I ASF-klasserne er lærerne langt mere inde over elevernes samlede udvikling med jævnlige klassemøder. “Vi ved, hvad eleverne bokser med,” siger lærer Karina Ramgaard.
“Hvad har man mistanke om, at de hormonforstyrrende stoffer kan være skyld i,” spørger lærer Karina Ramgaard ud i 3.s. på Midtfyns Gymnasium.
ASF-klasser
ASF-klasser er særlige gymnasiale klasser for elever med såkaldte autismespektrumforstyrrelser. De to første klasser blev oprettet som et forsøg i 2007, derefter kom flere forsøgsklasser til.
Klasserne blev gjort permanente i 2014, og i dag er der 19 ASF-klasser fordelt på 16 skoler rundt i landet. Otte af skolerne tilbyder hf, fire tilbyder stx, tre tilbyder htx og en enkelt hhx.
Der går maksimalt 12 elever i en ASF-klasse.
For de 12 elever modtager skolerne et taxameterbeløb på linje med andre elever. Derudover får de et såkaldt skyggetaxameter, der svarer til beløbet for et undervisningstaxameter til 16 elever.
Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
”For eksempel at fisk skifter køn,” svarer en elev.
Klokken er 9.55, og der er biologi på skemaet i ASF-klassen. En klasse, hvor alle 12 elever har en diagnose inden for autismespektret.
På mange borde ligger høretelefoner, en enkelt elev har dem på. Ikke fordi han lytter til musik, men for at holde forstyrrende lyde ude. Eleverne er nemlig meget sensoriske og kan være udfordrede af lyd og lys.
Karina Ramgaard fortæller detaljeret eleverne, at de i fastlagte grupper af tre skal lave en rapport om klassens besøg ugen før på Biologisk Institut på Syddansk Universitet. Hun understreger, hvad rapporten skal indeholde, og hvor de kan finde nødvendige materialer.
”Så kunne jeg godt tænke mig, at I gik ud i grupper ved whiteboardtavlerne, sætter jer sammen og skriver op, hvad det er, I skal have med i rapporten.”
Brug for tydelighed
Eleverne fordeler sig i storrummet og et tilstødende lokale. Karina Ramgaard går rundt til alle. For mange af eleverne har brug for at blive sat i gang individuelt med opgaven.
”Som lærer i en ASF-klasse skal man være tydelig i sproget, tydelig i opgaver og tydelig i igangsættelse, og her arbejder vi ikke med underforståelse,” fortæller Karina Ramgaard, der underviser i biologi og er studievejleder.
Hun har været lærer i skolens ASF-klasser i de seneste syv år. Ligesom skolens øvrige ASF-lærere underviser hun også i de almindelige stx-klasser.
”Jeg nyder virkelig at være lærer i ASF-klasserne, for eleverne er så begejstrede for det faglige. De er meget videbegærlige, engagerede og interesserede – i hvert fald størstedelen af tiden.”
Tæt på den enkelte
Kollegaen Thorkild Knudsen er helt enig. Han har været med fra første dag, da gymnasiet i 2011 åbnede døren til sin første ASF-klasse – foranlediget af et forældrepar til en søn med en autismediagnose. De efterspurgte et tilbud, så deres søn kunne tage en stx. Og sådan blev det.
Thorkild Knudsen underviser i dansk, tysk og almen sprogforståelse i både ASF-klasserne og de almindelige stx-klasser.
”Der er forskel. Alene på rammerne, for her er kun 12 elever. Det giver et helt andet nærvær, og det giver selvfølgelig mulighed for at komme tæt på den enkelte elev, lære eleven og elevens perspektiv at kende,” forklarer han.
Ud over nærvær kræver det struktur, tydelighed, stabilitet, gennemskuelighed, omsorg og mange særhensyn til elevernes individuelle udfordringer, hvis undervisningen skal lykkes i en ASF-klasse. For selvom alle elever har en diagnose inden for autismespektret, er de også meget forskellige. Nogle har behov for at trække sig. Gå lidt udenfor. Sidde bag en stak bøger og gemme sig lidt. Gøre tingene på deres egen måde.
”I de her rammer får vi mulighed for at tage hensyn til elevernes forskelligheder, og det er meget givende for mig som lærer,” siger Thorkild Knudsen.
Den enorme udvikling er grunden til, at man står med tårer i øjnene, når de bliver studenter.
”Alle gymnasielærere er på, når de underviser, men her er man det endnu mere. Der er så mange lag, så mange særhensyn, hvor man hele tiden er inde pædagogisk og didaktisk for at udvikle den enkelte elev. Så man kan godt blive lidt træt, men det er netop den tilgang, der gør det givende og spændende at undervise i en ASF-klasse,” forklarer Karina Ramgaard.
De understreger begge, at selvom eleverne kan være rigide, dur det ikke, hvis man som lærer møder eleverne på samme måde.
”Hvis en elev har nogle uhensigtsmæssige rutiner og for eksempel vil skrive i et særligt program eller hellere indtale en tekst, så skal man give dem lov i starten. Smile, være imødekommende og så ændre det på sigt. Man skal aldrig være rigid, for så blokerer de for læring,” fortæller Karina Ramgaard.
Stram klasseledelse
Som lærer i en ASF-klasse kan man godt lægge sin forfængelighed på hylden. For eleverne er meget tydelige og har en meget spørgende tilgang til verden.
Thorkild Knudsen fortæller om engang, hvor han skulle lave en litteraturpræsentation i dansk og var lidt uforberedt.
”Det har du da ikke øvet ret godt, Thorkild,” lød det prompte fra en af eleverne.
”Så er der ikke andet at gøre end at være ærlig, så jeg svarede: ‘’Nej, det har du ret i, jeg var lidt træt i går, så det gik lidt hurtigt, og jeg troede, jeg kunne huske det’,” fortæller han.
Hvor nogle måske vil blive irriterede over så direkte og detaljeorienterede elever, er både Karina Ramgaard og Thorkild Knudsen fascineret af den måde, ASF-eleverne agerer og tænker på. For det udvider deres egen måde at tænke på.
”Jeg er helt klart blevet en bedre underviser af at undervise i ASF-klasserne. Man taler meget om klasserumsledelse, og i en ASF-klasse skal man som lærer være ekstra obs på at styre rummet, og det bruger jeg også i de almindelige klasser,” siger Karina Ramgaard.
Markant stigning i diagnoser
Antallet af diagnoser er steget betragteligt blandt de danske unge de sidste 10 år.
I 2013 havde i alt 15.908 af de 15-19-årige mindst én sygehuskontakt vedrørende en diagnose inden for ‘psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser’. I 2023 var tallet steget til 22.456. En stigning på 41 procent.
Når det gælder udviklingen i diagnoser inden for autismespektrumforstyrrelser – herunder Asperger, infantil autisme med videre – havde i alt 1.351 af de 15-19-årige mindst én sygehuskontakt i 2013. I 2023 var tallet steget til 3.413. En stigning på 153 procent.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Særheder bliver accepteret
ASF-klassen skal igennem det samme pensum på samme normerede tid med det samme antal opgaver og samme eksamen som en almindelig treårig stx-klasse.
Til eksamen fortæller de to lærere dog begge gerne censor, at der er tale om en ASF-elev. Bare så censoren er forberedt, hvis eleven pludselig går rundt om stolen eller står op under hele den mundtlige eksamen.
Helt generelt er der højt til loftet i ASF-klasserne med masser af pingpong og humor, men fordi nogle af eleverne mangler selvregulering, må lærerne også arbejde en del med at lukke ned for enkelte elever.
”Her accepteres særheder, og det er helt o.k., at en elev taler engelsk hele tiden, eller at en anden kan alle Harry Potter-bøger udenad, men hvis en elev holder enetale i mange minutter eller hele tiden påpeger fejl, bliver de andre irriterede,” fortæller Karina Ramgaard.
”Så jeg har skullet arbejde lidt med at lukke ned for de elever og overbevise mig selv om, at det både er for elevens eget og klassens bedste,” tilføjer hun.
Som regel har ASF-klasserne fire moduler dagligt, men fire gange om ugen er der lektiecafé, så lektierne kan laves på skolen og ikke hjemme.
”Med lektiecaféen har vi fået sat en ramme op, så opgaverne ikke stresser eleverne. De får adskilt skole og fritid, så de kan slappe af og lade op, når de kommer hjem,” fortæller Thorkild Knudsen.
ASF-eleverne klarer sig godt og får generelt gode eksamener. I forhold til skolens øvrige klasser er deres karaktergennemsnit generelt bedre.
Jeg er helt klart blevet en bedre underviser af at undervise i ASF-klasserne.
Dårlige oplevelser i bagagen
I ASF-klasserne er lærerne langt mere inde over elevernes samlede udvikling. I 1.g er der klassemøder hver anden uge med alle klassens lærere, de specialpædagogiske vejledere og klassens studievejleder. Med tiden bliver klassemøderne sjældnere, og i 3.g er der cirka seks klassemøder om året.
”De løbende møder giver os en helt anden insiderviden om eleverne end i de almindelige klasser. Vi ved, hvad eleverne bokser med, og vi kan hjælpe dem bedst muligt,” siger Karina Ramgaard.
Det sociale fylder også meget mere. Rigtig mange af eleverne kommer med dårlige oplevelser i bagagen og en indstilling om, at det sociale ikke er nødvendigt for dem.
”Vi hjælper dem med mestring og håber at styrke deres selvtillid og selvværd. De er her, fordi rammerne er til det, men over de tre år lærer de at træde ud af rammerne. De får venner, kærester og taler i store forsamlinger, og den enorme udvikling er grunden til, at man står med tårer i øjnene, når de bliver studenter,” siger Thorkild Knudsen.
Midtfyns Gymnasiums ASF-klasser
Siden 2011 har Midtfyns Gymnasium i Ringe haft ASF-klasser med særligt tilrettelagt stx-forløb for elever med en diagnose inden for autismespektret.
Gymnasiet har omkring 400 elever – 36 af dem går i ASF-klasserne, fordelt med 12 elever i henholdsvis 1.s, 2.s og 3.s.
Eleverne kan kun vælge én studieretning – biologi A/kemi B.
Aldersgruppen på ASF-eleverne i Ringe er 16-22 år.
Midtfyns Gymnasium har 44 lærere – 24 af dem underviser i ASF-klasserne.
Tilbuddet er det eneste på Fyn. Eleverne kommer dog fra hele landet, og cirka en tredjedel af eleverne bor på Kollegiet Vestergade – et botilbud i Ringe, der blev oprettet samtidig med ASF-klasserne.
Kilde: Midtfyns Gymnasium.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode