For to år siden besluttede dansklærer Lene Wittrup at stoppe med at bruge et undervisningsforløb om sprogets udvikling. Eleverne skulle blandt andet lære om, hvordan ord med tiden skifter betydning.
En gruppe elever skulle læse og arbejde med en tekst af Mark Twain oversat af Klaus Rifbjerg. I den over hundrede år gamle tekst indgik ordet ‘neger’, og det have flere elever det skidt med.
”De skulle læse tekster op, og de nægtede at bruge ordet, og en ændrede oplæsningen og brugte ordet ’sort’ i stedet for ” fortæller Lene Wittrup, som arbejder på Frederiksborg Gymnasium i Nordsjælland.
Lene Wittrup besluttede at stoppe undervisningsforløbet, da nogle elever nærmest syntes, det var ubehageligt.
”Selvom jeg ikke vil lave forløbet mere, så synes jeg, det er ærgerligt. Hvis vi ikke kan bruge kilder med ord og holdninger, vi ikke er enige i, så er det et problem. Hvis vi ikke kan se på sproget udefra netop i et fag som dansk, hvor skal vi så?” siger Lene Wittrup.
Studerende udvandrede
Identitetspolitik fylder og har fyldt meget i den danske debat og i udlandet i de senere. Sidste år udvandrede en gruppe studerende fra en forelæsning på Københavns Universitet om europæisk kolonialisme. Her viste forelæseren nogle trykte reklamer fra slavetiden og læste ordet ’nigger’ op fra en af reklamerne. Det blev dråben, der fik mange studerende til at rejse sig og gå, som det er beskrevet i Uniavisen.
Den slags har Niels Vasland Eriksen, som underviser i historie og samfundsfag på Det frie Gymnasium i København, ikke oplevet. Men han er klar over, at der blandt hans elever også er nogle meget identitetspolitiske bevidste elever.
Vi kan ikke lære om racisme og så samtidig pynte på historien eller redigere i teksterne.
”I et forløb om kolonitiden kom jeg til at sige ‘indianer’, og det blev straks påpeget af en elev, at det hedder det ikke mere,” nævner Niels Vasland Eriksen, som gav eleven ret.
Han ved, at nogle elever kan reagere negativt på ord eller begreber, også selv om de åbenlyst står i historiske tekster. Derfor tager han sine forholdsregler, inden han begynder et undervisningsforløb, hvor der kan ligge små identitetspolitiske landminer gemt.
Niels Vasland Eriksen
For kort tid siden havde hans elever valgt emnet borgerrettighedsbevægelsen i USA.
”Inden vi begyndte, forklarede jeg dem, at vi skulle gennemgå tekster og kilder, hvor der står ’neger’, og at Martin Luther King også brugte ordet. Det gjorde, at eleverne forstod det, og accepterede det, da vi gik i gang,” siger Niels Vasland Eriksen.
Han har observeret, at eleverne på Det frie Gymnasium i de senere år er blevet meget bevidste om sproget og enkelte ords betydning.
”Der er helt klart sket en udvikling, og det interessante er, at enkelte ord er blevet meget vigtige. For et par år siden var det måske mere markant, da især kønspolitik fyldte meget på skolen, og hvor sprogpolitiet blandt nogle af eleverne var meget aktivt,” siger han.
Niels Vasland har det fint med, at eleverne er bevidste om det sprog, de taler. Men i undervisningen accepterer han ikke censur eller begrænsninger.
”Eleverne skal forstå den historiske kontekst, og de skal også udfordres. Vi kan ikke lære om racisme og så samtidig pynte på historien eller redigere i teksterne. Hvis vi har om nazisme, så bliver der i kilderne sagt grimme ting om jøder,” nævner han som eksempel.
Vi skal ikke lege sprogpoliti i et fag som dansk. Vi skal kunne se og arbejde med ord i en historisk kontekst.
Lene Wittrup er helt enig. Hun oplever en tendens til, at grænsen mellem at gå i skole og studere, og hvad eleverne personligt føler eller oplever er blevet mere uklar.
Lene Wittrup
”Jeg ved ikke, om man skal kalde det woke, men det kan godt give en uhensigtsmæssig berøringsangst for nogle elever,” siger hun.
Hvis eleverne har et problem med at sige ’neger’ i undervisningen, kan du så ikke pille det ord ud og fortsætte dit undervisningsforløb?
”Nej. Vi skal ikke lege sprogpoliti i et fag som dansk. Vi skal kunne se og arbejde med ord i en historisk kontekst.”
Når eleverne ikke vil bruge ordet, kan det så ikke være et udtryk for, at de unge tager et opgør med racisme og undertrykkelse af minoriteter?
”Jeg oplever ikke, at eleverne i dag er blevet mere bevidste om for eksempel strukturel racisme,” siger hun.
Import fra USA
Der er ingen tvivl om, at identitetspolitikken i de senere år fylder mere i samfundsdebatten ikke mindst på de sociale medier, hvor fronterne indimellem er trukket skarpt op.
Det fastslår professor i idéhistorie på Aarhus Universitet Mikkel Thorup, som blandt andet har skrevet bogen Kampen om identitetspolitik.
”Blandt andet mediernes dækning af identitetspolitik gør, at vi antager, at det fylder rigtigt meget i samfundet, men reelt set er der få eksempler på det. Men når det er sagt, så er det rigtigt, at der blandt andet er kommet en større fokus på sprogets formende karakter,” siger Mikkel Thorup.
Mikkel Thorup tager ikke selv stilling eller parti i debatten om identitetspolitikken, men har undersøgt den som fænomen.
Mikkel Thorup
På den baggrund kommer han med flere bud og forklaringer på, at nogle unge, men i høj grad også voksne, går op i identitetspolitik. Der er ikke en enkel forklaring.
”Som med mange andre ting, så er en stor del af identitetspolitikken i høj grad importeret fra USA. I USA fylder identitetspolitik langt mere og er mere betændt, og den har større betydning blandt andet på grund af landets historie,” siger Mikkel Thorup og henviser til racedebatten og USA’s fortid med slaveri, raceadskillelse og så videre.
Mikkel Thorup bruger også ordet solidaritet i forhold til forklaringen på identitetspolitikken.
”Vi er masseforbrugere af amerikansk historie og kultur. Nogle mennesker herhjemme overtager én til én kampen om identitetspolitikken fra USA og solidariserer sig for eksempel med fortidens slavegjorte afroamerikanere. Nogle har måske ikke helt forståelsen af den historiske afstand mellem fortid og nutid. Man kan måske kalde det historieløst, men omvendt er eksempelvis Black lives matter-bevægelsen for nogle et udtryk for, at historien også er nutiden,” siger Mikkel Thorup.
Jeg tror, de unge i dag har en større bevidsthed om ikke at ekskludere andre mennesker fra gruppen.
Han peger på, at historien i dag ofte bliver meget politiseret.
”Navnet på en is kan skabe debat, og det diskuteres, om statuer skal fjernes på grund af fortiden,” siger han.
Som en del af forklaringen på en større opmærksomhed på identitetspolitik blandt flere unge, nævner Mikkel Thorup også et ”større empatisk udgangspunkt” end forældregenerationen.
”Jeg tror, de unge i dag har en større bevidsthed om ikke at ekskludere andre mennesker fra gruppen. De mange antimobbe-kampagner i skoler har nok betydet noget, og så er de unge i dag vokset op i et mere multikulturelt samfund, og de er nok blevet mere bevidste om ikke at komme til at ekskludere en klassekammerat via sproget,” siger Mikkel Thorup.
Stærk reaktion på kageperson
Han henviser også til kønsdebatten, hvor unge finder det naturligt, at en person ikke identificerer sig med et bestemt køn, hvorimod flere fra forældregenerationen har sværere ved at acceptere det eller forstå det.
”Identitetspolitik er ikke et ungdomsfænomen, det er et tidsfænomen. Mens unge reagerer kraftigt på ordet ’neger’, så er der mange voksne, som er mindst lige så krænkelsesparate og reagerer voldsomt på, at en bager tilbyder at lave en ’kageperson’.”
Mikkel Thorup kan godt forstå, hvis gymnasielærere synes, det kan være svært at navigere i nogle af deres elevers engagement i identitetspolitikken.
”Jeg kan sagtens forstå, hvis man har svært ved at håndtere det. Omvendt kan identitetspolitik også være oplagt at bruge til at diskutere moralske spørgsmål. Hvordan kunne hvide amerikanere, som elsker frihed, samtidig have slaver?” siger Mikkel Thorup, som dog hurtigt tilføjer, at han ikke ved særlig meget om undervisning.
Men som Mikkel Thorup fra begyndelsen sagde, så fylder identitetspolitik mindre, end mange forventer, og han vil derfor opfordre til, at man ikke på forhånd holder sig tilbage med at bruge kilder, tekster og så videre i forventning om, at det vil skabe modstand blandt eleverne.
Han er heller ikke bekymret for, at identitetspolitik stille og roligt fordrejer eller censurerer fortiden og vores historie for eksempel ved, at kilder, tekster og litteratur ikke længere tages frem.
”Historien er ikke statisk, og den bliver altid skrevet med nutidens øjne. Sådan har det altid været,” siger Mikkel Thorup.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Copyright Gymnasieskolen 2024
“”I et forløb om kolonitiden kom jeg til at sige ‘indianer’, og det blev straks påpeget af en elev, at det hedder det ikke mere,” nævner Niels Vasland Eriksen, som gav eleven ret.”
Måske skulle han have undersøgt det selv og givet eleven et link i stedet for:
https://americanindian.si.edu/nk360/informational/impact-words-tips