Nu advarer økonom: Højere karakterkrav skaber øget ulighed

Regeringen overvejer lige nu at hæve adgangskravet til de gymnasiale uddannelser.

Men det forstærker den sociale arv og er en helt forkert vej at gå, advarer lektor i økonomi og ph.d. Birthe Larsen på Copenhagen Business School (CBS).

”Det er superbekymrende. Resultatet bliver øget ulighed,” siger Birthe Larsen, der forsker i ulighed og social mobilitet.

Det vil få mærkbare konsekvenser for tusindvis af unge, hvis det nuværende karakterkrav på 5 til stx, hhx og htx bliver hævet.

Ud af de elever, der i august 2023 begyndte i gymnasiet, ville et adgangskrav på 6 have sorteret 6.230 af dem fra. Det svarer til 15 procent, viser en ny analyse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Analysen viser samtidig, at et øget karakterkrav vil ramme skævt på flere måder. Det er især drenge, elever med anden etnisk baggrund end dansk og elever, hvis forældre ikke har anden uddannelse end grundskolen, der vil blive forhindret i at få en studentereksamen.

”Hvorfor vil man gøre det vanskeligere for unge fra ikke-akademiske hjem at få en studentereksamen? Det danske uddannelsessystem har i forvejen svært ved at bryde den sociale arv,” siger Birthe Larsen.

Hun synes, det er forkert at fratage flere 15-16-årige muligheden for at kunne udnytte deres potentiale. Elever, der er skoletrætte og får lave karakterer i 9. klasse, kan sagtens modnes, knække uddannelseskoden og rykke sig fagligt i løbet af de tre gymnasieår. De har måske bare brug for lidt ekstra støtte, påpeger hun.

”Man risikerer at spilde en masse talent. Gymnasiet skal være med til at øge den sociale mobilitet, så også unge fra ikke-akademiske hjem kan få lov til at udvikle sig og få en studentereksamen, der giver dem større mulighed for at selv at vælge uddannelses- og karrierevej,” siger Birthe Larsen, der sidste år udgav debatbogen Hvorfor stiger ulighed – og hvad gør vi ved det?

Et skærpet adgangskrav vil også ramme skævt geografisk, viser GL’s analyse. Især unge i udkantsområder og provinsen samt på den københavnske vestegn vil blive udelukket.

Samfundsmæssigt tab
En del af eleverne på landets gymnasier kommer i dag fra hjem, hvor forældrene ikke selv har en studenterhue. Men selvom de ikke kan få hjælp til stilene i dansk og ligningerne i matematik fra mor og far, klarer et flertal af dem sig godt i gymnasiet og læser videre. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra sidste år, hvor man zoomede ind på de 47.580 studenter, der blev færdige i 2017.

Læs: Øget adgangskrav: Gymnasiet bliver især for unge fra hjem med bogreol

Analysen viser samtidig, at en stor andel af eleverne fra gymnasiefremmede hjem kommer i gymnasiet med lave karakterer fra grundskolen. Det bliver altså i høj grad netop den gruppe unge, der bliver ramt, hvis SVM-regeringen gør alvor af overvejelserne om at hæve karakterkravet til gymnasiet.

Også en analyse fra Danske Gymnasier har vist, at mange unge trods et snit på under 6 fra grundskolen kommer godt igennem gymnasiet og bagefter tager en videregående uddannelse.

Et øget karakterkrav vil ikke kun ramme den enkelte unge. Det vil også få samfundsmæssige konsekvenser. For vi får et samfundsmæssigt tab, hvis unge med tilstrækkelige evner afskæres fra at tage en lang uddannelse, der kunne give dem en højere løn og give samfundet større skatteindtægter, påpeger CBS-økonomen.

”Det er både i den enkelte unges og i samfundets interesse, at der er så stor lighed som muligt i adgangen til videregående uddannelser,” siger Birthe Larsen.

Hun nævner et studie fra Københavns Universitet, som viser, at hvis læger med en lav socioøkonomisk baggrund behandler patienter med en lav socioøkonomisk baggrund, så lever de længere og bedre.

”Så at nogle bryder den sociale arv, betyder altså også noget for andre.”

Desuden har det betydning for et samfund, at for eksempel politikere og økonomer kommer fra forskellige sociale lag, pointerer hun.

”Ens baggrund betyder noget for den måde, man tænker og prioriterer på. Det har betydning for, hvilket samfund vi har.”

Stærk social arv
Selvom den sociale mobilitet i Danmark er større end i andre lande, er den sociale arv fortsat stærk.

I 2021 viste forskning fra Københavns Universitet og Rockwool Fonden, at den sociale arv i de seneste 20 år har bevæget sig i den gale retning. Anden forskning viser, at udviklingen er stagneret. Det kommer an på, hvordan man måler det, forklarer Birthe Larsen. Men der er i hvert fald ikke sket en bedring, siger hun.

”Du er begrænset af din baggrund. Det er fortsat børn fra veluddannede familier med en relativ høj indkomst, som selv har størst chance for at få en videregående uddannelse og en høj indkomst.”

Og faktisk er det ens uddannelse, der mere end noget andet afgør, hvordan det går en i livet. Ulighed i uddannelse er en helt afgørende årsag til ulighed i livsvilkår generelt.

”Hvis man har en længere uddannelse, står man bedre sundhedsmæssigt. Det har også en positiv indvirkning på, hvor glad man er for livet generelt.”

Der er flere forklaringer på, hvorfor børn af ressourcestærke, veluddannede forældre er bedre til at udnytte deres potentiale i uddannelsessystemet. Blandt andet peger forskningen på, at det falder langt mere naturligt at tage en videregående uddannelse, hvis ens forældre allerede er gået den vej.

”Samtalen ved middagsbordet er en anden, og man kender sproget og koderne. Det giver selvtillid at føle, at man passer ind i miljøet. Forældrene kan også støtte økonomisk og hjælpe med konkrete råd undervejs,” siger Birthe Larsen, der selv har brudt den sociale arv.

Hun voksede op i en familie, hvor pengene var små. Begge hendes forældre gik ud af skolen som 14-årige. Hendes far døde af kræft, da hun var 12 år, og et halvt år senere var moderen ude for en ulykke, som gjorde hende handicappet resten af livet.

Flere på hf?
SVM-regeringen skrev allerede i sit regeringsgrundlag, at den vil ”se på” mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser, men børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har endnu ikke talt om et konkret karakterkrav.

Det står dog klart, at et skærpet karakterkrav ikke vil komme til at omfatte hf. De unge, der med et øget adgangskrav vil blive udelukket fra stx, hhx og htx, vil altså fortsat kunne få en hf-uddannelse og læse videre.

Men fordi man lukker en dør til stx, er det ikke ensbetydende med, at de unge per automatik tager hf eller en erhvervsuddannelse i stedet, påpeger Birthe Larsen.

Desuden er de fleste hf-kurser i provinsen toårige og har ikke den overbygning, der kræves, hvis man vil ind på en lang videregående uddannelse.

Regeringen har ikke lagt skjul på, at man gerne vil have flere til at tage en erhvervsuddannelse.

Det ønske er der ikke noget galt med, men løsningen er ikke at gøre det sværere at komme i gymnasiet, fastslår Birthe Larsen.

”Vil man have flere til at tage en erhvervsuddannelse, skal man gøre det mere attraktivt og sætte fokus på det kæmpestore frafald, der er. Man får ikke gode tømrere ud af nogle, der hellere ville have været i gymnasiet,” siger hun.