Artikel
Også udkantsgymnasier taber penge – se om din skole skal spare

Også udkantsgymnasier taber penge – se om din skole skal spare

Få det store overblik over omlægningen af taxametrets betydning. Og læs, hvorfor små udkantsgymnasier bruger ord som ”skuffende” og ”vanvittigt” om regeringens planer.

Tekst_ Johan Rasmussen

Flere skoler kan glæde sig over, at de får flere penge til undervisning i de kommende år. Men samtidig er der også en del skoler, som taber penge og er meget skuffede over regeringens planer for at omlægge taxametertilskud for mange millioner kroner.

Det er især overraskende, at flere såkaldte mindre udkantsgymnasier står til at miste penge eller kun får minimalt ud af omlægningen. Det skyldes først og fremmest, at regeringen vil fjerne de særlige tilskud til A-fagstaxametret på stx, som blandt andet går til naturvidenskabelige fag.

Gymnasieskolen sætter i denne artikel fokus på, hvad taxameteromlægningen betyder for ni skoler i Danmark. Længere nede i artiklen kan du finde et kort med tal for alle skoler i landet.

Fjerritslev-Gymnasium-scaled-aspect-ratio-1920-1080

Fjerritslev Gymnasium
Minus: 0,5 % = 170.000 kroner 

“Dårligt politisk håndværk”

 

Rektor på det lille gymnasium nord for Limfjorden Mikkjal Niels Helmsdal er meget skuffet og frustreret over forslaget fra regeringen.

”Vi har fået et løfte fra politikerne og ventet i flere år på, at de vil styrke de små udkantsgymnasier økonomisk, og så går vi i et lille minus. Det er meget skuffende og et stykke dårligt politisk håndværk,” siger rektoren.

Skolen ser frem mod et fald i antallet af elever frem til 2035, og i forvejen er skolen presset, mener Mikkjal Niels Helmsdal.

”Vi har 20 elever i gennemsnit i vores klasser, mens de fleste skoler har et gennemsnit på 28 elever eller tæt på. Derfor er det dyrere at levere undervisning på en lille skole. Vi har udsat vedligehold af bygninger og andre investeringer med udsigt til, at politikerne ville styrke os økonomisk,” siger han.

Forklaring på tallene

  • Tallene er skolernes tab eller gevinst årligt i 2029, når reglerne er fuldt implementeret.
  • Frem til 2029 må skolerne højst miste eller modtage én procent af deres omsætning om året.
  • Udgangspunktet er skolens omsætning i 2023.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.

Frederikshavn-Handelskole.ny-version-scaled-aspect-ratio-1920-1080

Frederikshavn Handelsskole
Plus: 10,5 % = 4,8 millioner kroner

”Vi er selvfølgelig glade”

Frederikshavn Handelsskole får, hvis regeringens forslag bliver vedtaget, udkantstilskud og modtager også mere i undervisningstaxameter for hhx.

”Den grundlæggende forklaring på, at vi ifølge ministeriets beregninger stiger i indtægt, er, at vi nu får udkantstilskud. Vi er en lille skole i Frederikshavn, og det er absurd, at vi ikke har fået udkantstilskud tidligere. Det er vi selvfølgelig glade for, hvis vi nu får,” siger direktør Brian Andersson.

Han siger, at pengene vil komme eleverne til gode.

”De ansatte har indimellem været pressede, det håber vi også, at tilskuddene kan hjælpe på,” siger han.

Dronninglund-Gymnasium-1-scaled-aspect-ratio-1920-1080

Dronninglund Gymnasium
Minus: 0,1 procent = 30.000 kroner

“Det er vanvittigt”

Dronninglund Gymnasium har mistet over 40 procent elever over en årrække og har nu 300 elever, og skolen forventer et yderligere fald frem mod 2030’erne.

Rektor Lars Nørgaard Jørgensen er mildest talt skuffet over, at resultatet af den store taxameteromlægning er et rundt nul for den lille skole.

”Det er vanvittigt. Vi har ventet på denne taxameterreform så længe, og så ender det med, at vi som udkantsgymnasier mister penge. Jeg håber, at der er nogen, som vågner op,” siger Lars Nørgaard Jørgensen.

Han nævner, at omkring halvdelen af eleverne vælger en studieretning med naturvidenskab. Skolen modtager flere penge i udkantstilskud, men mister så til gengæld pengene igen i fjernelsen af tilskud til A-fagstaxameter.

Regeringen foreslår nye og enklere regler for udkantstilskud, som betyder, at skoler i såkaldte land- og oplandskommuner får 3,8 millioner kroner i udkantstilskud og erstatter de tidligere udkantstilskud. Det betyder, at flere skoler fremover modtager udkantstilskud.

Reglerne betyder også, at de små skoler, som hidtil har modtaget udkantstilskud, ikke får den samme økonomiske fremgang som eksempelvis naboskolen, der ikke tidligere har modtaget udkantstilskud.

Niels-Brock-aspect-ratio-1920-1080

Niels Brock – Copenhagen Business College
Minus: 2,2 % = 10.2 millioner kroner

”Det klinger hult”

Niels Brock har fire gymnasieafdelinger af 12 spor og er med andre ord en meget stor institution. Alligevel afviser direktør Anya Eskildsen, at Niels Brock har nemt ved at spare 10 millioner kroner.

”Vi og hele sektoren har været en hård effektivisering igennem over flere år, og uddannelsesinstitutioner i Danmark er hårdt spændt for. Ingen skoler flyder i mælk og honning.”

Niels Brock bliver ramt af knæktaxametret, hvor skoler bliver beskåret 10 procent af undervisningstaxametret for alle elever over 700.

”Jeg har stor sympati for, at man vil holde hånden under små skoler med få elever, men jeg mener, regeringen bør finde nye penge. Det klinger hult, at man vil satse på uddannelse og så tager penge fra så mange skoler,” siger Anya Eskildsen.

Ikast-Brande-Gymnasium-aspect-ratio-1920-1080

Ikast-Brande Gymnasium
Minus: 0,4 procent = 240.000 kroner om året

”Jeg forstår ikke, at regeringen sparer der”

Ikast Brande Gymnasium får det ekstra udkantstilskud, men mister meget på A-fagstaxameteret. Faktisk mister skolen gennemsnitligt en million kroner årligt på A-fagstaxametret.

”Vi kører med meget små hold i STEM-fagene på A-niveau. Vi prioriterer at oprette naturvidenskab på A-niveau trods holdstørrelser på 6-10 elever. Det er vigtigt for elevernes videregående studier og er noget, samfundet virkelig efterspørger. Jeg forstår ikke, at regeringen sparer der,” forklarer rektor Marianne Dose Hvid.

Beregningen fra Børne- og Undervisningsministeriet tager udgangspunkt i 2023-tallene. Når skoler selv tager udgangspunkt i 2024-tallene, så skal skolen spare lidt over 600.000 kroner om året.

”Frem mod 2030 får vi færre elever, og vi kommer til at mærke besparelsen fremover,” siger Marianne Dose Hvid.

Vestfyns-Gymnasium-scaled-aspect-ratio-1920-1080

Vestfyns Gymnasium
Plus: 8 % = 3.8 millioner kroner

”Træls, at der ikke tilføres penge til sektoren”

Skolen ender med et forholdsvis stort plus, da Vestfyns Gymnasium står til at få udkantstilskud for første gang.

Rektor Søren Hjelholt Hansen er glad for pengene, som han mener blandt andet kan bruges til at lave en ekstra indsats for ordblinde elever og målrettede indsatser for at styrke elevernes matematikkompetencer.

Han mener dog, at det ser ud til at omfordelingen af taxameterkroner ikke nødvendigvis er retfærdig.

”Alle skoler har jo i flere år skulle spare, og det ser ud til, at der er skoler, som mister penge på omlægningen, som er pressede. Det er træls, at der ikke bliver tilført penge til sektoren frem for, at nogle skoler skal betale til andre,” siger Søren Hjelholt Hansen.

BusinessCollegeSydBygningerMaj2022-4257-scaled-aspect-ratio-1920-1080

Business College Syd
Plus: 4,4% = 5,5 millioner kroner

”Vi kan opretholde studieretninger og valgfag”

Skolen i Sønderborg har ikke tidligere fået udkantstilskud, men det sker med de nye, regler regeringen foreslår. Derudover modtager skolen lidt mere i socialt taxameter og en forhøjelse af undervisningstaxametret for hhx.

Direktør Bente Esbensen Jensen er glad for de ekstra midler og peger også på, at der vil være et fortsat fald i antallet af unge i området i fremtiden.

”Vi kan blandt andet opretholde studieretninger og valgfag og fastholde trivselsindsats. Og vi kan styrke kompetenceudvikling – alt, hvad medarbejderne deltager i, kræver lang transporttid og forbundet med transportomkostninger. Vi vil også have bedre muligheder for fortsat at udvikle undervisningsrummet og tiltrække arbejdskraft,” siger hun.

Business College Syd har også en  hovedforløbsskole i Mommark på Als.

”Udkantstilskuddet giver os også mulighed for at opretholde dette udbud,” siger direktøren.

 

Procenttallene er udtryk for, hvor meget institutionens omsætning stiger eller falder. Tallene gælder for 2029, når omlægningen er fuldt implementeret.

Institutioner med flere afdelinger har muligvis kun en adresse sat ind på kortet.
RØD= minus 1,1 procent og derunder.
BLÅ= mellem minus 1 og plus 1 procent.
GUL= plus 1,1 procent og derover.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Toender-Gymnasium-scaled-aspect-ratio-1920-1080

Tønder Gymnasium
Minus: 1,2 % = 570.000 kroner

”Mere krævende at opretholde konkurrencedygtige tilbud”

Tønder Gymnasium er ramt af og vil blive yderligere ramt af nedgang i ungdomsårgangene. Derfor er rektor Karl Jørgen Møller meget overrasket over, at taxameteromlægningen i regeringens modelberegning giver minus på budgettet.

”Vi anser os selv som et eksempel på en skole, som politikerne har snakket om skal hjælpes. Det er svært at give Tønder-elever de samme muligheder som elever på større skoler i resten af landet.”

Tønder Gymnasium har forholdsvis mange elever, som vælger en naturvidenskabelig studieretning, og derfor gør det ifølge rektoren ”ondt”, når regeringen vil fjerne tilskud til A-fag i blandt andet naturvidenskab.

”Vi kan ikke blive ved med at opretholde små hold i for eksempel fysik A, hvis vi mister tilskud. Er det det, vi vil med det her samfund?” spørger han.

Det ser i hans øjne meget mærkeligt ud, at hans skole i regeringens forslag er den eneste i Sønderjylland, som går ned i finansiering.

”Det vil lokalt blive mere krævende at opretholde konkurrencedygtige tilbud og få elever i områder mellem skolerne til at drage mod vest. Det giver ikke mening set i lyset af de politiske intentioner, og jeg forventer, at der kommer en justering i forslaget fra regeringen,” siger Karl Jørgen Møller.

Aabenraa-Statsskole-aspect-ratio-1920-1080

Aabenraa Statsskole
Plus 3,5 procent = 2.5 millioner kroner

”Glædeligt vi får udkantstilskud”

Hovedårsagen til, at Aabenraa Statsskole får et positivt resultat ud af taxameteromlægningen, er, at skolen nu får udkantstilskud.

Skolen mister så til gengæld penge på A-fagstaxametret.

”Generelt set er der færre unge i Sønderjylland, og nedgangen fortsætter i årene frem. Og vi har allerede fået færre elever på skoler over en årrække. Derfor er det også glædeligt, at vi nu får udkantstilskud i Aabenraa,” siger rektor Lone Mailandt-Poulsen.

Pengene betyder, at skolen kan oprette mindre hold og sikre et bredt udbud af fag og studieretninger.

Selv om Lone Mailandt-Poulsen er glad for pengene til skolen, mener hun ikke, at omlægningen løser udfordringerne. Nogle skoler bliver uhensigtsmæssigt hårdt ramt, og da hele sektoren har oplevet 2% besparelserne over en årrække, er der allerede sparet mange steder.

Laerer-underviser-fortaeller-gruppe-elever--aspect-ratio-926-617

Her uddeles flere penge:

  • Et nyt og forhøjet udkantstilskud. Små erhvervsskoler og almene gymnasier vil modtage 3,8 millioner kroner om året i udkantstilskud: 207 millioner kroner.
  • Forhøjelse af taxameter for hhx. Undervisnings og færdiggørelsestaxametret hæves: 50 millioner kroner.
  • Forhøjelse og forenkling af det sociale taxameter: 24 millioner kroner.
  • Nuloptagsskoler får ekstra tilskud i tre år. Skoler, som ikke måtte optage elever i 2022 i forbindelse med elevfordelingsaftale, modtager ekstra tilskud i tre år: 21 millioner kroner.
  • Permanent tilskud til VUC med udfordrede afdelinger: 23,4 millioner kroner.
  • Pulje til skoler som ønsker at lave campus og/eller fusioner: 25 millioner kroner.
  • De gymnasiale uddannelser har siden 2021 fået et tilskud som kompensation for besparelser i sektoren fra 2016 til 2019. Tilskuddet bliver nu permanent: 240 millioner kroner.

(Alle beløb er det årlige tilskud)

Pengene tages fra:

  • Knæktaxameter, som betyder, at skoler med over 700 elever får 10 procent færre kroner pr. elev fra 700 og opefter: 136 millioner kroner.
  • Fjernelse af tilskud til stx. Tilskuddet til stx- og IB-elever for fysik, kemi, biologi, geologi, bioteknologi og musik på A-niveau og studieretningstilskuddet til græsk-latin fjernes: 133 millioner kroner.

    Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.

Kommentar til artiklen
  1. Kære Berit – Tak for din kommentar. Vi forsøger at rette kortet, det er ikke skolerne, der er placeret forkert, men overskrifterne. Vi beklager.
    Vh Malene Romme-Mølby, digital redaktør, Gymnasieskolen.

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater