Folketinget åbner i dag, og flere gymnasier og VUC’er venter utålmodigt på politisk handling fra ministeren og regeringen. Nogle gymnasier spejder efter en ny elevfordelingsmodel, andre venter utålmodigt på en styrkelse af økonomien af små gymnasier, og hos VUC bimler og bamler alarmklokkerne i takt med, at underskuddene bliver større.
Samtidig er mange lærere på bar bund, når det handler om, hvordan de skal håndtere ChatGPT og kunstig intelligens, som på få måneder har skabt et paradigmeskifte i forhold til elevernes skriftlige arbejde i gymnasiet.
Efter al sandsynlighed kommer lærere, ledere og skolerne dog til at vente meget længe med at finde løsninger på de omtalte udfordringer for gymnasierne.
Folketinget åbner som altid første tirsdag i oktober.
Gymnasieskolen.dk giver i denne artikel et overblik over børne- og undervisningsministerens opgaver, der vedrører de gymnasiale uddannelser direkte eller indirekte.
Elevfordeling igen igen
I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil præsentere en ny model, der modvirker en skæv elevsammensætning især i de større byer.
Seks skoler fik sidste skoleår ikke lov til at optage elever i forbindelse med den store politiske aftale om elevfordeling. Aftalen, der blandt andet indebar, at eleverne skulle fordeles jævnt på gymnasierne baseret på deres forældres indkomst, blev som bekendt droppet.
De seks gymnasier, også kendt som nuloptagsskoler, og flere andre skoler, som lider under elevflugt, polarisering og skæv elevfordeling, har siden været skuffede over, at aftalen blev kylet i vasken af den nye SVM-regering.
De selvsamme skoler skal dog væbne sig med tålmodighed for at få en løsning på udfordringerne. Mattias Tesfaye vil i det kommende folketingsår arbejde videre med løsninger på skæv elevsammensætning, men lige nu har han ingen konkrete ideer, der for alvor vil løse problemerne, og ministeren vil gerne bruge god tid på arbejdet.
Det er ikke realistisk at forvente, at der er et nyt elevfordelingssystem på plads til næste skoleår.
“Det er ikke realistisk at forvente, at der er et nyt elevfordelingssystem på plads til næste skoleår, alene af den grund at det vil kræve lovændringer,” sagde ministeren for nyligt i et interview med gymnasieskolen.dk.
De små gymnasier er klemt
En række små gymnasier i landdistrikterne havde også håbet, at den nye elevfordelingsaftale ville betyde, at de fik tilført flere elever til dette skoleår. Ifølge tal fra Danske Regioner gik det dog nærmest den forkerte vej. Kun to ud af 31 små gymnasier med 84 eller færre elever har fået fyldt den kapacitet op, som Børne- og Undervisningsministeriet tildelte skolerne i foråret.
Som gymnasieskolen.dk har omtalt så har Mattias Tesfaye udtalt, at han hellere vil fordele ressourcer frem for elever til de mindre gymnasier i landdistrikterne.
Læs: GL skuffede over regeringen: Ministeren vil ikke fordele flere elever til små gymnasier
I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil gå videre med de tiltag, der sigter efter, at gymnasier i de mindre befolkede områder ikke lukker.
Mattias Tesfaye siger direkte, at de små gymnasier ikke skal regne med at få fordelt flere elever – altså skal de små gymnasier reddes med flere ressourcer, og derudover kan campusdannelser også være en mulighed, mener ministeren.
Netop fordi at ministeren har udtalt, at han hellere vil fordele ressourcer frem for elever til de små gymnasier, og at regeringen vil lave tiltag, for at små gymnasier ikke lukker, havde flere i sektoren svært ved at forstå logikken i regeringens finanslovsforslag for 2024.
I år udløber nemlig et ekstra udkantstilskud på en halv million kroner, som små almene gymnasier har modtaget siden 2019, men regeringen ønsker ikke at forlænge tilskuddet.
Med andre ord, regeringens hjælp til de små gymnasier er foreløbigt at skære en halv million kroner af budgettet til næste år.
De små erhvervsgymnasier mistede i øvrigt allerede i år det ekstra udkantstilskud på en halv million kroner.
Regeringen vil se på de økonomiske styringsmodeller, der er på de forskellige ungdomsuddannelser.
Taxametersystemet skal ændres
Meget apropos økonomien til de små gymnasier, så er det også intentionen, at taxametersystemet skal ændres, justeres eller måske ligefrem reformeres.
“Regeringen vil se på de økonomiske styringsmodeller, der er på de forskellige ungdomsuddannelser med henblik på at skabe mere lige vilkår mellem for eksempel de almene gymnasier og erhvervsskolerne,” står der blandt andet i regeringsgrundlaget.
Der findes stort set ikke et parti på Christiansborg, som ikke i flere år har ment, at det er en god ide, at ændre taxametersystemet, så det er lidt mindre følsomt for, hvor mange elever der møder op første skoledag, og hvor mange der efterfølgende dropper ud. Et højere grundtilskud og/eller et klassetaxameter er blevet foreslået af mange i sektoren og af flere politikere.
I det hele taget peger alle på en model, som er mere bæredygtig og langsigtet for de mindre gymnasier.
Også her skal skolerne dog ikke forvente, at der kommer en ny model lige om hjørnet.
“Ændringer af de økonomiske styringsmodeller har store konsekvenser for uddannelsesinstitutionernes økonomi. Det er derfor afgørende, at justeringer bliver belyst grundigt, før der foretages justeringer af systemet,” skriver Mattias Tesfaye i et svar til Børne- og Undervisningsudvalget den 26. september.
VUC med underskud
VUC-sektoren står i en særdeles vanskelig økonomisk situation og har gjort det i flere år. Højkonjunkturen og faldende ungdomsårgange betyder, at afdelingerne har færre elever, og det presser økonomien yderligere efter flere år med nedskæringer. Lige nu er der dog ingen tegn på, at regeringen kommer med en særlig redningspakke for VUC.
Ifølge finanslovsforslaget vil regeringen afsætte en pulje på 13,4 millioner kroner til VUC’er med økonomisk udfordrede afdelinger til næste år. Det er 10 millioner kroner mindre, end der er afsat til samme formål i år. Sagt på en anden måde: VUC-afdelingernes økonomi bliver yderligere forringet til næste år, og det er usikkert, hvornår der kommer en langsigtet politisk løsning på udfordringerne.
Kaotisk optag af eftertilmeldere
Flere hf-skoler har råbt højt om, at årets optag til to-årigt hf har været “et administrativt helvede”, for eksempel ved at elever først dagen før første skoledag kunne få besked om, at de var optaget på uddannelsen. Kort fortalt skyldes det, at de såkaldte eftertilmeldere, der søger ind på hf efter den normale tidsfrist for ansøgere til gymnasierne, ikke blev talt med, da skolernes kapacitet blev fastsat.
Læs: Hf-skoler advarede om kaotisk og problematisk elevfordeling – og fik ret
Undervisningsordfører for Danmarksdemokraterne Karina Adsbøl har stillet et skriftligt spørgsmål til ministeren om sagen. Og han svarer, at “eventuelle behov for ændringer i håndteringen af eftertilmeldere med videre vil indgå i regeringens overvejelser om en ny model, der modvirker en skæv elevsammensætning især i de større byer.”
Den model er som nævnt tidligere i artiklen realistisk set ikke klar til næste skoleår.
Ændrer vi adgangskravene, er det for at sikre en bedre gymnasieskole.
Kunstig intelligens – vi finder på noget i 2024
ChatGPT fylder meget på gymnasierne nu. Gymnasieskolen.dk kunne afsløre, at allerede i december måned sidste år, en måned efter ChatGPT var blevet lanceret, havde hver sjette elev brugt den til at løse opgaver. Det er ifølge Børne- og Undervisningsministeriet snyd. Siden da er debatten om ChatGPT vokset i styrke.
Ødelægger eller beriger kunstig intelligens uddannelse er et af spørgsmålene. Mattias Tesfaye nedsatte i maj en ekspertgruppe, som hovedsageligt skal fokusere på risikoen for snyd ved prøverne, men også kunstig intelligens’ indflydelse på undervisningen. Ekspertgruppen skal dog først aflevere anbefalingerne i marts 2024.
Skal det være sværere at komme i gymnasiet?
Regeringen vil se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser, står der i regeringsgrundlaget.
“Ændrer vi adgangskravene, er det for at sikre en bedre gymnasieskole – ikke for at få flyttet elever andre steder hen. Hvem skal gå i gymnasiet? Det er dér, den politiske diskussion, sagde Mattias Tesfaye i et interview med gymnasieskolen.dk i begyndelsen af året.
Læs: Minister vil have ‘de rigtige’ i gymnasiet
Børne- og Undervisningsministeriet bekræfter i en mail til gymnasieskolen.dk, at der er gang i et analysearbejde om adgangskrav til gymnasiet.
Erhvervsuddannelser er ministerens største opgave
Selvom Mattias Tesfaye siger, at adgangskrav til gymnasierne ikke skal indføres for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Der er dog ingen tvivl om, at ministerens altoverskyggende opgave og udfordring i regeringsperioden er at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
“Regeringen ønsker en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne, sådan at flere unge vælger erhvervsskolerne frem for det almene gymnasium,” står der i regeringsgrundlaget.
Ministeren vil internt i regeringen blive målt og vejet på, om han leverer på den opgave, som i øvrigt ingen børne- og undervisningsministre er lykkedes med i de seneste 10 år.
På det seneste har Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjort flere tal og analyser om frafaldet på erhvervsuddannelserne. Mens 89 procent af eleverne på gymnasierne forventes at fuldføre uddannelsen, så er det kun 59 procent, som forventes at fuldføre en erhvervsuddannelse, skriver ministeriet på sin hjemmeside.
Regeringen har allerede afsat 300 millioner kroner ekstra til erhvervsuddannelserne til næste år, og midlerne stiger frem mod 2030 til 900 millioner kroner ekstra om året.
Mattias Tesfaye vil uden tvivl bruge meget af sin energi på at komme i mål med regeringens ambitioner.
Det betyder også, at han vil vende blikket mod folkeskolen, hvor der ifølge regeringen også skal være “en bedre balance mellem bogligt, kreativt og praktisk indhold.” Med andre ord skal folkeskolen være bedre til at nudge de unge over på erhvervsuddannelserne.
Bliver der plads til gymnasierne i ministerens kalender?
Set i lyset af ministerens fokus på erhvervsuddannelser og flere praktiske fag i folkeskolen, så bør man måske ikke sætte forventningerne alt for højt i forhold til at få løst indholdsmæssige udfordringer i gymnasiet.
Mattias Tesfaye har allerede udtalt til gymnasieskolen.dk, at en ændring eller afskaffelse af grundforløbet i gymnasiet ikke står på hans to do-liste.
Til gengæld har ministeren sat et arbejde i gang med at lave nye læreplaner i matematik, som skal træde i kraft i 2024. Læreplanerne skal give plads til at gå mere i dybden med emnerne ifølge Børne- og Undervisningsministeriet.
Trivslen er også udskudt til 2024
Mistrivsel blandt unge blev et stort emne i den seneste valgkamp. Mattias Tesfaye skal også forsøge at løse nogle af de udfordringer, som rammer de unges trivsel i disse år.
Foreløbig har regeringen nedsat en trivselskommission, som skal komme med bud på hvordan, man forebygger mistrivsel og sårbarhed blandt børn og unge?
Kommissionen skal senest komme med sine bud ved udgangen af 2024.
Kommissionen består af 11 personer – ingen af dem repræsenterer gymnasier eller ungdomsuddannelser.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode