Undlader lærere at undervise i Muhammedkrisen, LGBT+ rettigheder, Israel-Palæstina-konflikten eller andre emner, fordi de er bange for reaktionerne? Det skal VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – kortlægge for børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Undersøgelsen har til hensigt at skabe:
Kilde: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Den 18. december sidste år meddelte ministeren, at han ville søsætte en undersøgelse af ”læreres mulighed for og erfaringer med at håndtere emner, der kan opleves som kontroversielle, herunder omfanget af og årsager til, at disse emner udelades fra undervisningen”.
Og det bliver altså VIVE, der skal lave undersøgelsen, og de er allerede gået i gang. Lige nu arbejder de på en gennemgang af relevant litteratur og forskning fra de nordiske lande, flere europæiske lande samt USA og Canada. Derefter følger en pilotundersøgelse på 8-10 gymnasier og grundskoler.
Alle gymnasiale uddannelser
Undersøgelsen omhandler 7.-9. klasse på samtlige folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler samt stx, hhx, htx og hf på både gymnasier og VUC.
Alle gymnasier – både offentlige og private – får tilsendt spørgeskemaet. Det samme gør alle gymnasielærere, der underviser i fagene dansk, historie, samfundsfag, religion og biologi.
”Tidsplanen kan blive tilpasset i løbet af undersøgelsen, så hvornår spørgeskemaerne sendes ud til de enkelte lærere og gymnasier, ved vi endnu ikke præcist,” siger Niels Peter Mortensen, projektchef og leder af undersøgelsen hos VIVE.
Der er ikke noget objektivt standardsvar på, hvornår et emne er kontroversielt.
De 8-10 skoler og gymnasier, der skal deltage i forundersøgelsen, er heller ikke fundet endnu, så hvilke gymnasier og hvor mange det bliver, kan VIVE ikke sige på nuværende tidspunkt.
Forventer modstand og uvilje
I tilbuddet skriver VIVE, at de forventer en del modstand og uvilje mod at besvare spørgsmålene. Og de er helt klar over, at undersøgelsen alene qua sit emne er kontroversiel.
”Kontroversielle emner er ikke bare svære at undervise i eller at diskutere i en uddannelsessammenhæng. Alene det at identificere, hvilke emner der opleves som kontroversielle, kan være kontroversielt, eller følsomt og ubehageligt i sig selv,” står der i tilbuddet.
For at imødegå undersøgelsens indbyggede udfordring vil VIVE ”være meget tydelige omkring undersøgelsens formål og VIVES uvildighed”. De vil kommunikere tydeligt ”om undersøgelsens politiske bevågenhed, og at det netop derfor er vigtigt med viden på området”.
”Derudover vil vi meget tydeligt kommunikere, at både de enkeltes deltagelse og skolers deltagelse behandles fortroligt, og de vil ikke kunne genkendes i afrapporteringen. Så hverken STUK eller ministeriet ved hvad, hvilke lærere eller enkelte uddannelsesinstitutioner har sagt,” fortæller Niels Peter Mortensen.
Fra selvcensur til didaktisk hensyn
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har, ifølge formand Tomas Kepler, ikke været inddraget i arbejdet med undersøgelsen, og han er skeptisk i forhold til, om undersøgelsen kan få den rette præcision i spørgsmålene og dermed give plads til nuancer.
”Der er ikke noget objektivt standardsvar på, hvornår et emne er kontroversielt, og jeg tror også, at man kan komme ind i gråzoner i forhold til, hvornår elevers reaktioner er kontroversielle. Det handler desuden om, hvorvidt man i det hele taget har ordentlige rammer for relationsarbejdet med eleverne, om man har tryghed i at vide, at man kan trække på kolleger og ledelse, og hvem man selv er som lærer,” siger Tomas Kepler og fortsætter:
”Hvad der kan være selvcensur af frygt for en kontroversiel reaktion for én gymnasielærer, kan være et hensigtsmæssigt pædagogisk og didaktisk hensyn for en anden, og det håber jeg, at undersøgelsen vil arbejde respektfuldt med, ligesom man bør gøre det i det lokale samarbejde om undervisningen.
Vi har en meget solid forundersøgelse for at kunne skabe de bedste rammer.
Til spørgsmålet om, hvordan undersøgelsen vil sikre spændet fra gymnasielæreres forskellige opfattelser fra selvcensur til et rimeligt pædagogisk, didaktisk hensyn, lyder svaret fra Niels Peter Mortensen:
”Vi har en meget solid forundersøgelse for at kunne skabe de bedste rammer og for på bedst mulig vis at kunne indsamle data. Så det er noget, vi skal blive klogere på i forundersøgelsen.”
Samtalen skal kollektiviseres
Helt grundlæggende undrer Tomas Kepler sig en anelse over undersøgelsen. For ifølge ham er det primære ikke, om fem eller ti procent af gymnasielærerne udøver selvcensur. Det primære er, hvad vi gør ved det, før og når det sker.
”Selvom vi ikke får tilbagemeldinger fra vores tillidsrepræsentanter om selvcensur som et stort problem, så er den generelle frygt blandt lærere nok større i dag end før 11. september 2001 og før drabet på Samuel Paty, uden nødvendigvis at være rodfæstet i personlige oplevelser.”
”Vi ved derudover godt, at der er en bekymring blandt nogle lærere, at de er bange for at træde nogle elever over tæerne i forhold til flere forskellige emner. Det kan spænde vidt – fra historiske eller aktuelle konflikter til sprogbrug om kønsidentitet til karakterer. Den situation skal vi være klædt på til at håndtere, og det kræver ikke en undersøgelse at tage den opgave på sig,” mener Tomas Kepler
Ifølge ham er løsningen at få kollektiviseret samtalen om de situationer, der kan få lærere til at udøve selvcensur.
”Vi skal have kollektiviseret samtalen i lærergruppen med opbakning fra ledelsen, og ledelsen skal tydeligt træde til, hvis en lærer udsættes for reaktioner, som gør vedkommende utryg. Det er et ledelsesansvar.”
”Det vigtige er at få talt igennem, hvad gør vi her hos os. Har vi et element af pres fra elev- og forældresiden, og er vi endt et sted, hvor den enkelte lærer står med en udfordring, som burde løses kollektivt eller via ledelsen,” siger Tomas Kepler.
Man kan frygte, at undersøgelsen bærer op til en indskrænkelse af lærerens metodefrihed.
Lige nu er Tomas Kepler bekymret for, om undersøgelsen kommer til “at placere en abe”. Enten hos en bestemt elevgruppe eller hos lærerne som værende håndsky.
”Politisk er der skruet op for retorikken de senere år, og man kan frygte, at undersøgelsen bærer op til en indskrænkelse af lærerens metodefrihed og et ønske om, at lærere skal udkæmpe kulturkampe på måder, som man som lærer ikke kan stå inde for eller være tryg ved,” siger Tomas Kepler.
Ministeriet vil inddrage organisationer
Hvor de faglige organisationer hidtil ikke har været inddraget, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet, at de faglige organisationer vil blive inviteret til ”inddragelsesmøder”.
”De faglige organisationer vil gennem inddragelsesmøder få mulighed for at bidrage til at kvalificere undersøgelsens formål, fokus og metode som input til VIVEs videre arbejde med undersøgelsen. Samtidig vil der være mulighed for at stille spørgsmål og komme med generelle kommentarer til undersøgelsen,” skriver Børne- og Undervisningsministeriet.
Ifølge VIVES tilbud på undersøgelsen bliver der i det sene forår sendt spørgeskemaer ud til blandt andet samtlige gymnasiale uddannelser, og i sensommeren vil VIVE lave 18-20 casebesøg på forskellige skoler og gymnasier, hvor de interviewer ledere, lærere, elever og forældrerepræsentanter.
Den afsluttende rapport skal være færdig i slutningen af 2024.
Til undersøgelsen er der udpeget en referencegruppe på 14 personer, som skal give rådgivning og sparring på udvalgte tidspunkter i processen med undersøgelsen.
I gruppen sidder blandt andet Maja Bødtcher-Hansen, rektor på Frederiksberg Gymnasium og Nina Bonde Palesa, medstifter af Gruppen Paty, der kæmper for læreres ytringsfrihed, metodefrihed og undervisningsfrihed.
Læs mere i artiklen: ”Undersøgelse om læreres selvcensur på vej – Gruppen Paty kæmper for læreres ytringsfrihed og sikkerhed”.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode