Artikel
Undersøgelse om læreres selvcensur på vej – Gruppen Paty kæmper for læreres ytringsfrihed og sikkerhedSkolen – om det er grundskolen eller gymnasiet – er en demokratisk kravlegård, hvor børn og unge lærer at være borgere i det samfund, vi lever i. Derfor skader det vores demokrati, når lærere undlader at undervise i særlige emner eller bruge særlige materialer, fordi de er bange for reaktionerne.
Det mener Nina Palesa Bonde, medstifter af Gruppen Paty. En gruppe, der blev stiftet i oktober 2020 i kølvandet på drabet på den franske lærer Samuel Paty, og som kæmper for læreres ytringsfrihed, metodefrihed og undervisningsfrihed.
”Helt grundlæggende skal vores skole- og undervisningssystem kunne rumme alle emner. Skal vi sikre den nødvendige uddannelse og dannelse, dur det ikke, at gymnasielærere af frygt springer over emner, som udløser kontroversielle reaktioner, for så vil fremtidens borgere først opleve at støde på folk, de er uenige med, når de kommer ud som næsten færdige mennesker. Det er vi som samfund ikke tjent med, og det bliver vi nødt til at tage hånd om,” mener Nina Palesa Bonde.
Derfor kæmper Gruppen Paty for, at lærere og undervisere frit og uden frygt kan undervise i svære emner. Og Nina Palesa Bonde glæder sig over, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) her i februar måned sætter gang i en undersøgelse på såvel gymnasie- som grundskoleniveau om lærernes håndtering af kontroversielle emner og eventuel selvcensur.
”Flere undersøgelser har peget på selvcensur blandt lærere, vores undervisningsminister har sagt, at PET har vurderet, at det kan få sikkerhedsmæssige konsekvenser at vise Muhammedtegningerne i undervisningen, og hos Gruppen Paty oplever vi, at der lige nu er flere og flere emner, der udløser kontroversielle reaktioner, og som fører til selvcensur hos lærere. Det er vi nødt til at tale om, hvordan vi håndterer bedst, men det første skridt er at få et overblik over omfanget,” siger Nina Palesa Bonde.
Stort spænd i emner og reaktioner
Som medstifter af Gruppen Paty har Nina Palesa Bonde fået sæde i undersøgelsens referencegruppe, som skal ”give rådgivning og sparring” i processen.
Vores skole- og undervisningssystem skal kunne rumme alle emner.
Nina Palesa Bonde
- Cand.jur. fra Københavns Universitet.
- Diplomuddannelse i specialiseret journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
- Dommerfuldmægtig i Københavns Byret.
- Formand for Dommerfuldmægtigforeningen.
- Medstifter af Gruppen Paty.
- Underviser og medlem i Grundlovsfesten.
- Sidder med i referencegruppen til Børne- og Undervisningsministeriets undersøgelse af læreres håndtering af kontroversielle emner og selvcensur.
- Nomineret til Fonsmarks-prisen 2024 for sin kamp mod koranloven og for ytringsfrihed.
- Sidder med i Rørdamudvalget, der skal undersøge tiltag til at forbedre borgernes møde med domstole og mindske sagsbehandlingstiderne.
Hun håber, at undersøgelsen ikke alene giver plads til at afdække selvcensur på et overordnet plan, men ser på forskellige konkrete faglige emner og reaktioner.
”Er det reaktioner fra børn, forældre, øvrigt civilsamfund, sociale medier eller ledelse, der udløser selvcensur. For alt efter emne og reaktioner skal selvcensuren håndteres på vidt forskellige måder, og vi har brug for valide data,” siger Nina Palesa Bonde.
Siden stiftelsen har Gruppen Paty modtaget talrige henvendelser fra lærere i både grundskole, på gymnasier og erhvervsskoler, som vidner om et pres på lærernes ytringsfrihed.
Fra den milde ende, hvor elever bliver fritaget for at blive undervist i særlige emner – for eksempel seksualundervisning – over udøvelse af selvcensur ved at undgå særlige materialer eller særlige emner til direkte trusler fra elever eller forældre.
”Vi ser et spænd fra elever, der bliver holdt hjemme, når særlige emner skal behandles, og til en underviser, der har fået en PET-kontaktperson efter undervisning med brug af Muhammed-tegningerne,” fortæller Nina Palesa Bonde.
Fokus på kontroversielle reaktioner
Emner, der kan udløse frygt blandt lærere eller kontroversielle reaktioner fra blandt andet elever og forældre, spænder vidt. Fra Muhammed-krisen over LGBT, homoseksuelles kunstneriske virke til den nuværende krig mellem Israel og Palæstina, holocaust og naturfag.
”Noget af det er religiøst funderet, andet ikke. Vi har set eksempler på en stigende skepsis over for de naturvidenskabelige fag i kølvandet på corona, og siden den 7. oktober fylder den aktuelle krig i Mellemøsten som et emne, lærere har problemer med i forhold til selvcensur på grund af den store sorg og smerte, der er forbundet med at tale om det.”
I dag tales der meget om ”kontroversielle emner”, men Nina Palesa Bonde taler meget bevidst om ”emner, der udløser kontroversielle reaktioner”.
”Vores skole- og undervisningssystem skal kunne rumme alle emner, så der er kontroversielle reaktioner. Ikke kontroversielle emner. Ved at tale om kontroversielle reaktioner flytter du også fokus væk fra læreren. For det bør aldrig handle om, hvorfor en lærer nu også tog det kontroversielle emne op, hvis der kommer en reaktion på vedkommendes undervisning,” siger hun.
Lærere manglende et rum til sorg
Mange vil måske kunne huske Nina Palesa Bonde fra overenskomstforhandlingerne i 2018, hvor hun iført refleksvest og en megafon for munden ledte kampråbene ude foran Forligsinstitutionen på tværs af faggrupper. I sin egenskab af at være formand for Dommerfuldmægtigforeningen.
Netop der fik hun kontakt til og blev venner med flere lærere – heriblandt gymnasielærere. Lærere, der blev grunden til, at Nina Palesa Bonde endte med at stå i spidsen for Gruppen Paty – en netværksbaseret gruppe med i alt omkring 1.400 følgere.
”En VUC-lærer, jeg lærte at kende under OK 18, kom til mig, fordi hun manglede et rum til at bearbejde sorgen over, at en lærer i Frankrig var blevet dræbt. Et rum til at italesætte frygten for, at det samme kunne ske for lærere i Danmark,” fortæller Nina Palesa Bonde.
Sammen med en gruppe af undervisere, journalister og forskellige fageksperter fik Nina Palesa Bonde arrangeret en mindehøjtidelighed for Samuel Paty med markering foran Christiansborg og fakkeloptog til den franske ambassade i København.
”Der havde også været henvendelser til lærernes fagforeninger, men det resulterede ikke i nogen nævneværdig markering. Havde der været en eller anden stor markering fra Gymnasieskolernes Lærerforening eller Danmarks Lærerforening, tvivler jeg på, at jeg var trådt op på den her scene, for så var der taget hånd om det, men nu endte jeg med at stå i spidsen for Gruppen Paty,” forklarer hun.
Lige nu oplever jeg en blokering blandt lærere og fagforeninger.
Siden da har Gruppen Paty arrangeret forskellige grundlovsarrangementer, og senest stod gruppen den 13. november sidste år bag en mindehøjtidelighed for den franske gymnasielærer Dominique Bernard, der ligesom Samuel Paty blev myrdet af en islamisk terrorist.
”Vi har brug for at få samtalen i gang om det her, og lige nu oplever jeg en blokering blandt lærere og fagforeninger. Den, som fortæller om de kontroversielle reaktioner og selvcensur, ødelægger den gode stemning og føler sig ikke set og anerkendt,” siger Nina Palesa Bonde.
Hun håber, at fagforeningerne kommer mere på banen i forbindelse med ministeriets undersøgelse.
”Tavshed er ikke vejen frem, og lærernes fagforeningerne spiller en afgørende rolle, både i forhold til at anerkende de svar, der kommer frem i undersøgelsen, og i forhold til løsninger. For det er demokratiets fremtid, der er på spil,” pointerer hun.
Ministeriets undersøgelse
- Den 18. december meddelte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at ministeriet igangsætter en undersøgelse af ”læreres mulighed for og erfaringer med at håndtere emner, der kan opleves som kontroversielle, herunder omfanget af og årsager til, at disse emner udelades fra undervisningen”.
- Ministeriet forventer, at undersøgelsen sættes i gang i februar 2024 efter indgåelse af kontrakt med leverandøren.
- Undersøgelsen vil have fokus på både grundskole- og gymnasieområdet på landsplan.
- Undersøgelsen gennemføres i to faser – en indledende forundersøgelse, der forventes gennemført i foråret 2024 samt en efterfølgende kortlægning.
- Til undersøgelsen er der udpeget en referencegruppe, som skal give rådgivning og sparring på udvalgte tidspunkter i processen med undersøgelsen.
- Ud over Nina Palesa Bonde sidder blandt andre Maja Bødtcher-Hansen, rektor på Frederiksberg Gymnasium i referencegruppen på i alt 14 personer.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Relaterede artikler
-
GL-formand undrer sig over undersøgelse af læreres selvcensur
-
Ytringsfrihed er genstand for evig strid
-
Faglige foreninger: Politikere må aldrig tvinge lærere til at vise Muhammedtegninger
-
Muhammedtegninger kan stadig vække debat og følelser blandt lærere
-
3 grunde til at ny institutionslovgivning også vedkommer dig
Copyright Gymnasieskolen 2024
Tak for den omtalte vigtige person og indlæg!
Jeg er så tilfreds med, at der omsider bliver tager teten omkring vores alles fremtid!
Al ære til Nina Palesa Bonde!!
Mvh. Kresten Bremer