Manglende frigang forhindrer indsatte i at færdiggøre hf

Selvom indsatte i landets fængsler har meget tid på hånden, så har en del af dem svært ved at få lov til at færdiggøre en gymnasial uddannelse.

Det viser tal fra Tænketanken Perspektiv, der har kortlagt muligheder og forhindringer for at indsatte uddanner sig. Undersøgelsen viser, at for mere end hver tredje (35 procent) af de indsatte, der er i gang med en gymnasial uddannelse, er den manglende frigang en hindring for uddannelsen.

Problemet opstår, fordi en række naturfag har obligatoriske laboratoriedage, der ikke kan gennemføres uden fysisk fremmøde. Men for indsatte, der ikke har mulighed for at få frigang eller uledsaget udgang til uddannelse, betyder det, at de kan sidde med en næsten færdig hf, som de ikke kan få lov at afslutte. Indsatte kan nemlig som udgangspunkt få frigang, når de har afsonet en tredjedel af deres dom.

“Vi ser, at dårlige muligheder for frigang har skabt problemer for hver tredje indsatte i forbindelse med at tage en gymnasial uddannelse. Det er altså en af de største uddannelsesbarrierer efter mangel på adgang til computer og internet. Disse barrierer opleves ofte som ærgerlige og demotiverende, og de sætter en stopper for indsatte, som ellers har lysten og viljen til at færdiggøre hf og måske endda læse videre,” siger Anna Thomsen fra tænketanken og tilføjer:

“For at forbedre indsattes muligheder for at tage en gymnasial uddannelse anbefaler vi derfor et bredere udbud af hf-fag og større fleksibilitet for frigang i uddannelsesøjemed.”

Fængselsansatte ønsker frigang
Hos Kriminalforsorgsforeningen, der er fagforening for ikke-uniformeret personale i fængslerne som blandt andet faglærere, studievejledere og fængselslærere, er man ikke imponeret over situationen.

“Langt de fleste indsatte i de danske fængsler er unge mennesker, der ligesom alle os andre har brug for arbejde og uddannelse for at kunne skabe en meningsfuld tilværelse. Desværre har politikerne og Kriminalforsorgen i en årrække nedprioriteret især uddannelsesdelen, hvilket har betydet, at vi løslader folk til arbejdsløshed og en fortsat kriminel løbebane. Det er selvsagt en kortsigtet og skadelig tilgang for den løsladte og for samfundet,” siger formand John Hatting.

Han fortsætter:

“Fængselsstraf består alene af frihedsberøvelsen, men retspolitikken har i mange år været en arena, hvor politikerne vil fremstå handlekraftige og stærke. Det har medført en alenlang række af strafskærpelser og begrænsninger for de indsatte, herunder færre resocialiserende tilbud som undervisning og uddannelse internt i fængsler og arresthuse. Jeg forstår godt, at de indsatte ønsker flere og bedre tilbud, for de spilder tiden i fængslerne og keder sig bravt. Det kan vi som samfund helt enkelt ikke være bekendt.”

Han håber derfor, at der i højere grad kan være mulighed for at indsatte kan få frigang – altså mulighed for at forlade fængslet i dagtimerne – for at passe deres undervisning.

“Der er brug for politisk handling nu. Vi skal have langt mere og bedre uddannelse på alle niveauer, og i første omgang kan en løsning være, at man sender flere på frigang til uddannelse, mens de afsoner straffen. På den måde kan vi bygge bedre bro til det etablerede uddannelsessystem og en ikke uvæsentlig sidegevinst vil være, at den indsatte får en glidende overgang til frihed, som er noget af det, vi ved fra kriminologien, der forebygger ny kriminalitet allerbedst”, lyder det fra John Hatting.

SF: Det giver ikke mening
Og måske er der hjælp på vej fra Christiansborg. SF er et af partierne bag den politiske aftale om finansiering af Kriminalforsorgen, og partiets retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt bakker op om behovet for uddannelse til de indsatte.

“Vi ved, at uddannelse og beskæftigelse er nogle af de ting, som er vigtigst for at få resocialiseringen til at lykkes. I den forbindelse giver det ikke mening, at man ikke kan færdiggøre sin gymnasiale uddannelse, når man er indsat.”

Derfor vil hun tage initiativ til at løse problemet, fortæller hun til gymnasieskolen.dk:

“Jeg vil søge at kortlægge, hvor mange elever der årligt er tale om. Hvis vi har massen til det, giver det mening at lave én uddannelsesafdeling, hvor man kan have et lokale til naturfagsuddannelse.”