Elever på HF & VUC Nordsjælland er i gang med uddannelse. Nye fordelingsregler betyder dog, at ansøgere først har fået meget sen besked om optagelse på skolen, og fire elever står stadig og venter på at komme i gang med hf på trods af, at skolen har plads til dem. (Arkivfoto)
Fire unge vil i gang med en to-årig hf på HF & VUC Nordsjælland. Skolen har plads, men venter på at få grønt lys fra regionen til at optage eleverne.
Rektor Trine Larsen er frustreret på elevernes og skolens vegne.
“De går glip af undervisning, og jeg kan være nervøs for, at de falder fra eller finder på noget andet at lave. Havde det været sidste år, kunne jeg sige til dem, at de bare kunne begynde med det samme” siger Trine Larsen.
Som gymnasieskolen.dk skrev i sidste uge, har fordelingen af hf-elever og optagelsesproceduren i år været stærkt udfordret og utilfredsstillende for både elever og skoler.
Kapaciteten på en række hf-skoler har i år været sat noget lavere end sidste år, og alle elever er blevet fordelt efter en central fordelingsmekanisme styret af Børne- og Undervisningsministeriet. Flere hf-skoler kritiserer, at ministeriet ikke har medregnet de mange unge og voksne, som søger ind på uddannelsen efter ansøgningsfristen til de gymnasiale uddannelser i marts – de såkaldte eftertilmeldere.
I år har der været meget større usikkerhed, og de unge har ikke fået klar besked.
Trine Larsen forklarer, at HF & VUC Nordsjælland altid har fået tildelt en kapacitet, der ligger noget højere end antallet af ansøgere. Med andre ord har skolen altid kunne give grønt lys til ansøgere og altid kunne give en positiv tilbagemeldning til de unge eller voksne, som ringede og spurgte, om der var plads.
I år er alle elever til gymnasiale uddannelser blevet fordelt af en central fordelingsmekanisme, og Børne- og Undervisningsministeriet har fastsat skolernes kapaciteter. Kapaciteterne er dog på hf-skoler sat lavere end tidligere, da der ikke er taget højde for det store antal unge og voksne, som søger ind på hf efter ansøgningsfristen – de såkaldte eftertilmeldere.
Regionerne kan efterfølgende sætte kapaciteten op på de enkelte skoler, men skal dog stadig overholde de centrale fordelingsregler.
De nye regler har skabt mange udfordringer for hf-skoler og ansøgerne.
“I år har der været meget større usikkerhed, og de unge har ikke fået klar besked, når de ringede. På første skoledag var der 15 elever, som havde søgt os som første prioritet, men som vi ikke kunne give besked, om vi havde plads,” siger Trine Larsen, som forestiller sig, at den usikre og bøvlede optagelsesprocedure har betydet, at unge er faldet fra og har droppet tanken om uddannelse.
Ministeren skal svare på spørgsmål
Andre skoler fortæller om en “kaotisk” optagelsesprocedure i år. Elever, som havde søgt ind på toårig hf før sommerferien, kunne først få besked dagen før første skoledag. HF & VUC Fyn måtte afvise rettidige ansøgere, selv om der reelt var plads på uddannelsesinstitutionen. Og Thy-Mors HF & VUC har fået færre elever på grund af de nye fordelingsregler på trods af en politisk intention om at styrke de små uddannelsessteder i landdistrikterne.
Nu bliver børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) bedt om at forholde sig til den problematiske elevfordeling over for Folketinget.
“Vi vil bede ministeren om at forholde sig til problemerne med årets elevfordeling og samtidig redegøre for, hvordan vi løser udfordringerne, så de ikke består næste år,” siger Karina Adsbøl, som er formand for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og undervisningsordfører for Danmarksdemokraterne.
“Ministeriet er nødt til at få styr på det her. Det dur ikke, at institutionerne må afvise elever, der søger rettidigt, mens de accepterer elever, der søger senere, fordi der er usikkerhed om kapaciteten. Det er uretfærdigt over for eleverne, og det er uholdbart for institutionerne, der driver uddannelse.”
Karina Adsbøl mener, at det er politikernes opgave at sikre, at uddannelsesinstitutionerne har ro og en bæredygtig økonomi til at skabe gode undervisningsmiljøer for de unge.
“Det kræver først og fremmest et stabilt elevgrundlag, men det kræver også, at de ikke skal bruge deres tid på unødvendigt bureaukrati,” siger hun.
Hun har stillet et udvalgsspørgsmål til børne- og undervisningsministeren, hvor hun specifikt beder ham kommentere gymnasieskolen.dk’s artikel Hf-skoler advarede om kaotisk og problematisk elevfordeling – og fik ret.
Børne- og undervisningsministeren ønsker ikke at kommentere historien over for gymnasieskolen.dk.
Venstre: Ikke godt nok
Undervisningsordfører for regeringspartiet Venstre Anni Mathiesen mener ikke, at situationen er tilfredsstillende.
“Det er selvfølgelig ikke godt nok for hf-skolerne og for de unge mennesker, at der først kan sendes et brev om optagelse dagen før skolestart. Jeg er også opmærksom på, at det blandt andet har været svært at håndtere eftertilmeldte elever på hf-skolerne.” skriver hun i en mail til gymnasieskolen.dk.
Hun understreger også, at Venstre har været kritisk over for den elevfordelingsaftale, som blev indgået i sidste folketingsperiode.
Hun skriver, at regeringen arbejder for en ny model for elevfordeling. “Og der skal vi sikre, at unge mennesker som eftertilmelder sig hf bliver behandlet ordentligt,” slutter hun.
Det er dog endnu uafklaret, hvornår regeringen vil fremlægge forslag om elevfordeling, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.
Venstres Anni Matthiesen er ikke bekendt med, at der er sat et arbejde i gang for at finde en ny måde at fordele elever på.
De her regler risikerer at støde nogen fra, som ønsker at tage en hf.
Bureaukratisk helvede
Danske Regioner er på flere måder frustrerede over årets elevfordeling og fastsættelse af kapacitet, der i år som skrevet er sket centralt i Børne- og Undervisningsministeriet.
“Der er ingen tvivl om, at kapacitetsstyringen har været relativ bureaukratisk og forbundet med meget administration i år. Det er ikke formålstjenstligt, at sindrige regler ligger i vejen for borgere, som ønsker uddannelse,” siger Anders G. Christensen (V), som er regionsrådsmedlem i Danske Regioner og formand for udvalget for regional udvikling og EU, hvor gymnasier hører under.
Regionerne har muligheden og ansvaret for at hæve kapaciteten på uddannelsesinstitutionerne for eftertilmeldere. Men regionerne skal samtidig følge de nye fordelingsregler, som betyder, at hvis en anden institution har en ledig plads inden for 45 minutters transporttid, så skal ansøgeren sendes derover. Og så kan regionen ikke hæve kapaciteten på den skole, hvor ansøgeren gerne vil ind.
Trine Larsen, rektor på HF & VUC Nordsjælland, beskriver det som et mindre “bureaukratisk helvede” for skolerne og regionerne at skulle håndtere få ansøgere ad gangen og vente på grønt lys til at hæve kapaciteten og dermed kunne optage de unge, som vil i gang med en uddannelse.
“Hvis bare man havde holdt hf ude af fordelingsmekanismen, så havde man sparet meget krudt,” siger Trine Larsen.
Oprindeligt blev de nye elevfordelingsregler indført for at dæmme op for en skæv elevfordeling og for at undgå, at store gymnasier sugede elever fra de små gymnasier. Men den problematik har aldrig været gældende for hf.
Anders G. Christensen fra Danske Regioner mener også, det er uheldigt, at hf er blevet en del af fordelingsmekanismen.
Han nævner for eksempel, at borgere, som tidligere er droppet ud af en uddannelse eller har været ude at arbejde i en periode, ikke bør fordeles mellem uddannelsesinstitutioner, men bør optages på eksempelvis det VUC, som passer dem.
“De her regler risikerer at støde nogen fra, som ønsker at tage en hf,” siger Anders G. Christensen.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode