Politikere vrede: Ny model for elevfordeling kan blive udskudt til 2026

Selvom politikere og ministre i flere år har peget på, at det er problematisk, at fordelingen af gymnasieelever på skolerne bliver mere og mere skæv, så rykker regeringen ikke hurtigt for at løse udfordringerne.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har tidligere slået fast, at der ikke bliver lavet en ny model for elevfordeling til skoleåret med start i 2024. Og nu vil ministeren heller ikke lægge sig fast på, at der kommer en model fra skoleåret 2025/26.

Det fremgår blandt andet af skriftlige svar fra børne- og undervisningsministeren til Børne- og Undervisningsudvalget i Folketinget.

Lotte Rod har spurgt, om “ministeren vil love at komme med en ny elevfordelingsaftale, som kan gælde fra august 2025.”

“Hvor hurtigt det kan gå, vil i sidste ende afhænge af, hvilken model det bliver, og det har regeringen endnu ikke lagt sig fast på,” lyder svaret blandt andet fra Mattias Tesfaye.

Lotte Rod forstår ikke, at regeringen ikke har mere travlt.

“Vi har talt om elevfordeling i mange år. Det er ikke nok at snakke om, at det er vigtigt at have blandede gymnasier, man skal også handle på det. Det kommer bag på mig, at regeringen ikke vil gøre noget nu,” siger Lotte Rod til Gymnasieskolen.

Mattias Tesfaye har flere gange understreget, at elevfordeling er et komplekst område. Den forrige socialdemokratiske regering lavede med et flertal i Folketinget en aftale om elevfordeling i 2021 med blandt andet fordeling af elever efter forældreindkomst.

Den del af aftalen blev som bekendt smidt direkte i makuleringsmaskinen, da den nuværende regering tiltrådte.

Aftalens del om central kapacitetsstyring er dog blevet bevaret, men meget få af de mindre gymnasier har oplevet, at det har givet dem flere elever i dette skoleår.

Elevfordeling blev også i sidste måned debatteret i Folketinget og også her spurgte Lotte Rod ind til, hvornår regeringen vil rykke på elevfordeling.

Mattias Tesfaye sagde, at “han ikke ville love noget,” og så sagde han, at elevfordeling også er knyttet til, at regeringen i regeringsgrundlaget skriver, at man vil se på adgangskrav til gymnasiet og på taxameterstrukturen på ungdomsuddannelserne.

“De tre komponenter griber ind i hinanden,” sagde Mattias Tesfaye og forklarede, at hvis man skal diskutere en model for elevfordeling, er det også relevant at vide, hvordan økonomien – underforstået taxameteret – ser ud for de enkelte skoler, og helt konkret hvor mange elever som kan leve op til et eventuelt nyt adgangskrav.

Lotte Rod erkender, at området er komplekst, men det er ikke et argument for ikke at gøre noget ved det – tværtimod, siger hun.

“Hvorfor indkalder ministeren så ikke til forhandlinger om taxameter for ungdomsuddannelser. Det har vi ventet lige så længe på at få gjort noget ved,” siger Lotte Rod.

Hun nævner, at hun og gymnasieforligskredsen ikke har været indkaldt til et eneste møde om gymnasieområdet, siden regeringen tiltrådte i december sidste år.

“Det er jo helt vildt, at vi ikke har været til et møde i gymnasieforligskredsen endnu. Det er ikke ordentligt over for gymnasierne, at regeringen sylter det her,” siger Lotte Rod.

Hun nævner, at seks gymnasier i forbindelse med den gamle aftale om elevfordeling ikke fik lov til at optage elever i 2022. Skolerne står nu og mangler en hel årgang 2. g’er, men har ikke fået en politisk løsning på skæv elevfordeling.

Samtidig mister 32 små gymnasier i landdistrikterne en halv million kroner i udkantstilskud til næste år. Men et nyt taxametersystem, som ifølge Mattias Tesfaye netop skal hjælpe de små gymnasier, falder ikke på plads foreløbigt.

“Selvfølgelig skal skolerne ikke vente så længe med en løsning på elevfordeling, og vi bliver ved med at presse regeringen på det her område. Og vi vil gå til finanslovsforhandlingerne for at sikre de små gymnasier det ekstra udkantstilskud,” siger Lotte Rod.

Enhedslisten har også stillet et skriftligt spørgsmål til børne- og undervisningsministeren om regeringens planer for at lave en ny model for elevfordeling.

Undervisningsordfører Anne Hegelund er ikke tilfreds med svaret.

“Før hastede det meget med at finde en løsning, og nu haster det endnu mere. Problemerne er ikke forsvundet –  tværtimod,” siger Anne Hegelund, som efterlyser politiske løsninger, der vil skabe en mere ligelig fordeling af gymnasieelever og skabe gymnasier med mangfoldighed.

“Det skal ikke være sådan, at elever med rige forældre klumper sig sammen på det samme gymnasium, mens elever med fattige forældre går på et andet gymnasium. Og så skal vi holde hånden under små gymnasier,” siger hun.

Hun nævner også de seks gymnasier, som ikke fik lov til at optage elever sidste skoleår.

“Regeringen skylder at finde en løsning. Det har været hårdt for de skoler, som ikke måtte optage elever, men så forventede de også, at der kom politisk hjælp bagefter. Men der er ikke sket noget,” siger Anne Hegelund.