx, som lærerne kan samles om – og det må ikke være en billig kopi af almendannelsen på stx. Mit håb er, at politikerne vil gøre sig stor umage med det. Epx skal ikke bare være et sted, hvor nogen tager en uddannelse, men et sted, der også kan åbne et himmelhvælv af mening.”

”På stx er almendannelsen en fælles ledestjerne. Nu mødes det gymnasiale med den praktiske professionsorientering i epx, og det møde er man nødt til at formulere nogle stærke idealer for. Det er ikke nok, at lærerne er blevet enige om en didaktik, de skal jo også ville noget med de unge.”

Stefan Hermann peger på, at almendannelsen i gymnasiet ikke er en statisk størrelse, og at den har ændret sig mange gange i takt med samfundsudviklingen. Set med hans øjne bør almendannelsen på epx tage udgangspunkt i en bred fagrække ligesom på de øvrige gymnasiale uddannelser. Men hvordan kagen præcis skal skæres, må være politikernes opgave.

”Almendannelsen på epx skal være sin egen, men selvfølgelig skal der være fællesnævnere i forhold til stx og hhx. Alle elever skal for eksempel opdrages til at blive myndige, kritiske samfundsborgere, og alle skal forholde sig til den natur, vi er indfældet i med vort åndedræt og stofskifte, som Løgstrup sagde.”

Når politikerne skal formulere en almendannelse til epx, anbefaler han, at de samtidig giver almendannelsen på stx og hhx et grundigt eftersyn.

Mere ulighed
På kort sigt er det ikke realistisk, at de unge vil finde epx lige så attraktiv som stx, mener Stefan Hermann.

”Men med et øget karakterkrav til stx skaber man en naturlig volumen. Epx bliver simpelthen det, nogle elever vil få adgang til,” siger han.

For at komme ind på epx skal man ifølge regeringen have et karaktergennemsnit på 02 og dermed have bestået folkeskolens afgangsprøve. På de øvrige gymnasiale uddannelser, stx og hhx, skal adgangskravet være 6 i både standpunkts- og eksamenskarakterer.

Det øgede karakterkrav vil ramme skævt og primært gå ud over drenge, unge med anden etnisk herkomst end dansk, dem, der bor i udkantsområder, og dem, hvis forældre ikke selv har en studentereksamen, viser analyser.

Stefan Hermann er splittet om et øget karakterkrav. Isoleret set ser han intet forkert i, at man tydeligt signalerer til de unge, hvad der kræves fagligt, men udsigten til øget ulighed i fremtiden er han modstander af.

Regeringen siger, at reformen skal skabe mere lighed blandt unge. Men der er risiko for, at resultatet bliver det modsatte, mener han.

”Vi får mere ulighed, hvis ikke der kommer en bred elevpopulation på epx. Stx bliver endnu mere smal socialt set, og samme udvikling vil ske på universitetet. Vi risikerer at ende med en yderligere klassedeling i det danske uddannelsessystem,” siger Stefan Hermann.