Helt grundlæggende, ordentlig finansiering af uddannelsessystemerne, den tiltagende og allestedsnærværende lærermangel samt fremtidige digitale udfordringer – herunder især fra kunstig intelligens (AI).
Det var de tre hovedområder, der tog fokus ved den sjette udgave af European Education Summit i Bruxelles før jul. Baggrunden for dagens temaer og debatter var ”Education and Training Monitor 2023” fra Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur – et slags årligt eftersyn af det europæiske uddannelsesområde, hvor der både laves særskilte landerapporter og en samlet rapport.
I landerapporten for Danmark er der fra ungdomsuddannelsernes synsvinkel en enkelt ting, der springer i øjnene: Sektoren er stort set ikke nævnt. Det hele handler om folkeskolen, erhvervsuddannelser, voksenuddannelser, universitetsuddannelser etc.
Gymnasieskolernes Lærerforenings konsulent og internationale sekretær Jasper Holm, som også overværede konferencen i Bruxelles, mener, at det faktisk kan tolkes som en solstrålehistorie for de danske gymnasielærere. For som den nyudnævnte EU-kommissær for forskning, innovation, uddannelse, kultur og unge, Iliana Ivanova, understregede som første oplægsholder på konferencen, udpeger rapporten netop problematiske områder, som bør forbedres.
”De danske gymnasieuddannelser er i europæisk perspektiv en måske lidt ufortalt succeshistorie, som først og fremmest skyldes lærerne. Vi har ikke problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Og selv om AI er en kæmpe udfordring, er vi i Danmark faktisk kommet godt i gang med spørgsmålet om, hvordan vi skal håndtere det. Det har for eksempel betydet, at vi har en fast plads i ETUCE Advisory network on digitalisation and AI og deltager i OECD’s ekspertgruppe for digitalisering,” siger Jasper Holm, som hæftede sig ved nogle af de udsagn, kommissær Ivanova bragte på bane.
Vi har behov for veluddannede og motiverede lærere, for uden dem vil vi ikke nå målene.
De handlede blandt andet om behovet for ordentlig finansiering, som, sagde kommissæren, ligger hende personligt meget på sinde. Selv om det er et godt signal, må udviklingen ikke standse med Erasmus+, EU’s program for uddannelse, ungdom og idræt. Programmet kan i 2024 uddele cirka 377 millioner kroner til institutioner og organisationer i Danmark til internationale mobilitetsaktiviteter og samarbejdsprojekter.
”Det er et vigtigt signal at sende i forhold til at fortsætte programmet, hvilket formentlig bliver en af mærkesagerne på området under Danmarks formandskab i 2025. Desuden arbejder vi i Danmark hårdt på at gøre administrationen af ordningerne mindre bureaukratisk. Så kommissærens udmelding er positiv,” fortæller Jasper Holm.
Løn og arbejdsforhold lige vigtige
Den omfattende lærermangel, som jo altså også hersker i den danske folkeskole, er selvfølgelig i den store sammenhæng ikke uvæsentlig for gymnasiesektoren, som skal overtage eleverne. Men helt generelt er det et fokuspunkt for kommissæren og kommissionen at få flere unge til at se det attraktive i lærergerningen og skabe karriereveje.
Rapporten Education and Training Monitor er EU-Kommissionens årlige analyse af, hvordan uddannelsessystemerne udvikler sig i hele EU. Der laves både en sammenlignende rapport og rapporter om de enkelte medlemslande.
Den sammenlignende rapport for 2023 viser fremskridtene hen imod målene på EU-plan og supplerer dem med en lang række understøttende indikatorer for at kaste lys over konteksten og mulige politiske løftestænger. Desuden indledes 2023-udgaven med et særligt fokus på lærerfaget og stiller skarpt på lærermangel i medlemsstaterne samt deres forskellige bestræbelser på at øge erhvervets tiltrækningskraft.
Hovedpunkterne i landerapporten for Danmark er i 2023
– Danmark mangler fortsat kvalificeret personale inden for undervisning.
– Læreres løn er relativt høj sammenlignet med resten af EU, mens lønnen for pædagoger inden for førskoleundervisning og børnepasning er tættere på, men stadig over EU-gennemsnittet.
– Det synes generelt attraktivt at være rektor/skoleleder i Danmark.
– Arbejdsvilkårene synes ikke at være tilstrækkeligt attraktive til at få unge til at vælge en karriere som lærer.
– Det danske skolesystem er decentraliseret i en sådan grad, at det skaber forskellige vilkår for skoler og lærere.
Derudover påtaler rapporten, at andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet for tidligt, ikke er nedbragt i løbet af de seneste 10 år i overensstemmelse med målene. Samt at forskellene med hensyn til skolefrafald efter køn og urbaniseringsniveau er større end i de øvrige EU-lande.
Det nævnes desuden, at Danmark anerkender den vigtige rolle, som lærere og undervisere spiller for en vellykket gennemførelse af den digitale og grønne omstilling samt at digitalisering og skærmbrug fortsat står højt på dagsordenen.
”Vi bliver nødt til at adressere lærermanglen. Vi har behov for veluddannede og motiverede lærere, for uden dem vil vi ikke nå målene,” lød det fra Iliana Ivanova.
Vi må desuden forvente, at lærermanglen bliver større, for færre og færre unge, vælger lærergerningen, mens 25 procent af lærerne over 50 år skal pensioneres i løbet af de næste 10 år, forklarede Pia Ahrenkilde Hansen, der er generaldirektør i generaldirektoratet. Et problem er også, at mange forlader lærerjobbet hurtigt. Løn og arbejdsforhold spiller selvfølgelig en rolle. Men lønnen fortæller ikke hele historien. Professionens status er lav. Det er nødvendigt at skabe attraktive karriereveje og -strukturer. Der er ingen enkel løsning, der passer til alle. Intet land har fundet den gyldne nøgle endnu. Men kommissionen er klar til at støtte initiativer.
Susan Flocken er direktør i ETUCE (European Trade Union Committee for Education), en arm af den lærernes internationale paraplyorganisation EI (Education International), som GL er medlem af. Hun er helt enig i, at lønnen er vigtig.
”Hvis du spørger de lærere, der har forladt jobbet, om årsagen, vil de først og fremmest svare løn. Men også ordentlige arbejdsforhold er afgørende. Nogle steder arbejder folk i skift og har ikke steder til at forberede sig. De får ikke tid nok. Det er helt afgørende. Ligesom gratis efteruddannelse, professionel autonomi og undervisningsfrihed – giv lærerne friheden til at undervise og vælge de områder, de mener er vigtige.”
Her har fagforeningerne og sociale partnere dog også et ansvar og en rolle at spille. Det er nødvendigt at bringe lærerne til bordet for at styrke kvaliteten i undervisningen, for det er jo lærerne, der er i front, sagde Flocken.
”Hvis vi sikrer de ting og investerer tilstrækkeligt – og ikke bare til kanten – er vi på rette spor.”
Finansieringen afgørende
José Manuel Bar Cendón, der repræsenterede det spanske EU-præsidentskab (nu afløst af et belgisk, red.), erkendte kritikken og nævnte uforudsete hændelser som pandemi, Ukraine-krig og finansiel krise.
”Jeg synes, Europa og EU har svaret godt på disse ting, men uddannelse kan ikke afhjælpe det hele. Vi står i en værdikrise. Europa må reagere og promovere europæiske værdier og citizenship,” lød forsvaret fra Bar, som dog senere selv italesatte nogle af de forbedringspunkter, kommissæren indledningsvist havde påpeget:
De unges drømme og håb for fremtiden og for Europa. Følelsen af at blive hørt. Uddannelse og deltagelse. Større mobilitet. Digital transition – og en fair af slagsen. Lighed som nøglen i vores europæiske uddannelse.
Og ikke mindst må lærerne ikke glemmes, sagde Bar og var dermed helt på linje med Susan Flocken fra ETUCE. Der skal være ordentlige arbejdsforhold, som tiltrækker talenter. Der skal sikres beskæftigelse, boliger, mobilitet. Og så er det lærerne, ikke politikerne og embedsfolkene, der skal fortælle, hvordan uddannelse skal indrettes. Vi skal lytte til dem og følge deres anbefalinger.
De danske gymnasieuddannelser er i europæisk perspektiv en måske lidt ufortalt succeshistorie, som først og fremmest skyldes lærerne.
Anderledes kontant var Elisa Gambardella fra lifelong learning-platformen ARCI. Hun mente, at uddannelsessystemets strukturer skal afspejle de værdier, vi kæmper for. De mangler.
”Jeg var meget glad for at høre kommissærens prioriteter. Vi har mange anbefalinger, listen er lang. Lighed og inklusion er en hovedprioritet. Både konkret og i forhold til demokrati generelt.”
Finansiering bør forstås som en investering, påpegede hun endvidere. Uddannelse bør således frigøres fra normale økonomiske regler og principper, hvis vi skal skabe en tilstrækkeligt stærk og nødvendig tilgang til livslang læring – som de fleste steder syd for Rødby har langt sværere vilkår end vi er vant til i Norden.
”Det scenarie, vi ønsker, er, at et holistisk uddannelsessyn er implementeret og accepteret. At der er nok finansiering. At folk forstår behovet for livslang læring. Forstår behovet for evidensbaserede strategier. Og uddannelses rolle i samfundet i det hele taget. Både på EU-niveau og nationalstatsniveau,” lød det fra Elisa Gambardella.
Horia Onita, præsident for European Students Union (ESU) fulgte trop:
”Vi kan ikke rejse til månen på cykel. Vi behøver den nødvendige finansiering. Flere investeringer.”
Kommissær Ivanova syntes at ane en vis enighed blandt deltagerne langt hen ad vejen, hvilket er godt for lærere og elever, tilføjede hun.
”Jeg er helt enig i, at det er en investering at bruge penge på uddannelse. Det skal sikre den europæiske konkurrencedygtighed på langt sigt. Der er meget, der skal gøres, men alt hænger sammen, og uddannelse er udgangspunktet for, at alt andet kan blive en succes.”
En revolutionær udfordring
Daniel Wisniewski, der repræsenterede arbejdsgiverne på konferencen, ville dog gerne flytte perspektivet et andet sted hen.
”Alt, vi har hørt her i dag, er sandt. Men en afgørende udfordring er ikke kun lærermanglen, som alle lande prøver at løse. Hvordan kan vi gentænke hele organisationen og brugen af tid? Så de kan fokusere på at undervise og ikke administrere? Hvad skal de kunne for at kunne det? Hvordan kan den digitale verden hjælpe lærerne?” sagde han og lød et øjeblik for nogle nok som en, der forsøgte sig i et krydsfelt mellem AI og New Public Management.
Måske var det også det, der lå under overfladen i Wisniewskis tanker og byger af retoriske, ubesvarede spørgsmål om, hvad der kan gøre skolen mere attraktiv som karrierested for lærerne.
”Kan vi åbne professionen bedre for andre? Det er mange steder svært at blive lærer. Sandheden er, at arbejdsmarkedet har ændret sig, og ingen bliver i samme job eller branche hele livet. Hvordan kan vi så tiltrække folk fra andre brancher, der kunne tænke sig at blive lærere? Kan vi gøre det lettere at få adgang? Hvordan kan vi gøre karrierevejene bedre og give lærerne nogle mål, når de først er inde? Se for eksempel på lægeverdenen – kunne vi bruge nogle af de elementer? Altså stige til seniorpositioner og blive en slags mentorer? Vi bør åbne op for den slags ting.”
Nøglen er ikke, at vi stoler på AI, men at vi stoler på lærerne, og at de er i stand til at undervise vores elever og studerende.
Men AI var som nævnt i indledningen uundgåeligt også en hel åbenlys del af European Education Summit. Det er langtfra kun i Danmark, chatbots som ChatGPT har skabt sejlads i oprørt hav.
Kristina Kallas er estisk undervisningsminister og fik spørgsmålet om, hvordan AI kan være en hjælp? Estland har længe været digitale frontløbere på en række områder og blandt andet målrettet trænet lærerne i pædagogiske og didaktiske digitale kompetencer.
”Nu har vi en ny, revolutionær udfordring med AI. Det sætter os alle under pres. AI kan erstatte mennesker meget hurtigt på terperiet. Så hvad er det, vi skal lære eleverne? Det er de analytiske færdigheder. Ikke bare læring,” sagde hun og erkendte, at svarene endnu blæser i vinden – sikkert er det dog, at lærerne har behov for et andet kompetenceniveau i forhold til tidligere på dette område.
”Feedback til elever og studerende er vigtigt. Men det kræver tid fra lærernes side. AI skal ses som en assistent for lærerne til at opnå mere præcis feedback i læreprocessen. Vi er sådan set meget åbne overfor AI. Vi er klar over udfordringerne. Nøglen er ikke, at vi stoler på AI, men at vi stoler på lærerne, og at de er i stand til at undervise vores elever og studerende,” lød det fra Kallas.
Statssekretær Elina Laavi fra Finland var nogenlunde på linje med genboen i Tallinn-bugten.
”Vi har kun set de første glimt af, hvor ChatGPT vil tage os hen. Det er endnu svært at forudsige konsekvensen for uddannelsessystemet. Vi behøver mere forskning for at forstå betydningen bedre. Vi behøver nogle regler. AI kan nok hjælpe med analyser, men det er altid et pædagogisk spørgsmål, hvad der sker mellem lærer og elev.”
Inge Molenaar er hollandsk professor på Radboud-universitetet med fokus på kunstig intelligens’ rolle i uddannelsessystemet. Også hun pegede i Bruxelles på, at vi ofte overser de pædagogiske og didaktiske vinkler, når vi taler teknologi – så det er der behov for mere forskning i.
”Vi har forsket i det her i over 30 år, så noget ved vi. For eksempel hvordan AI kan hjælpe på nogle helt basale områder – men hvordan kan vi bruge det til at træne større færdigheder? Der er meget at arbejde på i den retning. Vi skal finde ud af, hvordan det kan udvikle lærerne til de supermennesker, vi har talt om i dag. Hvordan kan de undervise bedre, og eleverne lære bedre?”
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode