Små ­udfordrede gymnasier ­mangler politisk handling

Den tilbagerullede elevfordelingsaftale har efterladt en række gymnasier med en umådelig svær opgave, viser rapport. De er efterladt med faldende elevtal og svære vilkår for at holde på de eksisterende elever uden politisk hjælp til at klare opgaven.

Anke Piekut, lektor ved Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet (SDU), har været med til at lave rapporten. Hun fortæller, at gymnasierne og lærerne gør et godt stykke arbejde ud fra de forudsætninger, de har, og at rapporten har en tvetydig konklusion:

“Rapporten indgyder håb, fordi jeg oplever nogle enormt engagerede lærere i undervisningen. Jeg ser rektorer, der virkelig arbejder på at fastholde elever på meget udfordrende vilkår. Men hvis der ikke vises politisk handling til at ændre nogle af de strukturelle problemer, så må jeg konkludere, at det er vanskeligt for nogle skoler at øge rekrutteringen væsentligt,” siger Anke Piekut, der har udarbejdet rapporten sammen med Ane Qvortrup, der er leder af Center for Gymnasieforskning.

Forskerne har undersøgt, hvad seks små gymnasier gør for at rekruttere og fastholde elever. De seks gymnasier har det til fælles, at andelen af tosprogede elever er høj, og at færre elever søger ind, Skolerne er dermed havnet i en negativ spiral. Fire af gymnasierne er de såkaldte nuloptagsskoler, der som et led i elevfordelingsaftalen ikke fik lov til at optage elever i skoleåret 2022-2023.

Den politiske aftale om en ny model for elevfordeling blev droppet, da den nuværende regering trådte til. Anke Piekut kan konstatere, at skolerne gør et kæmpe stykke arbejde for at tiltrække og fastholde elever, men de har brug for politisk handling.

“Den politiske handling kunne for eksempel være, at elever som udgangspunkt skal vælge det gymnasium, der er tættest på deres adresse, og at en ny elevfordelingsaftale tager forbehold for en uhensigtsmæssig skæv fordeling af elever i forhold til lokalsamfundet. Rapporten viser, at der på de konkrete skoler og rent fagligt er håb. Men hvis det foregår i et vakuum, hvor der ikke er politisk opbakning og handling, er det svært.”

Fællesskab, nærhed og nye fortællinger
Et af de gymnasier, som ifølge Anke Piekut gør en stor indsats, er Høje-Taastrup Gymnasium. Blandt mange tiltag forsøger gymnasiet at fokusere på historiefortællingen om gymnasiet udadtil, forklarer rektor Ida Diemar:

“Fortællingen, som vores elever fortæller, er, at her er rart at være. Lærerne vil hver enkelt elev. De trives og falder til og får fællesskaber på kryds og tværs,” uddyber Ida Diemar.

På Herlev Gymnasium har man udarbejdet en række pædagogiske sigtepunkter for at skabe et endnu mere nærværende gymnasium, fortæller mediefags- og dansklærer Lars Erik Knudsen, der har været med til at lave de langsigtede mål for Herlev Gymnasium.

“Nærhed er fundamentet for alle tiltag, vi laver. Vi er et lille gymnasium, og det skal være en styrke for os, at der er en tæt relation mellem lærerne og eleverne.”

Netop nærvær, fællesskab og historiefortælling er nogle af de kardinalpunkter, der bliver arbejdet med på tværs af de seks gymnasier. De er alle meget bevidste om, at de skal have ændret den uheldige fortælling, der er opstået om dem. Arbejdet med kommunikation udadtil er derfor væsentligt. Men det er et langt, sejt træk at ændre den slags fortællinger, forklarer Anke Piekut.

Det er også enormt vigtigt, at de tiltag, som skolerne sætter i værk, bliver til konkrete fortællinger, så det er håndgribeligt for lærerne og eleverne, mener hun.

“Alle skoler har det som et arbejdsområde at styrke fællesskabet og nærheden. Det udmønter sig bare i forskellige tiltag. Så det er vigtigt, at gymnasierne får defineret, hvad de konkret mener med nærhed, og hvilke tiltag der kan gøres, som kan fastholde eleverne. Udfordringen kan være, hvis nærheden forbliver i det enkelte klasseværelse, og der samtidig er stor udskiftning i klasserne. Det bliver enormt svært at fastholde relationerne, hvis man ikke ved, om sidemanden har skiftet skole ugen efter,” siger Anke Piekut.

Fremhæver mangfoldighed
Rektor på Høje-Taastrup Gymnasium Ida Diemar fortæller, at skolen har prøvet at skabe en ny fortælling om gymnasiet. Det er især sket ved ikke at tabuisere skolens mangfoldige elevgruppe, men derimod snakke om styrkerne ved den og samtidig lave nogle rammer, hvor nære lærer-elev-relationer er i fokus.

Den nye fortælling skal forplante sig i lokalsamfundet og i sidste ende ikke afskrække kommende elever.

Det at man fremhæver de gode historier og ikke italesætter mangfoldigheden på skolerne som et problem er et godt tiltag, mener Anke Piekut. Hvis gymnasierne ønsker at ændre deres fortælling, er det enormt vigtigt, at der er nogle konkrete nedslagspunkter, som lokalområdet kan identificere sig med, forklarer hun og fortsætter:

“Hvis skolerne siger, at de er gode til relationsdannelse, er det vigtigt, at de har nogle konkrete historier, de kan slå ned på. Hvis lokalbefolkningen ikke kan identificere sig med det, så er det svært at komme ud med historien.”

Styrkemarkør
På Herlev Gymnasium er det også enormt vigtigt at få skabt nærhed og få den italesat som en styrke, fortæller Lars Erik Knudsen:

“Nærheden har vi forsøgt at lave til pædagogiske sigtepunkter. Vi har blandt andet defineret nogle kerneord, og hvad de betyder for vores gymnasium. Det kan være ’kompetence’ – oplevelsen af at kunne noget, eller ‘fællesskab’ – at det foregår som en del af en gruppe. Det, håber vi, kan hjælpe til, at eleven oplever en høj grad af meningsfuldhed i det, vi foretager os på gymnasiet,” siger han.

Rapporten fremhæver andre tiltag, som kan medvirke til at fastholde de eksisterende elever. Det kan være at få forældrene involveret i gymnasiet gennem fælles aktiviteter, så forældrene kommer hinanden ved. Et andet greb er at bruge skolen som ramme for elevaktiviteter, selvom de i første omgang måske ikke er tænkt som skolerelaterede.

Anke Piekut understreger igen, at der på gymnasierne bliver lavet en stor indsats. Men at der fra politisk side også skal ske noget, hvis man ønsker, at gymnasierne fastholder og får flere elever i fremtiden.

”De indsatser, som gymnasierne laver, virker fastholdende. Men der mangler en politisk indsats, for at tiltagene får den rette gennemslagskraft, så skolerne kan få endnu flere elever,” siger Anke Piekut.