En tredjedel af gymnasielærerne vil have højere adgangskrav til gymnasiet

45 procent af gymnasielærerne mener, at det nuværende karakterkrav til gymnasiet på 5 bør videreføres. 35 procent mener, at det skal hæves til 6 eller 7.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som er del af en ny rapport fra tænketanken DEA. 2.845 gymnasielærere og 289 ledere fra hhx, htx og stx har svaret på undersøgelsen.

Undersøgelsen viser dog også, at 20 procent af lærerne mener, at det nuværende karakterkrav helt bør fjernes, eller at der bør indføres et karakterkrav lavere end 5.

For at hæve karakterkrav
DEA har desuden gennemført 16 kvalitative interview med 6 rektorer og 10 lærere, der begrunder deres holdning til højere adgangskrav til gymnasiet. Især tre årsager er fremtrædende blandt dem, der ønsker et højere adgangskrav:

• Gymnasiet bør kun være for dem, der er interesserede i en boglig fremtid.
• Det går ud over de andre elever, når der er elever på gymnasiet uden tilstrækkelige kompetencer.
• Man gør eleverne en bjørnetjeneste ved at lade dem, der ikke har forudsætninger for en teoretisk skolegang, gå i gymnasiet.

Imod at hæve karakterkrav
Lærernes argumenter imod at hæve karakterkravet handler især om:

• Gymnasiet skal være en bred og almen uddannelse, som er god for alle at få.
• Der mangler et godt alternativ til gymnasiet for de unge.
• En skærpet karakterkrav vil få en uønsket social slagside.

Overvejer at hæve adgangskrav
DEA’s analyse udkommer i en tid, hvor der varsles politiske tiltag, der kan ændre ungdomsuddannelseskortet. I regeringsgrundlaget for den nuværende SVM-regering fremgår det, at den vil se på muligheden for at skærpe adgangskravet til de gymnasiale uddannelser. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har ikke talt om et konkret karakterkrav, men har antydet, at et øget karakterkrav sandsynligvis ikke skal gælde for hf, men kun for de treårige gymnasiale uddannelser.

Hf har på nuværende tidspunkt et karakterkrav på 4.

Børne- og undervisningsministeren har desuden meldt ud, at han planlægger en ny ungdomsuddannelser med elementer fra hf, eux, hhx og 10. klasse.

Læs: Tesfaye løfter sløret for ny uddannelse: “De fleste i sektoren kommer til at hade mig”

Adgangskrav har mange konsekvenser
Analyser viser, at et karakterkrav på 6 ville ramme cirka 20 procent af eleverne, der i dag går på de gymnasiale uddannelser. I 2023 svarer det til cirka 7.600 elever, der ikke ville være optaget, hvis et skærpet karakterkrav på 6 havde været gældende. Omkring 4.100 af dem startede på stx.

Analyserne viser, at et øget karakterkrav til gymnasiet vil have en social slagside, idet det vil ramme drenge hårdere end piger, andelen af unge med anden etnisk baggrund på de gymnasiale uddannelser vil falde, og færre unge fra familier, hvor forældrene ikke har en studentereksamen, vil fremover kunne komme i gymnasiet.

Læs: Øget adgangskrav: Gymnasiet bliver især for unge fra hjem med bogreol

Derudover viser undersøgelser, at det typisk er de elever, der ikke vil opfylde et skærpet karakterkrav, der i høj grad vælger at læse professionsbacheloruddannelserne. Hvilket kan betyde, at højere karakterkrav til gymnasiet kan øge manglen på pædagoger, lærere og sygeplejersker.

Et karakterkrav vil desuden have den effekt, at en del gymnasier måske ikke kan opretholde deres lokale uddannelsesudbud. Nogle lokalområder vil altså miste deres gymnasium. Det kan få en betydning for mulighederne for ungdomsuddannelse afhængig af, hvor i landet man bor. Og der vil derfor være unge, der vil få længere til deres ungdomsuddannelse, end de har i dag, skriver DEA.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet en beregning af, hvad det ville betyde, hvis det nuværende karakterkrav på 5 eksempelvis hæves til 6. Der vil blandt andet være gymnasier, hvor op mod 35 procent af eleverne, der blev optaget i august 2023, ikke kunne have startet.

Læs: Skoler kan miste 35 % af eleverne med karakterkrav – se hvordan din skole rammes

Både GL, Danske Gymnasier og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er imod et øget adgangskrav til gymnasiet.

Formand Tomas Kepler har tidligere udtalt:

“Analysen bekræfter, hvad vi har sagt flere gange. Det rammer skævt kønsmæssigt, skolemæssigt og geografisk. For mig er den bare en understregning af, hvor uhensigtsmæssigt et skærpet karakterkrav vil være.”

Der er forskel på lærernes holdninger til karakterkravet, alt efter hvilket fag de underviser i. Matematiklærerne skiller sig ud ved, at der er flest – 45 procent af matematiklærerne – der ønsker et højere adgangskrav til gymnasiet. På ‘andenpladsen’ lander fransk- og tysklærerne, hvor 38 procent ønsker et højere karakterkrav.

Deler man lærere og rektorer op på institutionsniveau, viser undersøgelsen, at der på htx er den mindste andel, der ønsker et højere adgangskrav (22 procent), hvorimod den største andel af lærere, der ønsker højere adgangskrav (41 procent), findes på hhx. På stx er andelen 38 procent.

Flere respondenter bemærkede i DEA’s spørgeskemas åbne kommentarfelt, at der i dag ikke reelt er et karakterkrav på 5, eftersom der er så mange måder, hvor man kan omgå kravet.

Seks procent af respondenterne svarede, at de ville bevare det nuværende karakterkrav, men at de ville have fjernet muligheden for undtagelsen til det nuværende karakterkrav.

Hvis man i dag ikke opfylder kriterierne til at blive optaget på en gymnasial uddannelse, kan man komme til en optagelsesprøve og en samtale.

Undersøgelsen viser desuden, at der er en sammenhæng mellem skolens størrelse og gymnasielærernes modstand til et højere karakterkrav. Otte ud af ti gymnasielærere på små skoler er imod et højere karakterkrav, mens fire ud af ti gymnasielærere på de største skoler er for.

Elever mangler faglige kompetencer og studiekompetencer
Næsten halvdelen af gymnasielærerne mener i høj eller meget høj grad, at der er for mange elever med svage studiekompetencer – for eksempel evnen til at fordybe sig, gruppearbejde og at tage noter – som udfordrer deres gymnasiegang.

Næsten hver tredje gymnasielærer mener i høj eller meget høj grad, at der er for mange elever, der har svært ved at leve op til de faglige krav. Gymnasielærere, der mener, at der er for mange elever, som ikke kan leve op til de faglige krav, mener i langt højere grad, at der bør indføres et karakterkrav. Det samme gør sig gældende for de lærere, der mener, at der er for mange elever, som har for svage studiekompetencer.

Nogle lærere og rektorer mener, de manglende studiekompetencer skyldes et efterslæb efter coronapandemien. Andre mener, at det handler om, at eleverne er mere børn i dag end tidligere. Nogle mener, at den stigende andel elever med manglende studiekompetencer er et udtryk for, at der i dag går for mange elever i gymnasiet.

Mens der er relativ stor enighed blandt lærerne om, at der er mange elever, der ikke har tilstrækkelige studiekompetencer, er der flere facetter vedrørende faglige kompetencer. På tværs af stort set alle interviewpersonerne er der et billede af, at eleverne ikke nødvendigvis er dårligere i dag, men i hvert fald anderledes.