Artikel
Høng Gymnasium er en af de skoler, som regeringen gør lidt fattigere til næste år

Høng Gymnasium er en af de skoler, som regeringen gør lidt fattigere til næste år

Små hold og tætte relationer mellem elever og lærere er nogle af kendetegnene ved Høng Gymnasium. En anstrengt økonomi og færre penge til næste år er en anden del af hverdagen.

Tekst_ Johan Rasmussen
Foto_ Johan Rasmussen

Eline Berthelsen bor “langt ude på  landet”, hvis hun selv skal sige det. Om morgenen kører hendes mor hende til Skellebjerg Station, og derfra tager hun toget til Høng Station, som ligger snublende tæt på Høng Gymnasium & HF.

“Høng Gymnasium er det tætteste gymnasium for mig. Ellers skulle jeg vælge at gå i Slagelse eller Sorø,” fortæller hun i en pause fra undervisningen.

Eline Berthelsen

17 år, 2. g på Høng Gymnasium

Hendes søstre gik i gymnasiet i Slagelse, men Eline Berthelsen begyndte på Høng Gymnasium, og det har hun ikke fortrudt.

“Vi har et stort fællesskab på skolen, og alle kender alle. Jeg synes, vi har rigtig gode relationer til lærerne,” siger Eline Berthelsen, som går i 2. g.

Skal låne tre millioner kroner
Høng Gymnasium & HF i det vestlige Sjælland mellem Slagelse og Kalundborg har to stx-spor og to hf-spor. Selvom det er et lille gymnasium, er det et af byens omdrejningspunkter centralt beliggende ved hovedvejen i en gul bygning, der i begyndelsen af 1900-tallet husede et afholdshotel.

Taget på den gamle bygning skal snart udskiftes.

“Det er utæt og gammelt, så vi skal ud at låne tre millioner kroner. Vi skal også have gjort noget ved naturfagslokalerne,” siger rektor Lise Houkjær og peger op på de medtagede røde tagsten.

Renterne på lån er gået i vejret, og det samme er energipriserne, og for et lille gymnasium kan stigende udgifter ramme ekstra hårdt.

Skal vi skrue ned for trivselsarbejdet?
Som cirka 30 andre små almene gymnasier i Danmark modtager Høng Gymnasium & HF udkantstilskud. Siden 2019 har gymnasierne ud over det faste udkantstilskud modtaget et ekstra tilskud på en halv million kroner. Men tilskuddet udløber i år, og regeringen ønsker ikke at forlænge det.

En halv million kroner svarer jo til et årsværk, og det betyder meget for et lille gymnasium.
Lise Houkjær, rektor
Høng Gymnasium & HF

Rektor Lise Houkjær og tillidsrepræsentant Lasse Grønbech Olsen tager imod Gymnasieskolen for at fortælle om deres skole og om, hvad skolens økonomi betyder for skolens hverdag.

“En halv million kroner svarer jo til et årsværk, og det betyder meget for et lille gymnasium.  Vi har jo ikke de store ting at skrue på. Vi kan hente noget på lærernes forberedelsestid, alternativt kan vi skrue lidt ned for vores trivselsarbejde med eleverne. Vi har trivselslærere tilknyttet alle klasser, og vi har en psykolog, som kommer på skolen,” siger Lise Houkjær, der har været ansat på skolen i lidt under et år.

Lasse Grønbech Olsen fortæller, at lærerne i flere år har mærket, at skolens økonomi er blevet strammere blandt andet på grund af nedskæringer år tilbage og et lille fald i elevtallet.

“Det betyder, at vi genbruger mere af vores undervisningsmateriale, og at vi retter skriftlige opgaver lidt hurtigere.”

Han ærgrer sig over, at økonomien på de små gymnasier bliver forringet.

“Vi er et lille gymnasium, og relationerne til eleverne betyder meget. Vi har også elever, der vælger os i stedet for det større gymnasium i Slagelse, fordi vi er en lille skole” siger Lasse Grønbech Olsen og peger på, at gymnasiet også har en værdi i lokalsamfundet.

Der bliver for eksempel afholdt grundlovsmøder på gymnasiet, og gymnasiet er en af de få akademikerarbejdspladser i området.

“Hvis man ønsker at have uddannelse i udkantsområderne, så kræver det en ekstra investering. Vi har mindre hold og kører med flere papegøjeklasser. Det er bare dyrere per elev at være lille gymnasium,” siger Lise Houkjær.

Ifølge rektor og tillidsrepræsentant er det dog klogt at investere i uddannelse uden for de store byer. Flere elever på Høng Gymnasium kommer fra uddannelsesfremmede hjem, og hver sommer er der forholdsvis mange unge, som er den første i familien med studenterhue.

“Vi sender relativt mange studenter til professionsuddannelserne, som der jo også er mangel på. Jeg synes også, det er vigtigt, at der bliver investeret i erhvervsuddannelserne, men man skal huske, at gymnasiefrekvensen er lavere i vores område og i landdistrikterne, så det er også vigtigt at styrke gymnasierne,” siger Lise Houkjær.

Jeg trives bedre med, at jeg kender alle elever og lærere. Det skaber ro for mig.
Christian Dahl, elev
Høng Gymnasium & HF

Fire elever på musikholdet
I kantinen er der kø ved buffeten med salater, fiskefrikadeller og pasta. Lærere og elever står i den samme kø, og for alle gælder kantinepersonalets regler om, at man skal fylde op med det grønne på sin tallerken, hvis man vil have ekstra af dagens lune ret.

Heller ikke i kantinen er der langt mellem lærere og elever.

Christian Dahl

21 år, 3. g og kostelev på Høng Gymnasium

Høng Gymnasium er også kostgymnasium, og 51 elever bor på skolen.

En af dem er Christian Dahl. Han har bevidst valgt at gå på et lille gymnasium.

“Jeg trives bedre med, at jeg kender alle elever og lærere. Det skaber ro for mig og gør mig glad,” siger han.

Christian Dahl går blandt andet på et musikhold med kun fire elever.

“Det går fint med samspil, og det er nemmere at få hjælp med teori og opgaver,” siger han.

Lasse Grønbech Olsen er hans lærer i musik. Han viser rundt i musiklokalet og forklarer, at det er vigtigt, at skolen kan tilbyde eleverne forskellige studieretninger og valghold, så eleverne vil blive ved med at vælge skolen.

“Men det betyder også, at det er dyrere at drive skolen,” siger han.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater