Lærere rammes af digitale krænkelser – advokat opfordrer skoler til at tage ansvar for håndteringen

Et uskyldigt billede af en gymnasielærer kan hurtigt blive brugt til at producere et nøgenbillede af læreren eller en video, der forestiller læreren i en seksuel aktivitet. Den digitale udvikling har betydet, at lærere og andre ansatte uforskyldt kan blive udsat for digital krænkelse eller chikane, der har voldsomme konsekvenser.

Den virkelighed bør ledelser på landets gymnasier tage højde for. Det mener advokat Miriam Michaelsen, der blandt andet er kendt som advokat for pigen i den såkaldte Umbrella-sag, hvor over 1.000 unge blev tiltalt for at have delt en video med krænkende billeder. Men digitale krænkelser rammer ikke kun ungdommen.

“Der har i de seneste år været meget fokus på børn og unge, der bliver udsat for digitale krænkelser, og det er godt, for det betyder, at de er begyndt at bede om hjælp. Men alle kan blive ramt af digitale krænkelser, chikane og vold på tværs af alder, køn, uddannelse og etnicitet,” påpeger Miriam Michaelsen.

“Voksne, der bliver udsat for digitale krænkelser, oplever de samme udfordringer som de unge. Det føles skamfuldt og som noget, de selv skal håndtere. Men det er meget vigtigt, at vi får løftet en del af ansvaret væk fra offeret over til blandt andet arbejdsgiveren. For arbejdsgiveren har juridisk ansvar for at hjælpe.”

Miriam Michaelsen har talt med mange rektorer, der mener, det ikke er deres ansvar at forholde sig til digitale krænkelser mellem eleverne, fordi de ofte udsættes for det i weekenden og på sociale medier, som hverken er på skolen eller i skoletiden.

“Men når de digitale krænkelser er forårsaget af de unges relationer på skolen, så er det skolens ansvar. Det samme gør sig gældende for medarbejderne. Skolen har ansvar for medarbejdernes psykiske trivsel og tryghed, i og uden for arbejdstiden, når det relaterer sig til arbejdet. Skolen skal passe på sine medarbejdere også i forhold til det digitale, der er forårsaget af relationen på skolen,” understreger hun.

Digitale krænkelser udvikler sig
Miriam Michaelsen kender til flere sager, hvor medarbejdere bliver udsat for digitale krænkelser. Lærere og andre ansatte på skoler bliver gjort grin med eller hængt ud på sociale medier.

“Lærere oplever at blive udsat for krænkelser ved, at AI-generede billeder, memes eller usandheder om dem pludselig cirkulerer. Det er voldsomt at opleve og fører ofte til sygemelding, fordi det er så grænseoverskridende,” fortæller Miriam Michaelsen, der udover at være advokat og ekspert i digitale krænkelser, chikane og vold også er forperson for Medierådet for Børn og Unge.

Digitale krænkelser er ikke et fast defineret begreb, fordi de hele tiden udvikler sig i takt med den digitale udvikling. Lige nu er der meget fokus på fake nudes – altså billeder skabt ved hjælp af kunstig intelligens og et profilbillede af læreren, der så bliver delt offentligt for eksempel som et meme. Der er også lærere, der bliver hængt ud på internettet med grove beskyldninger. Andre oplever at få henvendelser af seksuel eller handelsmæssig karakter, fordi nogle har delt lærerens private kontaktoplysninger online. Men uanset formen eller om materialet er falsk eller ægte, har det voldsomme konsekvenser for den afbildede.

“Den gennemgående beskrivelse fra ofrene er en følelse af totalt kontroltab: tab af kontrol over eget liv, egen krop og egen identitet. Når man bliver udsat for en digital krænkelse, er der jo andre, der har taget kontrollen over, hvordan man bliver fremstillet. Det vil naturligvis altid opleves voldsomt, men hvis man er en autoritet, som lærerne er, vil det desuden underminere ens autoritet, og det kan være svært at rejse sig igen,” siger Miriam Michaelsen.

Det er hendes erfaring, at mange medarbejdere, der bliver udsat for digitale krænkelser, holder det for sig selv, bliver sygemeldt og måske endda til sidst stopper på arbejdspladsen. Nogle når slet ikke til at bede ledelsen eller HR om hjælp.

“Man ved, at selvom de seksuelle krænkelser er digitale, kan de føles lige så voldsomme for ofrene, og konsekvenserne er de samme, som hvis de fandt sted fysisk på arbejdspladsen. Og for de fleste medarbejdere vil det være svært at fortælle kolleger om så intime detaljer,” siger hun.

Et skjold om læreren
Miriam Michaelsen mener, det er på tide, at skoleledelser bliver ordentligt bekendt med deres ansvar og tager initiativ til en handlingsplan, hvis en lærer bliver udsat for digitale krænkelser. Ligesom ledelsen eller den HR-ansvarlige skal gøre det tydeligt for alle medarbejdere, at de har ret til og brug for hjælp, hvis de bliver udsat for digital krænkelse eller chikane.

“Der skal være fokus på at løfte ansvaret fra den enkelte lærer til ledelsen og arbejdspladsen. Det gør det nemmere at bede om hjælp og komme videre efter en digital krænkelse,” siger hun og uddyber:

“Mange ofre går i panik og oplever en form for angst af det totale kontroltab. Som offer har man brug for at få etableret et skjold om sig – det kan både være familie, venner og politi, men frem for alt skal arbejdsgiveren være den, der fra start kan hjælpe offeret med de første skridt: Hvem skal etablere skjoldet? Har offeret brug for, at andre tager over? Er der behov for en sygemelding?”

Hun understreger dog, at fordi digitale krænkelser hele tiden er under udvikling, bør man som skoleledelse være bevidst om at skulle se ud over tjeklisterne og gå anderledes til værks.

I håndteringen af digitale krænkelser kan både tillidsrepræsentanten (TR) og arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) være meget vigtige medspillere, da de kan være bindeled mellem ledelsen og medarbejdergruppen, påpeger Miriam Michaelsen.

“Selvom det er arbejdsgiverens ansvar, kan TR og AMR være med til at løfte det ind i ledelsesrummet. Det kan være svært for medarbejderen at gå til ledelsen med så følsomt et emne som digital krænkelse, derfor kan TR og AMR støtte offeret i det,” siger hun.

Loven er klar
Miriam Michaelsen vurderer, at der ligger et stort arbejde forude for arbejdsgiverne i at påtage sig ansvaret for håndteringen af digitale krænkelser. Til gengæld oplever hun, at der på nuværende tidspunkt ikke nødvendigvis er behov for juridiske forbedringer.

“Loven er rimelig tydelig. Det er ulovligt at dele ting af andre, som ikke skulle være i offentlighedens øjne, uanset om det er billeder eller tekst. Det er ulovligt og blufærdighedskrænkende at dele fake og ægte billeder. Derudover er der også en del om injurier, som også spiller ind,” siger Miriam Michaelsen og tilføjer:

“Jeg synes, at lovgivningen er klar. Derfor er den største udfordring at få beskeden klart ud til dem, det går ud over: ‘Når du bliver udsat for det her, så har du ret til og brug for hjælp, og du skal faktisk gå til din arbejdsgiver.’ Og så er det som nævnt en udfordring at få arbejdsgiverne til at forstå, at de har et ansvar i forhold til håndteringen, fordi det ikke er et privat anliggende, når en medarbejder bliver udsat for krænkelser eller chikane på grund af deres arbejde.”