“Klasselokalet skal ikke være et sted, hvor man er bange for at sige noget dumt”

Ambitionerne og viljen til at arbejde stråler ud af ham.

“Jeg håber på, at kunne blive talerør for gruppen af elever, som føler sig mere presset end nødvendigt,” siger han, da han bliver spurgt ind til mærkesager, som han som forperson vil arbejde for.

Asger Kjær Sørensen tiltrådte 1. juli som forperson i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og dimitterede fra Aarhus Statsgymnasium i sommers og genkender billedet fra blandt andet medierne af, at der på de danske gymnasier generelt er stor mistrivsel.

“Vi kan både se det i statistikkerne og høre det fra vores egne elever, at det system, der er nu, presser eleverne i alt for høj grad. Kravene bliver større og større, og flere og flere kan ikke leve op til dem,” slår Asger Kjær Sørensen fast.

Karakterskalaen skal ændres
DGS mener blandt andet, at der skal kigges på, hvordan karakterer bruges. I sig selv er karakterer ikke et dårligt redskab, men de skal bruges som noget konstruktivt og ikke nødvendigvis som afslutningen på noget, mener Asger Kjær Sørensen.

“Vi ønsker ikke, at klasselokalet skal være et sted, hvor man er bange for at sige noget dumt med fare for at gå ned i karakter. Det skal være et sted, hvor man skal kunne stille alle slags spørgsmål, og hvor der skal kunne arbejdes konstruktivt.”

 Asger Kjær Sørensen mener, at der skal kigges på en ændring af den nuværende skala, da det ifølge DGS vil kunne hjælpe eleverne.

“Vi mener, at man bør lave en mere retvisende skala, hvor man kan give karakterer fra 0-6. Det vil fjerne et stort spænd i midten af den nuværende skala og vil hjælpe både elever og lærere med at kunne lave et mere nuanceret billede af, hvor elevernes niveau rent faktisk er.”

Nej til yderligere karakterkrav til gymnasiet
DGS er dog også klar over, at trivselsproblemer blandt de unge ikke er lige til at løse. Men det er vigtigt, der er ressourcer i uddannelsessystemet. DGS vil lave en aktiv indsats for, at der stadig skal investeres i uddannelse selv i disse tider med krig i Ukraine og inflation. Det vil gavne samfundet i sidste ende, mener Asger Kjær Sørensen:

“Eleverne i dag skaber samfundet i morgen.”

Regeringen har meldt ud, at det skal overvejes at hæve karakterkravet for at komme i gymnasiet. Den nye formand er dog imod ideen.

“At man allerede i en alder af 14 år skal præstere på en måde, der kan få afgørende betydning for, hvilke uddannelsesmuligheder du har i fremtiden, er vi kritiske overfor. Gymnasiet skal være et sted for alle, der vil og kan. Vi synes, man skal kunne komme ind på gymnasiet uden at kunne det hele på forhånd,” siger Asger Kjær Sørensen.

Gymnasiernes problemer med AI
I november 2022 blev chatbotten ChatGPT lanceret, og mange gymnasieelever begyndte hurtigt at bruge den kunstige intelligens til deres skriftlige opgaver. På grund af  det hurtige indtog af kunstig intelligens på de danske gymnasier har DGS også været nødsaget til at indtænke den teknologi i deres politiske arbejde.

“Chatbots og lignende skal indtænkes og inddrages som et redskab i undervisningen. Den er kommet for at blive. Hvis ikke både undervisere og elever lærer at bruge den konstruktivt og forholde sig kritisk til den, så ender vi som teknologiske analfabeter. Bare fordi vi fik en lommeregner, så lærer vi jo stadig at gange og dividere i folkeskolen. ChatGPT skal bruges som en sparringspartner.”

 DGS mener, at det med chatbottens indtog på gymnasierne skal meldes klart ud, om det er et redskab eller snyd.

“Underviserne bliver nødt til at lave klare regler for, hvornår det er snyd, og hvornår det er et redskab, der må tages i brug,” siger Asger Sørensen.

Polariseringen stiger
En mærkesag, som har fyldt for DGS, er problemet med stigende polarisering af gymnasierne. Og Asger Kjær Sørensen vil arbejde på, at der skal skabes større diversitet i forhold til indkomst og ophav på de danske gymnasier.

“Få gymnasier står med en stor gruppe elever, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem, og det er en kæmpe opgave at løfte. Gymnasiet skal afspejle det samfund, vi lever i og skal ud i,” udtaler Asger Kjær Sørensen og tilføjer:

“Elever søger hen, hvor de ligner dem, der i forvejen går på gymnasiet. Hvis det ikke skal være et problem, har vi behov for en ny elevfordelingsmodel, så vi sikrer, at gymnasierne ligner det samfund, der er omkring dem.”