Nye gymnasielærere står over for mange udfordringer, når hverdagen ude i klasselokalet rammer. Det, de fleste kæmper mest med, er at differentiere undervisningen, så den passer til de forskellige elevgrupper.
Det viser en helt ny undersøgelse fra Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet (SDU), som netop er offentliggjort.
Spørgeskemaundersøgelsen er sendt ud til alle de lærere, der er i gang med pædagogikum i det nuværende skoleår. 388 ud af 409 pædagogikumkandidater har deltaget.
64 procent af lærerne har svaret, at undervisningsdifferentiering i høj grad eller meget høj grad udfordrer dem.
Ane Qvortrup, professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning, har lavet undersøgelsen. Hun er ikke overrasket over resultatet.
”Gymnasierne står i dag med en langt mere differentieret elevgruppe end for 15 år siden. Det er klart, at det udfordrer lærerne,” siger Ane Qvortrup.
”Dels er der stor forskel på elevernes faglige niveau, dels er der sket en stigning i antallet af elever med forskellige diagnoser. Udover alt det fagdidaktiske står man som lærer i dag med et stigende antal pædagogiske og trivselsmæssige opgaver.”
De fleste i undersøgelsen har arbejdet som lærer i et til tre år.
Top-3: Det udfordrer nye lærere mest
64 % oplever, at det i høj eller meget høj grad er en udfordring at differentiere undervisningen i forhold til de forskellige elevgrupper.
63 % oplever, at det i høj eller meget høj grad er en udfordring at få eleverne til at læse lektier på en hensigtsmæssig måde.
55 % oplever, at det i høj eller meget høj grad er en udfordring at understøtte den enkelte elevs faglige udvikling.
Hårdt arbejde
I undersøgelsen svarer et stort flertal, at de har valgt at blive gymnasielærer, fordi det er en måde at arbejde meningsfuldt med deres fag, og fordi de ønsker at arbejde med gymnasieelever.
”De nye lærere vil virkelig gerne formidle deres fag, og de vil virkelig gerne eleverne. Men det er så også dér, de støder ind i udfordringer. I forskningen har vi begrebet ’compassion-fatigue’. Det, man brænder for, kan ende med at være det, der får én til at brænde ud. Det skal vi virkelig være opmærksom på i forhold til nye lærere,” siger Ane Qvortrup.
83 procent af de nye gymnasielærere er glade for deres job. Der er imidlertid også en stor del – 58 procent – som synes, det er hårdt arbejde. En tredjedel overvejer indimellem, om det er det rigtige for dem at være gymnasielærer.
Det er en umulig opgave at stå alene med som lærer.
Ifølge Ane Qvortrup er troen på egne evner som lærer enormt vigtig for at kunne vise overskud i forhold til undervisningen og eleverne. Og troen på egne evner påvirkes af, om man fra starten har positive oplevelser i klasserummet.
”Har man gentagne oplevelser af, at man ikke lykkes som lærer, kan det være starten på at brænde ud,” siger hun.
Ikke vant til lektier
At få eleverne til at læse lektier på en fornuftig måde og understøtte den enkelte elevs faglige udvikling er også noget af det, som nye lærere bøvler med. De to ting udfordrer henholdsvis 63 og 55 procent af lærerne i undersøgelsen.
Problemerne i forhold til lektielæsningen er en konsekvens af, at mange folkeskoler har skruet gevaldigt ned for hjemmearbejdet, mener Ane Qvortrup.
Hun er tit ude på landets gymnasier og er begyndt at møde lærere, der er holdt op med at give lektier for.
”Eleverne er simpelthen ikke trænet i at læse lektier, når de begynder i gymnasiet. Når mange elever i en klasse ikke læser lektier, oplever lærerne, at de får en negativ start på hver eneste time, og så vil de hellere afsætte noget af timen til lektielæsning,” fortæller Ane Qvortrup.
Top-3: Det vil nye lærere gerne blive bedre til
86 % vil blive bedre til at motivere eleverne til at deltage i undervisningen.
86 % vil blive bedre til at planlægge gode undervisningsforløb.
84 % vil blive bedre til at skabe en faglig dialog med eleverne.
Hun forstår godt lærernes reaktion, men synes samtidig, den er uheldig. Det kan måske gå i begyndelsen af 1.g, men gymnasiet skal gøre eleverne studieparate, og derfor er lærerne nødt til at lære eleverne at læse en tekst hjemme ved skrivebordet og arbejde selvstændigt.
”Hvis alt skal læses i klassen, sætter det en begrænsning på tekstlængden, man kan arbejde med. Man kan jo ikke nå at læse 30 sider i en time, hvor der er meget andet, der også skal nås,” siger Ane Qvortrup.
Lærer eleverne ikke at dykke ned i en tekst på egen hånd, får de det også svært, når de skal i gang med de større skriftlige opgaver, påpeger hun.
Brug for kollektiv handling
Ane Qvortrup mener, at svarene i undersøgelsen kalder på opmærksomhed og handling ude på gymnasierne.
Undervisningsdifferentiering kan også være udfordrende for erfarne lærere, og derfor er det oplagt at tage op på pædagogiske dage og lave en fælles indsats på skolen, mener hun.
”Der er behov for mere viden om differentiering og strategier til, hvordan man konkret kan arbejde med det. Det er en umulig opgave at stå alene med som lærer.”
Hun foreslår, at skolerne i perioder eller i enkelte forløb for eksempel arbejder med tolærerordninger, og at lærerne observerer hinandens undervisning.
”Men det kræver ressourcer. Derfor kalder undersøgelsen også på politisk opmærksomhed på de rammer, gymnasierne har. Gymnasiernes opgave er en anden i dag,” siger Ane Qvortrup
Det er nødvendigt, at lærere og ledelse træffer en fælles beslutning, når det gælder lektier.
Hun mener også, det er en kollektiv opgave at arbejde med lektielæsning.
”Ligesom mange skoler er begyndt at have fælles regler for brugen af mobiltelefoner, er det nødvendigt, at lærere og ledelse træffer en fælles beslutning, når det gælder lektier. Når der kommer et fælles krav fra et lærerkollegium, accepterer eleverne det lettere,” siger Ane Qvortrup.
Er opgaven overladt til den enkelte, er der stor risiko for, at især nye lærere vil vælge den nemme løsning og gøre det, som eleverne efterspørger.
Uddannelsesforskeren synes, det vil være oplagt at lave en fælles skoleindsats i grundforløbet, så eleverne fra start af forstår, hvad det vil sige at læse lektier i gymnasiet, og hvorfor de skal gøre det.
”Eleverne skal simpelthen trænes i at læse lektier. Det skal være tydeligt, hvad der forventes af dem.”
Indsats har givet bonus
Der er også resultater i undersøgelsen, der overrasker Ane Qvortrup. For eksempel kommer det bag på hende, at kun 9 procent af lærerne i undersøgelsen synes, det er udfordrende at opnå en god relation til eleverne. Hun havde troet, at tallet ville være langt højere.
”Det er dejligt at se. Mange gymnasier har i flere år arbejdet med relationer. Det tyder på, at den opmærksomhed er slået igennem,” siger hun.
Sådan oplever nye lærere arbejdet
99 % synes, det er værdifuldt at kunne tale med kolleger om undervisning.
94 % nyder at dele idéer om undervisning.
93 % føler sig støttet i arbejdet af deres kolleger på skolen.
MEN:
58 % synes, det er hårdt at være gymnasielærer.
34 % overvejer indimellem, om gymnasielærerjobbet er det rigtige job.
En god relation mellem lærer og elev giver ikke kun en rar stemning i klasselokalet. Forskning viser, at det giver eleverne en øget motivation for at lære og en tro på, at det kan lykkes, fortæller Ane Qvortrup.
”Trivsel og motivation er en forudsætning for læring. Derfor er det en god udvikling, at mange gymnasielærere i dag prioriterer det relationelle arbejde i klasserummet.”
Næsten alle lærerne i undersøgelsen svarer, at de synes, det er værdifuldt at tale med kolleger om undervisningen og dele idéer, og en stor andel oplever, at de bliver støttet af kollegerne og er en del af et gymnasielærerfællesskab.
Ane Qvortrup kalder det ”fantastisk positivt”. Hun ser det som udtryk for, at den privatpraktiserende lærer endelig er død.
”Der er for alvor sket et skift i forståelsen. I dag opfatter de fleste lærere ikke lærergerningen som et individuelt projekt. Det er ekstra vigtigt, når der er udfordringer, og når man er ny.”
Hun ser også tallene som udtryk for, at mange skoler får taget godt imod nye lærere.
”De kommer ind i et fællesskab, hvor det virker naturligt at dele idéer med hinanden. Når jeg er ude på skolerne, kan jeg høre, at der i dag er en udbredt erkendelse af, at man ikke kan lykkes med opgaven, hvis man ikke arbejder sammen om klasserne og ser det som et fælles projekt,” siger Ane Qvortrup.
Læs hele undersøgelsen fra Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning her
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode