Artikel
Tina og hendes venner fester fire uger i træk inden eksamen – regeringen vil gribe ind
Tina-Nordve2-scaled-aspect-ratio-348-234

Tina og hendes venner fester fire uger i træk inden eksamen – regeringen vil gribe ind

Unge nordmænd fester natten lang i flere uger, inden skoleåret er slut. Den norske regering vil nu skride ind over for den traditionsrige russefejring.

Tekst_ Johan Rasmussen
Foto_ Johan Rasmussen

Selv om den danske studenterfejring kan være omfattende, blegner den måske i forhold til den norske såkaldte russefejring.

Mens studenterne i Danmark fejrer, at de rent faktisk er blevet studenter, så fester de norske unge igennem i ugevis, inden de skal til eksamen, og mens der er undervisning og eksamensforberedelse i skolen. Eleverne i 3. g kører rundt i ‘russebusser’ og fester det meste af natten i ugerne op til 17. maj, Norges nationaldag, hvor russefejringen kulminerer.

Tema: Uddannelse i Norge

De norske ungdomsuddannelser er på flere måder anderledes opbyggede, end de er i Danmark. Gymnasieskolen sætter fokus på elever, lærere, undervisning og uddannelse i Norge.

Russefejringen, som er en tradition, skolerne ikke har noget med at gøre, bliver jævnligt debatteret i Norge. Og i foråret meldte den norske regering ud, at der skal ske en regulering af russefejringen.

”Selvfølgelig er det vel undt for de unge at fejre 13 års skolegang. Men russefejringen er kommet ud af kontrol. Den er præget af ekskludering, gruppepres, kommercielle kræfter og er belastende for mange unge,” sagde statsminister Jonas Gahr Støre fra Arbejderpartiet til mediet VG.

Fest i fire uger
På Lørenskog Videregående Skole i en forstad til Oslo har Tina Emilie Nordve netop været til skriftlig eksamen i norsk. Hun går i 3. g og bliver snart student, og så afsluttede hun fire ugers russefejring med sine venner ugen før. Gymnasieskolen mødte hende et par dage efter.

Nogle ligger og sover en time eller to i gangene eller i kantinen, før skoledagen begynder.
Tina Emilie Nordve, elev
Lørenskog Videregående Skole

Hun smiler, da hun bladrer gennem sine fotos i telefonen af den lange tour de force af en fest, hvor omdrejningspunktet er gruppens bus.

”Wonderwoman” står der på siden af den bus, som fire uger i træk næsten hver nat kørte gruppen af unge rundt til den ene fest efter den anden.

”Vi begyndte 19. april, og så har vi kørt næsten hver nat frem til nationaldagen den 17. maj. Vi bliver hentet af bussen omkring midnat, og så kører vi rundt og stopper cirka fire steder hver nat. Vi danser, synger, er sammen og har det sjovt og mødes også med andre busser,” forklarer hun, mens hun viser billeder af flere busser med store lyd- og lysanlæg.

Når natten er ved at blive til morgen, kører busserne i hverdagen mod skolerne og sætter eleverne af en time eller to, før skoledagen begynder. Dog er der en eller to hviledage om ugen.

”Nogle ligger og sover en time eller to i gangene eller i kantinen, før skoledagen begynder. Der er mange, som ikke følger rigtig med i undervisningen, og lærerne er ikke så glade for det. Det sker også, at elever bliver sendt hjem fra skole, fordi de er berusede,” fortæller Tina Emilie Nordve.

Russefejring er en gammel norsk tradition, og elevernes forældre har selv masser af sjove minder fra deres russefejring. Alle nordmænd tænker dog ikke på russefejring med et smil på læben.

Russefejring foregår ikke klassevis. Elever finder sammen med deres venner og samler sig i russegrupper, som får lavet særligt tøj og kører i den samme bus. Det betyder også, at nogle unge ikke bliver inviteret med til festen, men står på sidelinjen og følger fejringen.

Hvor stammer ordet russ fra?

Ordet russ kommer af det latinske ord depositurus, som er en gammel betegnelse på en ung student, som skal gennemgå et optagelsesritual ved et universitet.

Kilde: Norsk Wikipedia

Andre har ganske enkelt ikke råd til at være med. Russefejring kan løbe op i mange tusind kroner.

60.000 kroner per person
Tina Emilie Nordve har sparet sammen i to år, og alt i alt har hun brugt et sted mellem 60.000 og 70.000 norske kroner på de fire ugers fejring.

”I Oslo er der mange, som bruger endnu flere penge,” siger hun, da Gymnasieskolens udsendte ser undrende på hende og skal have gentaget beløbet: ”60.000 kroner!?”

Pengene er blandt andet gået til leje af lokaler til fester, indspilning af russesang i lydstudie, professionelle sangere til fester, design af tøj, bus, chauffør, alkohol og så videre og så videre.

Regering vil flytte eksamen
Tilbage til den norske regering, der som bekendt gerne vil have russefejringen mere under kontrol. Den norske undervisningsminister Kari Nessa Nordtun fra Arbejderpartiet har meldt ud, at regeringen ønsker, at de skriftlige eksamener afholdes før den 17. maj. Tanken er, at fremrykningen af eksamen vil betyde, at de norske unge bliver nødt til at sætte foden på bremsen i de mange partybusser, når de skal til eksamen i samme periode.

Ændringen skal ifølge planen ske i 2026.

Russefejringen har udviklet sig negativt med ekskludering og udfordringer med for meget alkohol.
Thom Jambak, næstformand
Uddannelsesforbundet i Norge

Rektor på Lørenskog Videregående Skole Odin Stokke Tellesbø er enig med ministeren i, at der skal gøres noget ved russefejringen i Norge.

”Vi skal have en fejring, som er mere inkluderende, og så skal eleverne fejre, når de er blevet færdige med eksamen i stedet for at gøre det i slutningen af skoleåret – på samme måde som i Danmark,” siger han.

Han mener dog ikke, at eksamen skal rykkes frem.

”Det vil betyde, at skoleåret bliver presset mere sammen,” siger han.

Næstformand i det norske Uddannelsesforbundet Thom Jambak er heller ikke glad for at fremrykke eksamen.

”Så bliver skoleåret kortere og mere komprimeret, og det er vi meget skeptiske over for,” siger han.

Thom Jambak er dog enig i, at kulturen med russefejringen bør ændres.

”Det mest fornuftige ville selvfølgelig være at fejre, når skolen og eksamen er overstået. Russefejringen har udviklet sig negativt med ekskludering og udfordringer med for meget alkohol. Men det er private fester, som skolerne egentlig ikke har noget med at gøre, og derfor er det svært at ændre kulturen. Der er også store kommercielle interesser, som presser på for at bevare russefejringen,” siger Thom Jambak.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater