Kan man læse sig ud af læsekrisen?

Lyden af en knurrende mave får et par elever til at fnise. Men ellers er der biblioteksstille i 3.d 10 minutter inde i lektionen på Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus på Frederiksberg.

De fleste elever sidder tilbagelænede i stolen med en bog i hænderne. Enkelte læner overkroppen ind over bordet med hovedet placeret i hænderne og øjnene rettet mod bogstaverne på siderne.

3.d har fordybelseslæsning, og i 45 minutter er computerne i tasken, og mobiltelefonerne i mobilhotellet. Eleverne og dansklærer Per Taagaard læser og er stille. Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus på Frederiksberg var måske det første gymnasium i Danmark, der i 2016 indførte lystlæsning, som det hed dengang. I dag kalder skolen det fordybelseslæsning, men princippet er det samme.

Eleverne vælger selv en bog eller andet læsestof, hvis bogen eventuelt er glemt derhjemme, og så sidder alle på en stol og læser i 45 minutter. Det foregår to gange om ugen, dog kun én gang hver tredje uge. Lektionerne er lagt ind på forskellige tidspunkter og dage over skoleåret. I 3.d bliver der i denne lektion læst alt fra fagbogen The intelligent investor til Maren Uthaugs roman 11 %.

Elever læser dårligere
Konceptet har spredt sig til andre gymnasier. Det sker, samtidig med at mange gymnasielærere oplever, at det kan være sværere at få eleverne til at læse og fordybe sig i tekster.

Den seneste PISA-måling fra i år viste, at det er gået tilbage for 15-åriges læsekompetencer i Danmark, men også i mange andre OECD-lande. Den internationale læseundersøgelse PIRLS fra 2021 viste også en tilbagegang for danske børns læsekompetencer, og at færre danske børn læser i fritiden end fem år tidligere.

Derfor er fordybelseslæsning mindst lige så relevant og værdifuldt i dag som i 2016, mener Tom Søgaard-Jensen, der er uddannelsesleder på Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus og en af initiativtagerne til projektet.

“Nogle kalder det en læsekrise, men jeg vil også kalde det en opmærksomhedskrise. Det er blevet vanskeligere at fastholde eleverne i undervisningen. Kriteriet for, at eleverne mener, at noget er fængende, er mere snævert i dag. Vi står som lærere på den ene side med en udfordring i forhold til at fastholde eleverne, og på den anden side skal eleverne også levere opmærksomhed, koncentration og fordybelse for gå i gymnasiet. Det kan vi godt hjælpe dem med,” siger Tom Søgaard-Jensen som et af argumenterne for at erstatte lektioner af den almindelige undervisning med læsning.

Værdifuldt at fordybe sig
Oprindeligt var idéen dog først og fremmest et dannelsesperspektiv. Eleverne skulle ganske enkelt have en oplevelse med at læse en bog ud over de værker, som de skulle læse som et led i undervisningen.

“Det har i sig selv også stadig en værdi, men vi kan også se, at en sidegevinst kan være at øve sig i fordybelse og koncentration uden forstyrrelser,” siger Tom Søgaard-Jensen.

Dansklærer Per Taagaard peger på, at lektionerne med fordybelseslæsning ikke er læsetræning, men at det i sig selv har en værdi at fordybe sig i en bog.

“Måske tager det lang tid at lære at fordybe sig, måske opdager nogle først i 3.g, at det er fedt at læse, og måske vil nogle fortsætte med at læse efter gymnasiet. Håbet er, at vi får skabt en læseoplevelse, som de er glade for og tager med sig,” siger Per Taagaard, der i dagens fordybelseslæsning selv er i gang med Kristian Bang Foss’ roman Manden der bar solen.

Selvom fordybelseslæsning ikke er en træning i kompetencen at læse, så vil det bestemt ikke gøre noget, hvis det er en sidegevinst.

Per Taagaard oplever, at eleverne har sværere ved at læse i dag i forhold til for 10 år siden, da han begyndte som gymnasielærer.

“Jeg er begyndt at give færre læselektier for end tidligere. Og især ældre stof undlader jeg at give for som læselektier. Jeg kan lige så godt opgive at lade dem læse Blicher (Steen Steensen, red.) derhjemme. I stedet bruger jeg mere tid på, at eleverne læser i modulerne, eller at jeg ligefrem læser op. Og så taler vi om og analyserer, hvad vi læser,” siger Per Taagaard.

Stoppede med at læse i skolen
Eleverne Agnes de Lony Islandi og Willads Jørgensen tager en pause fra læsningen for at fortælle, hvad de mener om fordybelseslæsning. Begge illustrerer måske meget godt, hvorfor bibliotekerne ikke bliver overrendt af teenagere.

“Jeg læste bøger som barn. Men på et tidspunkt i grundskolen stoppede jeg med at læse bøger og læste ikke bøger derhjemme i flere år. Efter at jeg begyndte i gymnasiet, er jeg begyndt at læse mere. Nu bliver man tvunget til at gå i gang med en bog, og så fortsætter jeg tit derhjemme. I år ønskede jeg mig også bøger i julegave,” siger Agnes de Lony Islandi, som i dag læser Everything I know about love af Dolly Alderton.

“Den er lidt kikset, men jeg har fået den anbefalet af nogle venner,” indskyder hun.

Willads Jørgensen omtaler fordybelseslæsning som “luksus og en fed ting”.

“Jeg er ikke typen, der rigtigt får læst. I grundskolen ville mine forældre have mig til at læse en halv time hver dag, men der var altid noget, jeg havde mere lyst til, og som var sjovere. Jeg synes, det er fint, at vi nu sidder på skolen og læser noget, vi har lyst til,” siger Willads Jørgensen, som i dag læser i den nye udgave af musikmagasinet Gaffa, da han har glemt sin bog derhjemme.

Selvom Willads Jørgensen nyder at sidde stille og læse på skolen, har han dog ikke udviklet sig til at være en læsehest.

“Jeg synes også, det kan være svært at koncentrere sig om at læse lektier, der er så mange andre ting derhjemme, man hellere vil,” siger Willads Jørgensen, som erkender, at telefonen ofte forstyrrer ham, når han sidder og læser.

Går ud over undervisningen
Selvom de fleste elever er glade for fordybelseslæsning, så er der også udfordringer ved at afsætte lektioner til læsning, fortæller Tom Søgaard-Jensen.

“Der er lærere, som kommer med en rimelig kritik af, at der går tid fra deres lektioner, som de gerne vil bruge på at nå deres pensum. De mener i forvejen ikke, de har tid nok,” siger han.

Samtidig kan det også være en udfordring, at de elever, som har størst modstand mod fordybelseslæsning, og som oftest glemmer deres bog derhjemme, også er de svageste læsere. Med andre ord, de elever som bedst kan lide at læse, er også dem, som får mest glæde af fordybelseslæsning.

Tom Søgaard-Jensen nævner i den forbindelse, at Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus i flere år har haft et samarbejde med et bibliotek i Vanløse og nu har indledt et samarbejde med Frederiksberg Bibliotek, så elever, der har svært ved at finde ud af, hvad de vil læse, kan få hjælp af bibliotekarerne.

“Bibliotekarerne gør en kæmpe indsats for de unge og for projektet,” siger han.