Massiv kritik af regeringen for besparelse på små skoler

Mikael Klitgaard er en skuffet mand.

Venstre-borgmesteren i Brønderslev Kommune i Nordjylland forstår ikke, at regeringen ikke vil videreføre et midlertidigt udkantstilskud på 0,5 millioner kroner til små gymnasier i landdistrikterne.

“Jeg frygter da, at de lokale gymnasier lukker. Jeg har skrevet et brev til regeringen, hvor jeg beder dem om at kigge finansloven efter i sømmene, og det håber jeg, de retter sig efter,” siger Mikael Klitgaard.

I Brønderslev Kommune ligger Brønderslev Gymnasium og Dronninglund Gymnasium.

“Hvis der skal være liv i landdistrikterne, så er regeringen også nødt til at acceptere, at det koster nogle penge,” siger Mikael Klitgaard.

I regeringens finanslovsudspil bliver der afsat 200 millioner kroner til en pakke til landdistrikterne. Ud af de penge bliver der ifølge regeringen afsat 74 millioner kroner til udkantstilskud til almene gymnasier, små erhvervsskoler og lukningstruede VUC-afdelinger, men reelt set er det penge, som også uddeles i forvejen til de små skoler i landdistrikterne. Og samtidig står 31 små almene gymnasier til at miste en halv million kroner til næste år. Med andre ord vil de enkelte skoler få en ringere økonomi.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard er også skuffet over regeringens finanslovsforslag.

“Det er ikke tilfredsstillende. Mange gymnasier er i forvejen pressede på grund af faldende elevtal. Flere gymnasier har røde tal, og det forringer muligheden for at levere et godt undervisningstilbud, og det kan betyde at elever fravælger det lokale tilbud,” siger Steffen Damsgaard, som også påpeger, at de små gymnasier ikke fik tilført flere elever i år, som ellers også var meningen med den nye elevfordelingsmekanisme.

“Hvis vi skal have et land i balance, er det afgørende, at vi har uddannelse i landdistrikterne, og at unge får tilnærmelsesvis samme uddannelsesmuligheder. Hvis unge har for langt til uddannelse, ved vi, at risikoen for frafald stiger,” siger Steffen Damsgaard.

Gymnasier med røde tal
Halvdelen af de almene gymnasier havde sidste år underskud. Det viser beregninger lavet ud fra Undervisningsministeriets regnskabsdatabase af Danske Gymnasier, skriver Information i dag.

Gymnasiernes økonomi er i høj grad elevafhængig, og faldende elevtal kan med det samme aflæses i skolernes taxameterindtægter og regnskaber. De små skoler har gentagne gange påpeget, at det er dyrere at drive skole med små hold og studieretninger, da pengene følger den enkelte elev.

I regeringsgrundlaget for SVM-regeringen, står der, at ”regeringen vil gå videre med de tiltag, der sigter efter, at gymnasier i de mindre befolkede områder ikke lukker”.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har sagt, at der skal tilføres flere ressourcer til de mindre gymnasier, og regeringen vil gerne skabe et nyt taxametersystem, som styrker de små gymnasier. Men det er usikkert, hvornår en ny lov kan gennemføres.

Politikere kritiserer regeringen
Oppositionen på Christiansborg vil også være med til at skabe et nyt økonomisk system, som permanent sikrer de mindre skolers økonomi. Flere partier kritiserer dog, at regeringen lader et tilskud til de små skoler bortfalde, inden der er lavet en ny økonomisk aftale.

“Jeg synes, regeringen skal lytte til de rektorer, som fortæller, at de har store problemer med at finde penge på budgetterne. Det kan føre til forringelser af kvaliteten og fyringer på skolerne,” siger Astrid Carøe, som er ungdomsuddannelsesordfører i SF.

“Finansministeren taler om, at Danmark har en god og stabil økonomi, og så virker det absurd samtidig at fjerne ressourcer fra de små skoler,” tilføjer Astrid Carøe.

Radikale Venstre er enig.

“Det giver ingen mening. Jeg har svært ved at forstå, at Venstre og Socialdemokratiet, som altid taler om betydningen af at have uddannelser i hele landet, tager ansvaret for det her,” siger undervisningsordfører Lotte Rod.

Hun kritiserer også, at regeringen går ud og taler om, at de vil styrke landdistrikterne.

“Jeg synes, det er tarvelig politik at smykke sig med en styrkelse af landdistrikterne, samtidig med at der bliver skåret på skolerne,” siger Lotte Rod.

Danmarksdemokraterne er også meget kritiske over for regeringens politik på området.

“Vi mener, det er et angreb på de små gymnasier og landdistrikterne, og vi er meget uforstående overfor dette. Vi er dybt forundret over, at regeringen ikke har prioriteret gymnasierne i landdistrikterne, også set i lyset af, at regeringen jo heller ikke har sat noget i stedet, herunder et forbedret taxametersystem,” skriver Karina Adsbøl, som er undervisningsordfører for Danmarksdemokraterne og formand for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

Kæmper for overlevelse
Borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune Hans Stavnsager mener, det er “bekymrende”, at små gymnasiers økonomi bliver forringet til næste år.

“Faaborg Gymnasium er et lille gymnasium, som kæmper for overlevelse, og derfor betyder en halv millioner kroner også noget. I forvejen faldt årets elevfordeling ikke ud til Faaborg Gymnasiums fordel,” siger Hans Stavnsager.

Han nævner, at der er risiko for, at busruter i kommunen bliver nedlagt, hvilket kan betyde, at gymnasieelever får svært ved at deltage i sociale arrangementer på gymnasiet uden for de normale mødetider.

“Jeg er enig i regeringens retorik om at styrke landdistrikter, men jeg savner konkret handling,” siger Hans Stavnsager.

I sidste uge interviewede gymnasieskolen.dk børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye om elevfordeling. Der var til sidst tid til et enkelt spørgsmål om udkantstilskuddet, og hvordan regeringen kan kalde det en styrkelse af landdistrikterne, når gymnasier får en halv million kroner mindre til næste år. Svaret lød:

“Det er en lille smule teknisk, men det handler om, at der er flere gymnasier, der er blevet berettiget til det tilskud, som har eksisteret i nogle år. Den pose penge afsat til udkantstilskud blev fordelt med færre og færre penge,” sagde Mattias Tesfaye, hvorefter han stoppede sin egen forklaring og afrundede interviewet:

“… det er sgu for kompliceret at forklare. Jeg kan sige, at det korte af det lange er, at vi har truffet den beslutning, som, jeg mener, bedst gavner gymnasier i landdistrikterne.”

Gymnasier har modtaget tilskud siden 2008
Den lidt tekniske forklaring, som ministeren opgav at give en kort forklaring på, er, at en række gymnasier modtager et udkantstilskud på cirka 2,8 millioner kroner om året, som blev indført i 2008. Kriteriet for at modtage udkantstilskuddet er, at gymnasiet har mindre end 430 elever, og at der er mere end 20 kilometer til det nærmeste gymnasium.

Derudover har gymnasierne modtaget et ekstra udkantstilskud på en halv million kroner siden 2019, og det er det tilskud, som udløber i 2024.

Når gymnasier får færre elever, kan der dermed også blive flere gymnasier, som er berettiget til det faste udkantstilskud.

Ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening, der har gennemgået finanslovsforslaget, er der dog ikke afsat flere midler til det faste udkantstilskud til næste år i forhold til i år.

Derimod mister 31 skoler en halv million kroner til næste år, hvis regeringens forslag til næste års finanslov vedtages.