Snart skal alle tidsregistrere

Tidsregistrering har siden indførelsen på gymnasierne med overenskomsten i 2013 (OK 13) været et evigt diskussionspunkt. Skal, skal ikke. Tidsregistrering eller lokalaftale, som jo også blev en mulighed, hvormed tidsregistreringen kunne undgås? Eller begge dele?

Til nytår er dilemmaet overstået. Fra 1. januar skal medarbejdere på alle arbejdspladser i Danmark – og dermed også gymnasierne – registrere deres daglige arbejdstid. Det er som ventet en del af det lovkatalog, regeringen præsenterede ved Folketingets åbning første tirsdag i oktober, og som vedtages snarest.

Det kommer muligvis bag på mange, men det er faktisk ikke noget, der er kommet snigende ind ad bagdøren en mørk nat. EU-Domstolen fastslog i en afgørelse tilbage i 2019, at arbejdsgivere skal sikre en korrekt registrering af hver enkelt medarbejders arbejdstid for hver dag, så både 48- og 11-timers reglerne overholdes.

Det medførte et EU-direktiv, der dog i første omgang gav problemer på det danske arbejdsmarked, fordi det dels skulle forhandles ind i overenskomsterne, dels kolliderede med ansættelser uden øvre arbejdstid. Så kom Covid-19, og selv om der fra politisk hold blev lovet at sætte turbo på udviklingen blandt andet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2021, skete der ikke rigtig noget.

Nu er der altså ingen vej udenom for danskerne, der som nogle af de sidste i EU-samarbejdet ikke har formået at implementere direktivet.

Dobbelt understregning
Gymnasierne har hidtil kunnet slippe for tidsregistreringen ved at indgå en lokalaftale på skolerne. Den mulighed fordufter således nu – selv om der stadig kan indgås lokale arbejdstidsaftaler.

”Nu kommer der et lovkrav med hensyn til tidsregistrering. Det er altså ikke noget, man kan vælge til eller fra. Det betyder, at ledelserne også via lovkravet må forholde sig til tidsregistrering som et vilkår, og derigennem om lærernes arbejdsbelastning er, som den skal være. Nu kan ledelsen ikke undgå at tage det ansvar, vi mener, den i udgangspunktet allerede har en overenskomstmæssig forpligtelse til – man kan sige, at det hermed bare er dobbelt understreget, at tidsregistrering er en forudsætning og vel at mærke nu en, der ikke kan aftales væk,” siger GL-formand Tomas Kepler.

En del lærere er stadig modstandere af tidsregistrering, som de ikke føler foreneligt med jobbet som underviser, men Tomas Kepler ser den nye lov som en fordel i forhold til at komme videre de steder, hvor man hverken har lokalaftale eller tidsregistrering, selv om han ikke kommer til at dunke nogen i hovedet for at få dem til at elske tidsregistrering. Men det er heller ikke pointen, for der er nemlig stadig et lokalt aftalerum i forhold til overenskomstteksten, og mange vil sikkert fortsat se lokale aftaler som relevante, bedyrer han.

”Vi har leveret vores del i forhold til overenskomsten helt fra begyndelsen, og vi har lagt masser af kræfter og politisk kapital i at forklare vores medlemmer hvorfor man må tidsregistrere, hvis ikke man kan få en lokal aftale. Og det står vi på mål for,” siger han.

”Men jeg er jo ikke tonedøv. Jeg har hørt de dårlige historier, jeg respekterer og forstår dem, men en del dårlige oplevelser ligger også før OK21, og alternativet kunne meget vel være, at vi intet havde at holde ledelsen op på. Vil vi være et fagforeningsfællesskab, må vi bruge de kollektive værktøjer, vi har – lokale arbejdstidsaftaler og tidsregistrering. Dem kan vi så vælge at bruge mere eller mindre solidarisk. Der er en solidarisk og styrkemæssig forskel på, om alle tidsregistrerer, også på tværs af skoler.”

Ikke mere diskussion
GL har hele tiden sagt det samme til rektorerne i Danske Gymnasier (DG) som til egne tillidsrepræsentanter og medlemmer. Der er med udsigten til den nye lov pr. 1. januar 2024 heller ingen slinger i valsen fra DG-formand Henrik Nevers.

”Det her lægger jo diskussionen død. Det er umiddelbart vores refleksion. Det er en lov, et vilkår,” siger han – men tilføjer, at han mener, at sektoren helt overordnet har en lille fordel, fordi der mange steder jo allerede er erfaring med tidsregistrering.

Hvordan stiller det i jeres øjne så skoler med lokalaftaler?
”Det er jo i hvert fald ikke en drivkraft for ikke at tidsregistrere, men man kan lokalt godt lave en aftale, begge parter synes er god. En lokal dialog og gode, lokale løsninger er vel i det hele taget det bedste.”

Har I også gjort jer tanker om brugen af tidsregistreringen og opfølgningssamtaler, som ikke fungerer lige godt alle steder?
”Vi har sammen med GL aftalt at starte et projekt, som skal udvikle den gode dialog mellem ledere og medarbejdere, hvor vi kan tale meningsfuldt om både rammer og indhold i gymnasielærerjobbet.”

Hos lederkollegerne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier sender formand Ole Heinager fluks stafetten videre til næstformand Rikke Christoffersen, der til daglig er direktør på Aalborg Handelsskole og efterhånden har stor erfaring med tidsregistrering. Hun synes umiddelbart, det giver mening, at medarbejderen ikke selv skal sikre sine rettigheder, men indtil hun hører mere om retningslinjer fra centralt hold, er hun lidt forbeholden i forhold til at melde ud.

”Jeg har ikke hørt meget om direktivet endnu – og jeg mener generelt, at vi skal undgå alt for detaljeret lovgivning og respektere arbejdsmarkedsparter. Når det er sagt, har vi på Aalborg Handelsskole positive erfaringer med tidsregistrering,” siger hun.

Aalborg Handelsskole er et af de ”gode” eksempler (tidligere beskrevet i Gymnasieskolen), hvor tidsregistreringen bruges, som den var ment. Med opfølgningssamtaler og med en generelt solidarisk kultur på lærerværelset, hvor man eksempelvis i belastningsperioder hjælper hinanden i faggrupperne. Og skolen har med brug af tidsregistrering både set eksempler på lærere, der skulle have færre og flere opgaver.

”Nu er der jo forskel på nye lærere og rutinerede lærere, ligesom der er forskel på fag. Måske har tidsregistreringen flyttet lidt tid rundt. Det er ikke helt så stift som akkorder,” siger Rikke Christoffersen.

Tydelighed og transparens
Hvordan lovforslaget om direktivet helt konkret skal implementeres, foreligger der i skrivende stund ingen detaljer om. Tidsregistreringssystemet skal bare kunne virke, og arbejdsmiljømyndigheder skal kunne tilgå det på forlangende.

Flere kilder, Gymnasieskolen har talt med, gætter dog på, at det kommer med en ganske stor metodefrihed for arbejdsgiverne snarere end en ensrettet udmelding fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Det er ligeledes usikkert, hvorvidt der vil blive tale om en eller anden overgangsperiode.

Lovforslaget indeholder en begrænset undtagelsesmulighed for visse højtstående ledere eller ansatte, hvis arbejdstid som helhed ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, eller har beføjelser til at træffe selvstændige beslutninger om tilrettelæggelsen af deres arbejdstid. Undtagelsen kan ikke fortolkes bredt og gælde en hel kategori af arbejdstagere. Det vil være op til en konkret vurdering. Gymnasielærere er således ikke omfattet af undtagelsesmuligheden, da en stor del af arbejdstiden jo er skemalagt, og man skal kunne bestemme over arbejdstiden i sin helhed for at kunne være undtaget, forklarer Jesper David Jensen, der er overenskomstchef i Akademikerne (AC).

”Man kan sige, at det allerede er gældende – eller at en stor del af sektoren allerede kender til tidsregistrering – da det jo er noget, som er aftalt i gymnasielærernes overenskomst.”

AC anser den kommende lov som et positivt element. Det giver tydelighed og transparens og kan hjælpe med at få den store mængde skyggearbejde, der ofte ligger over akademiske stillinger, frem i lyset. Og sikre, at ingen arbejder for meget igennem længere tid, hvilket er usundt.

Men et er tidsregistrering, noget andet honorering, minder overenskomstchefen om – om end det nogle gange kan være svært at skelne. Det handler udelukkende om at registrere den faktiske arbejdstid for at sikre overholdelsen af 48-timers reglen og de daglige og ugentlige hvileperioder. Så der er ikke noget midt imellem arbejde og fritid, hvilket jo kan være et udsvævende område for mange akademikere.

”Så må man tage drøftelsen om, hvad der er arbejde, og hvad der ikke er. Lovforslaget forholder sig ikke til lønspørgsmål, det er vigtigt at slå fast. Det forholder sig ikke til, hvad medarbejderen bliver honoreret for.”

Men kan man ikke forestille sig, at tidsregistrering også vil medføre tilfælde, hvor der er plads til flere opgaver hos medarbejderen?
”Det kan man sagtens. Men det er som sagt en anden diskussion, man så må tage,” siger Jesper David Jensen.