Uddannelsen som gymnasielærer kan blive alvorligt svækket: Lærere og ledere advarer politikere

I dag skal en nyansat gymnasielærer tage en pædagogikumuddannelse, før vedkommende er helt færdiguddannet og har kompetencerne til at undervise i gymnasiet.

Den kommende kandidatreform kan dog betyde, at fremtidens kandidater fra de danske universiteter reelt mangler endnu flere kompetencer og efteruddannelse, før de er fuldt ud kvalificerede til at undervise i to fag i gymnasiet.

Hvis det sker, vil det have en række negative konsekvenser for gymnasiesektoren. Det mener både Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Danske HF og VUC. De havde i går fået foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget i Folketinget i 15 minutter.

“Vi frygter lidt, at der er politikere, der ikke helt har opdaget, hvad der foregår,” sagde Anders Frikke, næstformand i GL, kort før han og den lille delegation skulle tale gymnasiernes sag over for politikerne.

“Hvis vi får kandidater ud, som kun har godt fire års uddannelse, så mangler de en kernefaglighed. Det vil være en kvalitetsforringelse, som vil gå ud over skolerne, lærerne og eleverne. Og så vil det koste store ressourcer at opkvalificere og give lærerne efteruddannelse,” supplerede Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier.

Kandidatuddannelse på 1,25 år
Måske er det ikke kun politikerne, men også enkelte læsere, som ikke helt har opdaget, hvad der er ved at ske eller måske sker. Derfor en kort opsummering af sagen:

Sidste år vedtog et bredt flertal i Folketinget bestående af SVM-regeringen og SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti en reform af kandidatuddannelsen.

Kandidatuddannelsen er i dag på 120 såkaldte ECTS-point, hvad der svarer til to års studier. Politikerne har dog vedtaget, at flere kandidatuddannelser skal reduceres til 75 ECTS-point, hvad der svarer til et og et kvart år.

Forsknings- og Uddannelsesministeriet har nedsat et kandidatudvalg, som er i gang med at løse opgaven for politikerne med at finde ud af, hvilke kandidatuddannelser som skal skæres ned.

I den politiske aftale står der, at partierne er enige om, at der skal tages særlige hensyn i forhold til de uddannelser, som uddanner lærere til de gymnasiale uddannelser.

Men i kommissoriet, som Kandidatudvalget skal arbejde efter, er uddannelserne, der kan føre til job som gymnasielærer, ikke fredet.

Derfor er lærere og ledere særdeles bekymret. Og de fire organisationer efterlyser, at der bliver lyttet til sektoren, inden der træffes beslutninger.

“Vi vil prøve at råbe politikerne op om, at der står i den politiske aftale, at der skal tages særlige hensyn til uddannelser, som uddanner til gymnasielærere, men at vi frygter, at Kandidatudvalget beslutter noget andet,” siger Anders Frikke, som også peger på, at processen er meget lukket.

Lærere kan mangle faglighed
Tidligere har både Anders Frikke og Henrik Nevers advaret om ulemperne ved at reducere en kandidatuddannelse for studerende, som tager to fag. De frygter, at nyuddannede lærere ganske enkelt vil mangle faglige kompetencer og ballast til at undervise i deres fag. Og de forudser, at det vil være mindre attraktivt at uddanne sig til gymnasielærer. Lærermangel og dermed store rekrutteringsproblemer for især små skoler uden for universitetsbyerne kan være en uheldig konsekvens.

Niels Yde, som er formand for gymnasieudvalget i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, havde yderligere et budskab med til politikerne.

“De lærere, som i dag bliver ansat til at undervise i profilfag på erhvervsgymnasierne, skal typisk supplere deres kandidatuddannelse med 20 til 25 ECTS-point for at leve op til de faglige mindstekrav. Hvis det her kommer igennem, og lærerne skal supplere med yderligere 45 ECTS-point, vil det være meget problematisk. Vejen til at blive gymnasielærer er i forvejen lang. Spørgsmålet er, om det vil være attraktivt for unge kandidater at gå gymnasielærervejen, hvis den bliver endnu længere,” sagde Niels Yde, da han ventede på at gå ind til mødet.

Han nævnte også, at skolerne risikerer at stå med en kæmpestor efteruddannelsesopgave, som både vil være dyr og besværlig.

Henrik Nevers nikkede:

“Vi vil advare kraftigt mod en model med erhvervskandidater, hvor man ikke er færdiguddannet fra universitetet, men hvor man skal ud på gymnasierne og arbejde og samtidig læse videre.”

Anders Frikke pointerede, at der allerede i dag ligger en stor efteruddannelsesopgave for gymnasierne med at give de nyuddannede kandidater pædagogikum.

Lene Yding, rektor for HF & VUC Nord, skulle tale på vegne af Danske HF og VUC, men nåede ikke frem i tide til udvalgsmødet, da hendes tog var forsinket.

Lederforeningens budskaber blev dog leveret af GL og de andre lederforeninger. VUC er stærkt bekymret for, at en reduceret kandidatuddannelse kan betyde, at det kan blive endnu sværere at rekruttere nye lærere til de små afdelinger. Det er i forvejen en udfordring i flere fag.

Tilfredse med mødet
Gymnasieskolen havde ikke adgang til mødet i Forsknings- og Uddannelsesudvalget. Efter mødet var den lille delegation nogenlunde tilfredse.

“Vi fik sagt det, vi ville, og der blev lyttet til os, og der blev vist forståelse for vores budskaber. Vi forventer da også, at vi som sektor bliver inddraget i det videre arbejde med kandidatreformen,” sagde Henrik Nevers.

Anders Frikke nævnte, at der i udvalget var blevet spurgt ind til problematikken med at rekruttere lærere på udkantsskoler.

“Vi håber på, at politikerne tager vores budskaber til sig. En reduktion af kandidatuddannelsen vil have store negative konsekvenser for gymnasiesektoren,” sagde han.