Ministeren mangler konkret plan for at undgå opdelte gymnasier: Arbejder på løsning til 2025

Mattias Tesfaye er den fjerde børne- og undervisningsminister, siden debatten om skæv elevfordeling på de danske gymnasier i 2016 for alvor blev et varmt politisk emne.

Mattias Tesfaye har selv deltaget i debatten i flere år og har med egne øjne set, hvordan eleverne på den københavnske vestegn vælger vidt forskellige gymnasier og tager væk fra deres lokalområde for at uddanne sig.

Men på trods af at han kender udfordringen med, at elever med anden etnisk baggrund end dansk vælger et gymnasium, mens elever med etnisk dansk baggrund vælger et andet, så er ministeren ikke på vej med nye løsninger eller elevfordelingsmodeller lige med det samme.

“Det er en kæmpe øvelse. Det er noget, vi skal håndtere, men det er også enormt teknisk, og hver gang du skruer et sted i maskinen, så får det konsekvenser et andet sted. Derfor er det vigtigt, at vi ikke sjusker. Vi skal lave noget, som er holdbart. For mig er det mere en lystopgave end en pligtopgave,” siger Mattias Tesfaye i et telefoninterview med gymnasieskolen.dk.

“Det er ikke realistisk at forvente, at der er et nyt elevfordelingssystem på plads til næste skoleår, alene af den grund at det vil kræve lovændringer,” tilføjer han.

Et stort elevfordelingssystem er dødt
Gymnasieskolen.dk har flere gange bedt om at få et interview med Mattias Tesfaye om ministerens tanker og regeringens planer med elevfordeling, og tidligere på ugen var der hul i ministerens kalender fra klokken 7.15 til 7.30.

Ikke overraskende slår Mattias Tesfaye fast, at der ikke kommer et nyt stort elevfordelingssystem, som hans egen tidligere regering ellers havde forhandlet på plads med et bredt flertal af Folketinget. Til gengæld siger ministeren, at visse gymnasier skal have flere ressourcer. Det vender vi tilbage til.

Efter Socialdemokratiet er gået i regering med Venstre og Moderaterne lyder argumenterne og ordene om elevfordeling helt anderledes fra den nye undervisningsminister i forhold til hans forgænger på posten Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

“Vi bliver nødt til at tillægge eleverne egne ønsker noget mere værdi. Vi kan se, at nogle af de unge, som i år er blevet fordelt til gymnasier, de ikke har søgt, slet ikke er mødt op i skole efter sommerferien. Det bliver vi også nødt til at forholde os til. Der er grænser for, hvad man kan løse med elevfordeling,” siger Mattias Tesfaye, som siger, at den tidligere regerings model med fordeling af elever efter forældreindkomst “dumpede med et brag”.

Socialdemokratiet argumenterede tidlige for, at elevfordeling var nødvendig for at undgå skæv elevfordeling. Hvorfor er det ikke længere den rigtige løsning?
“Jeg bor selv på Københavns vestegn og stod hele valgkampen på S-togsstationer og talte blandt andet med de unge, som om morgenen var på vej væk fra det lokalsamfund, de selv bor i. Jeg synes, det er svært at sige til de mange unge i de områder, at de skal fastholdes på et gymnasium, de ikke har lyst til at gå på, samtidig med at unge i resten af landet har langt bedre muligheder for at vælge det, de har lyst til,” siger ministeren.

Venstre og Moderaterne var i mod
Både Venstre og Moderaterne var store modstandere af elevfordelingsmodellen med forældreindkomst, og den nye politiske virkelighed er også afgørende for politikken på området, mener Mattias Tesfaye.

“Det skal også være politisk realistisk. Der skal ikke blot være 90 mandater bag en løsning, men et bredt politisk flertal. Løsningen skal være levedygtig i systemet og ikke bare holde to år. Vi skal også finde løsninger, som i praksis fungerer. Det nytter ikke noget, at vi laver en masse fine skemaer, hvor eleverne er fordelt jævnt, og når så skolerne begynder, mangler der 40 til 50 elever på et gymnasium. Så er det jo bare snak uden virkning,” siger Mattias Tesfaye.

Han nævner, at 94 procent af eleverne i år fik deres første prioritet af gymnasium opfyldt.

“Jeg har ingen ambition om, at det tal skal længere ned. Men det bliver heller aldrig sådan, at 100 procent får deres første prioritet.”

Som gymnasieskolen.dk har skrevet, har Mattias Tesfaye tidligere udtalt, at han hellere vil fordele ressourcer end elever til de mindre skoler i landdistrikterne.

Samme holdning har han også i forhold til skolerne i og omkring byerne, der har en stor andel af elever med udenlandsk baggrund.

“Vi kan bare se, der er nogle skoler i landdistrikterne og skoler omkring de større danske byer, som står med en større opgave, men hvor ressourcerne ikke følger med på grund af taxametersystemet. Det kan for eksempel være, at man har flere elever, der er truet af frafald eller har behov for mere støtte,” siger Mattias Tesfaye, som også argumenterer for, at flere ressourcer kan betyde, at de udsatte skoler også kan lave tilbud, som kan tiltrække flere elever.

Skoler: Penge ændrer ikke på elevsammensætning
Vi har talt med skoler, hvor elevsammensætningen ikke afspejler lokalsamfundet, og de siger, at de ikke kan ændre den udvikling med flere ressourcer. Hvad er det, de ikke ved, som du ved?
“Jeg synes, du reducerer mit synspunkt, hvis du spørger dem, om de kan vende udviklingen kun med penge. Jeg mener også, der skal lokale værktøjer til at sikre en blandet elevsammensætning. Og så siger jeg, at hvis der kommer tilstrækkeligt med ressourcer, god ledelse, opmærksomhed og lokale værktøjer til at understøtte disse gymnasier, så tror jeg godt, at vi kan gøre dem så attraktive, at de kommer til at afspejle lokalsamfundet,” siger Mattias Tesfaye, som skynder sig at understrege, at han har “enorm stor respekt for de mange gymnasier, som i dag løfter eleverne på trods af, at mange kommer med lave karakterer og fra familier med udenlandsk baggrund og uden uddannelsestraditioner.”

Mattias Tesfaye bliver mere ukonkret, når han bliver spurgt til, hvad han mener med “lokale værktøjer til at sikre en blandet elevsammensætning.” Og hvordan han vil sikre det, når han samtidig også mener, at unge fra den Københavnske Vestegn fortsat skal have muligheden for tage til gymnasier uden for deres lokalsamfund.

“Vi skal prøve at afgrænse udfordringerne og så gribe ind med nålestik i stedet for at bruge den store hammer. Vi skal i højere grad bruge guleroden i stedet for pisken og gøre skolerne til magneter, som eleverne vil vælge. Vi skal lave noget, der er lokalt forankret, og som ikke griber ind i alle unges valg af gymnasium.”

Har du set en lokal model, som virker?
“Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er inspireret af de erfaringer, man har gjort sig i Aarhus med de lokale regler, de har haft. Men det er ikke en model, man umiddelbart kan overføre til den Københavnske Vestegn,” siger ministeren.

I Aarhus har man brugt en model, hvor elever fra en række boligområder blev fordelt mere ligeligt på gymnasierne.

Vi har talt med flere gymnasier, som mener, man skal have en forholdsvis stram elevfordelingsmodel, hvis det skal lykkes, at eleverne afspejler lokalbefolkningen. Tillidsrepræsentanten på Aarhus Gymnasium, Tilst, mener, at udviklingen går mod “brune gymnasier,” hvis regeringen ikke gør mere.
“For det første har vi i regeringen ikke lagt os fast på en politik endnu, og for det andet så skal vi gå væk fra en magisk 30 procent grænse (andel af elever med ikke vestlig herkomst red.). Vi skal gå efter, at gymnasier afspejler lokalområdet. Vi skal ikke stille os tilfredse med, at vi får brune eller hvide gymnasier i Aarhus eller på Københavns vestegn. Jeg anfægter bare, at forældreindkomst eller en stor statslige elevfordeling er løsningen,” siger Mattias Tesfaye.

30 procent-grænse giver ikke mening
I 2018 stod Mattias Tesfaye selv bag et lovforslag om, at der højest må være 30 procent elever med anden etnisk herkomst på et gymnasium. Det blev som bekendt ikke vedtaget, og i dag er han også selv imod ideen.

“Min kone har lige afleveret min datter i vuggestue, hvor over 50 procent af børnene har udenlandske navne. I eftermiddag skal jeg til fodbold med min søn, hvor mere end halvdelen af drengene har udenlandske navne. Det er sådan vores lokalsamfund ser ud, og det er ikke noget problem. Problemet er, når gymnasier ikke afspejler lokalsamfundet,” siger Mattias Tesfaye, som bor i Albertslund.

Som skrevet vil regeringen ikke have en model for elevfordeling klar før til skoleåret 2025/26. Og det tyder heller ikke på, at regeringen har tænkt sig at uddele ekstra penge til skolerne inden da.

Du nævner, at flere skoler har behov for ekstra ressourcer. Kan I så ikke uddele dem til næste skoleår?
“Vi skriver i regeringsgrundlaget, at vi ønsker at se på gymnasiernes taxametre. Det arbejder vi med, men det er heller ikke på plads,” slutter Mattias Tesfaye.

Regeringen fremlagde for nyligt finanslovsforslag for 2024. I forslaget er der ikke afsat ekstra midler til skoler, som er ramt af skæv elevfordeling.