”Tilbage på værkstedet.” Sådan lyder opfordringen fra flere partier til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Regeringen har som en del af forslaget til næste års finanslov fremlagt et forslag til en kæmpe omfordeling af penge mellem gymnasier. Mens mange gymnasier får flere penge til næste år, og flere store gymnasier mister mange penge, er der også tilfælde af, at små udkantsgymnasier mister penge.
Undervisningsordfører
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraterne forstår ikke regeringen
Især det sidste bliver kritiseret af oppositionen fra begge sider af Folketingssalen.
”Jeg forstår ikke, at regeringen kan sælge det som en sejr, når flere små skoler får færre penge ud af det,” siger Karina Adsbøl, som er undervisningsordfører for Danmarksdemokraterne.
”Vi skal sikre uddannelse i hele landet, og det er dyrere at drive uddannelse for mindre skoler ude på landet,” siger Karina Adsbøl og opfordrer ministeren til at ”gå tilbage til værkstedet for at reparere” udspillet til taxameteromlægningen.
A-fag mister tilskud
Flere mindre udkantsgymnasier vil miste penge eller gå i nul med den nye taxameteromlægning. Forklaringen er, at regeringen foreslår at fjerne A-fagstaxametret. Det betyder, at skolerne får mere i udkantstilskud end i dag, men til gengæld mister endnu mere på fagtaxametret.
Vi skal prioritere penge til de små gymnasier uden at ødelægge det for andre skoler.
Undervisningsordfører
Radikale Venstre
Radikale Venstre kalder regeringens forslag ”dårligt politisk håndværk”.
”Vi mener, at vi skal prioritere penge til de små gymnasier uden at ødelægge det for andre skoler. Det er vanvittigt at nedlægge A-fagstaxametret, som skal sikre kvalitet i gymnasiet. Det virker som om, der er blevet sat nogle streger på et regneark uden at tale med dem, som ved noget om, hvad der er brug for,” siger undervisningsordfører Lotte Rod.
Flere penge på finansloven
Radikale Venstre lægger op til, at der sættes flere penge af på finansloven til at styrke de små gymnasier i landdistrikterne uden at tage penge fra andre skoler.
Regeringens omlægning er udgiftsneutral, og dermed skal der tages penge fra en skole for at hjælpe en anden.
”Samtidig vil regeringen sætte adgangskravet op og fjerne penge fra A-fagene. Det er en dobbeltstraf af de unge,” siger Lotte Rod.
Det er yderst kritisabelt, at vores unge i flere landdistrikter skal betale prisen for regeringens lovsjusk.
Undervisningsordfører
Det Konservative Folkeparti
Også Det Konservative Folkeparti er meget kritisk over for regeringens forslag.
Undervisningsordfører Lise Bertelsen kalder det ”dårligt politisk håndværk” og ”falsk varebetegnelse.”
”Det er yderst kritisabelt, at vores unge i flere landdistrikter skal betale prisen for regeringens lovsjusk,” siger hun med henvisning til, at flere små udkantsgymnasier mister penge på udspillet.
Hun er desuden kritisk i forhold til regeringens forslag om, at store skoler bliver skåret i taxametret, når antallet af elever overstiger 700.
”Problemet er, at regeringen opgør antallet af elever på institutionsniveau og ikke afdelingsniveau. Det betyder, at handelsgymnasier med satellitafdelinger rammes af besparelser, selvom de enkelte afdelinger har færre end 700 elever,” siger Lise Bertelsen.
SF: Ærgerligt at spare på A-fag
SF er også kritisk over for udspillet, men partiets undervisningsordfører, Sofie Lippert, mener dog også, der er gode takter i regeringens udspil. Hun roser regeringen for at forsøge at lave et mere simpelt og gennemskueligt tilskud og taxametersystem, hvor der for eksempel nu kun er en type udkantstilskud.
Undervisningsordfører
SF
”Men det er ærgerligt, at der er en så stor besparelse på A-fagstaxametret, som også rammer gymnasier i små landkommuner. Det betyder, at skoler, som for eksempel har været gode til at udbyde naturvidenskab på A-niveau, mister mange penge,” siger Sofie Lippert, der ligesom de konservative også kritiserer, at handelsgymnasier med flere afdelinger mister mange penge, hvis institutionen har over 700 elever.
SF opfordrer Mattias Tesfaye til at indkalde til forhandlinger med ordførerne for området, i stedet for at taxameteromlægningen bliver en del af finanslovsforhandlingerne.
Ministeren: Vi er ikke låst på nogen måde
Mattias Tesfaye afviser ikke, at der kan laves ændringer i regeringens taxameterudspil.
”Det er et forslag, vi har lagt frem, og det skal diskuteres med Folketingets partier. Det er legitimt, hvis partier mener, at finansloven skal se anderledes ud. Vi er ikke låst på nogen måde, hvis partier har konkrete forslag, de vil lægge frem i medierne eller på forhandlingsbordet,” siger Mattias Tesfaye.
Men forhandlingerne om taxameteromlægninger bliver dog placeret i Finansministeriet, når næste års finanslov skal falde på plads, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.
Mattias Tesfaye mener, at regeringen har fremlagt en god plan, som flytter penge til institutioner og skoler i landkommunerne og samtidig skaber et mere gennemskueligt system med færre midlertidige puljer.
46 får penge, 10 mister
Han nævner, at der er 56 institutioner, som ligger i landkommuner. 46 af disse institutioner får tilsammen 92 millioner kroner ekstra, og så er der 10 institutioner, som tilsammen mister 10 millioner kroner.
”Jeg er med på, at de rektorer, som står til at miste penge, er ærgerlige. Men når jeg ser på det fra helikopteren, så lever vores forslag op til ambitionen om at flytte penge til landkommunerne, hvor ungdomsårgangene især falder i de kommende år.”
Hvad skal de små institutioner, som mister penge, bruge helikopterperspektivet til?
”Samlet set bliver der tilført 90 millioner kroner til institutioner i landkommunerne. Derudover stod flere midlertidige puljer til at udløbe, og dem har vi fået permanentgjort. Det er til gavn for alle institutioner. Med dette forslag kommer der ikke færre penge, men flere penge til institutionerne,” siger Mattias Tesfaye.
Det er min forventning, at man har en stærk ledelse, som både prioriterer gyngerne og karrusellerne.
Siden 2021 har gymnasierne modtaget et særligt tilskud på i alt 240 millioner kroner. Det har været en kompensation for de besparelser, sektoren var igennem fra 2016 til 2019, og svarer til et års besparelse. Tilskuddet stod til at udløbe til næste år, men det bliver nu permanent.
Du omtaler det som flere penge til gymnasierne, men tilskuddet er en kompensation for tidligere besparelser. Så det er vel reelt ikke en forbedring af gymnasiernes økonomi, at tilskuddet nu fortsætter?
”Jeg anerkender, at man kan have det perspektiv. Men mit perspektiv er, at når der skal laves finanslov, og jeg skal melde ind, hvad jeg mener, der er det rigtige at bruge på området, så står de penge ikke på kontoen. Derfor er det set fra min stol en kæmpe sejr for gymnasiesektoren, at de penge nu er permanentgjort. Det giver skolerne ro og stabilitet og bedre mulighed for langtidsplanlægning,” siger han.
Flere penge til hhx
Ministeren fortæller, at når A-fagstaxametret på stx fjernes, er det også for at finansiere, at taxametret på hhx løftes. Stx mister samlet set 133 millioner på A-fagstaxametret, mens hhx-taxametret hæves med 50 millioner kroner ekstra.
Er det ikke selvmodsigende, at regeringen ønsker, at flere unge vælger naturvidenskab og så samtidig skærer ned på A-fagstaxametret, som i høj grad er et tilskud til fag med naturvidenskab?
”Det vil jeg ikke giver dig ret i. Pengene løber ind i en samlet kasse og har ikke et mærkat i ryggen, hvor der står naturvidenskab eller oldgræsk for den sags skyld. Så er der måske nogle fag, som giver overskud, og nogle, som giver underskud, og så er det min forventning, at man har en stærk ledelse, som både prioriterer gyngerne og karrusellerne,” siger Mattias Tesfaye.
(Alle beløb er det årlige tilskud)
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode