”Det er foruroligende, hvor lidt gymnasier fylder i uddannelsesdebatten”

”Jeg fik først for alvor gang i hovedet, da jeg gik i 3. g,” siger politisk leder for Radikale Venstre Martin Lidegaard, mens han fører den ene pegefinger rundt i cirkler ved tindingen.

”Det vil være et kæmpe selvmål for vores samfund, hvis vi udelukker den gruppe af elever, som jeg selv var en del af på gymnasiet,” siger han.

Martin Lidegaards kontor på Christiansborg er kulissen for et interview om uddannelsespolitik og ungdomsuddannelser, som, mener han, er særdeles vigtigt at debattere. Han mener, det er foruroligende, hvor lidt gymnasierne fylder i uddannelsesdebatten. Derfor er der på blokken, som er placeret på træbordet på hans kontor, tre overordnede problemstillinger, som ifølge ham ”kan blive virkelige giftige”.

Højere adgangskrav
Regeringens udspil om at øge karakterkravet og håbet om, at flere elever vil vælge en erhvervsuddannelse i stedet, vil Martin Lidegaard meget gerne diskutere. Det er i alles interesse at få flere ind på erhvervsuddannelserne, mener både De Radikale og regeringen, men et øget karakterkrav er en dårlig løsning på den udfordring, mener Martin Lidegaard.

Læs: Skoler kan miste 35 % af eleverne med karakterkrav – se hvordan din skole rammes

”Vi anerkender, at problemet, som regeringen prøver at løse, er reelt. Erhvervsskolerne skal gøres mere attraktive. Men det er langt fra den optimale løsning på problemet. Uanset hvad regeringen lander på, er det klart, at syv er mere katastrofalt end seks som karakterkrav. Men selv med seks vil utroligt mange gymnasier blive ramt,” siger den politiske leder og fortsætter:

”Det kan betyde lukning af flere ungdomsuddannelser, ramme yderområderne, drengene og personer med anden etnisk baggrund. Folk, som er udfordret bogligt og socialt. Helt konkret dem, hvor det er allervigtigst med en ungdomsuddannelse.”

Martin Lidegaard har også øje på problematikken om, at de elever, der er på erhvervsuddannelser, skal fastholdes. En prognose fra Børne- og Undervisningsministeriet fra 2023 viser, at kun 59 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne vil færdiggøre uddannelsen.

Fleksibilitet
Regeringen håber at løse problemet med hpx – en praksisfaglig ungdomsuddannelse på to år i stedet for tre. Med færre bøger, mindre teori og mere værksted. Martin Lidegaard flytter kuglepennen fra punkt et ned over punkt to på notesblokken, mens han ifølge eget udsagn selv døjer med at finde fornuften i ideen om at etablere en ny uddannelse frem for at kigge på de eksisterende.

”Jo mere jeg hører om tanken om en ny hpx-uddannelse, desto mere bekymret bliver jeg. Det gør jeg, fordi den ungdomsuddannelse, vi har i dag, hvor der er størst social mobilitet, er hf. Og de hf-skoler, jeg har været ude at se, er enormt bekymrede for, om det her de facto vil lukke dem.”

”Derfor er jeg optaget af, hvad kan der kan gøres i stedet for potentielt at smadre hf. Vi tænker, at et bud kunne være, at man i højere grad kan gå direkte fra hf til en erhvervsuddannelse. Tænke det lidt sammen i stedet for at smadre det hele og starte forfra,” siger Martin Lidegaard og uddyber, hvordan det kan være mere attraktivt for de unge:

”Hvis det vil blive muligt at få merit for den tid, man har brugt på hf, så ville en erhvervsuddannelse kunne forkortes i den anden ende.”

Ville bundniveauet ikke blive for lavt på hf, hvis man skubber eleverne derover til at starte med?
”Det er ikke, fordi alle skal gå på hf først. Man skal selvfølgelig kunne gå direkte ind på erhvervsskolen, hvis man vil det. Men der er rigtig, rigtig mange unge, der ikke ved, hvad de vil. Det kan være et tegn på, at unge i dag leder efter mening. Jeg tror egentligt ikke, at det gør noget, at man går på hf eller i gymnasiet, mens man finder ud af, hvad man vil. Jeg vender lidt imod den der forskning om, at det er spild af tid. Almen dannelse er ikke spild af tid.”

Under samme tag
Martin Lidegaard fremhæver succeshistorier på nogle uddannelsesinstitutioner, hvor man har formået at integrere flere uddannelser under samme tag i nogle hybrid- eller campusløsninger. Nyborg Gymnasium og Struer Gymnasium er begge succeser, da de har formået at samle uddannelserne under ét tag og har skabt et fællesskab mellem eleverne på tværs af uddannelserne, mener han.

”Det har formået at skabe et fællesskab, hvor man fjerner stigmatiseringerne fra uddannelserne. De deltager i de samme fester og har valgfag på tværs. Det skaber en stor åben port ind til alle ungdomsuddannelserne, så man kan starte i ét spor, men undervejs finde ud af, at det ikke er attraktivt. Så skaber det en større åbenhed for at prøve noget nyt,” fortæller Martin Lidegaard og uddyber:

”I 20 år har vi prøvet at få flere ind på erhvervsuddannelserne ved tvang. Vi er mislykkedes. Det er fuldstændig status quo. Derfor tror jeg meget mere på, det vil hjælpe erhvervsuddannelserne, hvis man har mulighed for at snuse til de forskellige uddannelser og pludselig opdage, at de praktiske fag er interessante.”

Martin Lidegaard noterer sig, at han er nået til vejs ende på den fremlagte blok og runder afslutningsvis af:

”Det er min grundtanke, at ungdomsuddannelsessystemet skal være mere fleksibelt. Det skal ikke tage syv år at gennemføre en hf og en erhvervsuddannelse. Du kan ovenikøbet redde nogle gymnasier rundt om i yderområderne ved at lægge de her uddannelser sammen, så der bliver lidt fylde og masse.”