Dine elever læser ikke denne artikel – Det vil Aarhus Katedralskole lave om på

I en aula på Aarhus Katedralskole sidder godt 400 elever samlet, som næsten ikke læser nyheder. Mange af dem undgår dem faktisk. Det viser en undersøgelse fra Reuters Institut for Journalistik.

De fremmødte elever bliver bevæbnet med et grønt og rødt ark. De er samlet med fronten mod scenekanten, hvor journalist Jesper Himmelstrup fra Constructive Institute står foran et lærred med et tværsnit af de store mediers forsider.

“I løbet af den næste halvanden time vil jeg stille jer en masse ja/nej-spørgsmål. Grøn for ja, rød for nej,” siger Jesper Himmelstrup foran forsamlingen.

“Er du AGF-fan?” lyder det første spørgsmål for at undersøge, om eleverne er på bølgelængde med Jesper Himmelstrup. Et umådeligt stort antal grønne papirark flyver op mod taget i aulaen.

Jesper Himmelstrup følger trop med spørgsmålet, om de aktivt undgår nyheder. Et overvejende antal af grønne sedler flyver ligeledes i vejret.

“Det er lidt som forventet,” siger Jesper Himmelstrup.

En undersøgelse fra Reuters Institut for Journalistik har nemlig klargjort, at godt 40 procent af 18-24-årige søger aktivt væk fra nyhederne. De nyheder, de endelig støver op, kommer to ud af fem gange fra sociale medier.

Dum og lykkelig
Organisationen Constructive Institute arbejder med at formidle nyheder på en konstruktiv måde. Det hjælper med at belyse nuancer og løsninger, der medvirker til et større engagement hos ungdommen. Undersøgelsen viser nemlig også, at unge interagerer mere med nyheder, som er skrevet og vinklet konstruktivt. Jesper Himmelstrup uddyber ligeledes, at der er tre bekymrende tendenser for de unge i netop den aldersgruppe, der er samlet i aulaen.

“De unge mennesker flygter fra de klassiske nyhedsmedier, de flygter fra at deltage i den demokratiske samtale, og de har mistillid til politikerne og medierne. Det, synes vi, er bekymrende, både ud fra et demokratisk synspunkt, men også i undervisningsøjemed.”

Og i en spørgerunde som opfølgning til et spørgsmål, hvor eleverne har været involveret, statuerer en ung mand iført en sort hættetrøje et godt billede på problematikken:

“Jeg vil hellere være dum og lykkelig end klog og ulykkelig,” siger han efterfulgt af højlydte grin fra salen.

Og netop en bevidsthed om ikke at gide at forholde sig til nyhederne, fordi det påvirker dagligdagen, er også noget Simon Monrad Gammelgaard fra 3.g erklærer sig enig i:

“Hvis artiklerne generelt kunne blive mere positive, så tror jeg, det ville hjælpe mig med min læselyst. Lige nu hverken læser eller lytter jeg til nyheder. Det påvirker mig negativt, hvis jeg kun skal høre om krig og ødelæggelse”

Afspejle samfundet
En øvelse kommer op på lærredet. ‘Hvorfor er medierne overhovedet vigtige?’ Eleverne retter kroppen mod deres sidemakker og begynder en diskussion, som skal danne grobund for næste omgang spørgerunde.

“Det her tvinger eleverne til at tage stilling til medier og journalistik,” siger Rasmus Tranegaard Andersen, der underviser i samfundsfag og idræt på Aarhus Katedralskole, og som også er primusmotor for projektet på skolen.

Rasmus Tranegaard Andersen

Lærer på Aarhus Katedralskole og formand for ​​Foreningen af lærere i Samfundsfag.

 

Rasmus Tranegaard Andersen mærker selv i sine timer, at eleverne i mindre og mindre grad er i stand til at deltage i debatterne, og at den journalistik, eleverne tilgår, ikke nødvendigvis er relevant for samfundsfag.

”Vi håber, at det her kan præge dem i en retning, hvor journalistik bliver et værktøj til at kunne forstå samfundet,” siger han.

Constructive Institute planlægger at komme ud i klasseværelserne og arbejde i mindre hold. Målet med projektet er at lære eleverne om journalistikkens grundtrin. Målstregen er krydset, når eleverne er rustet til at bevæge sig ud i Aarhus og lave journalistik.

“Vi håber, at vi kan hjælpe eleverne med at tilgå nyheder og journalistik, hvis vi selv er kreative på den måde, vi formidler det på,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.

Nyhederne, de unge møder, skal afspejle den virkelighed, som de begår sig i. Det er vigtigt, understreger Jesper Himmelstrup. Der er forskel på den virkelighed, de unge får serveret, når det er algoritmestyrrede nyheder og medier, end hvis det er journalistiske kuraterede nyheder, uddyber han.

“Forhåbentligt vil de langsomt selv få en fornemmelse af, om den journalistik, de selv møder, stemmer overens med billedet ude i verden.”

Medier i klasseværelset
Det har været nødvendigt for Aarhus Katedralskole at hente hjælp udefra, da underviserne ikke i lige så høj grad som en journalist er rustet til at undervise i medier og journalistik, mener Rasmus Tranegaard Andersen.

”Det, at der kommer nogle udefra, som har et andet perspektiv og repræsenterer noget andet end en lærer-elev-relationen, det, tror jeg, hjælper på forståelsen,” siger Rasmus Tranegaard Andersen og uddyber:

”Vi har vores undervisning. Vi kigger i lærebøger, hvorefter vi snakker om, hvordan medier skal opfattes. Men jeg tror, det er sundt, at der kommer nogle fra medieverdenen og fortæller om journalistik.”

Efter halvanden times undervisning er første spadestik på Aarhus Katedralskole taget. Jesper Himmelstrup stiller et afsluttende åbent spørgsmål ud i aulaen. Hvis de fremmødte elever skulle lave én enkelt historie i dag, hvad skulle historien så handle  om.

Efter en omgang larmende tavshed bliver en ung pige peget ud og tager ordet:

“Jeg ville håbe, at jeg kunne lave en artikel om, at matematik ikke længere er et obligatorisk fag i gymnasiet”.