Stor debat om øget adgangskrav til gymnasiet

Et 5-tal som i dag. Et 5-tal ‘uden undtagelser’. Et 6-tal eller måske endda 7.

Tal og holdninger fløj gennem luften, da Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) på Folkemødets anden dag inviterede til debat om et øget adgangskrav til gymnasiet. Det er det, SVM-regeringen lige nu overvejer.

Det får mærkbare konsekvenser for tusindvis af unge, hvis karakterkravet bliver hævet. Hvis man fremover skal have et gennemsnit på 6 for at komme i gymnasiet, vil omkring 15 procent af de nuværende elever blive udelukket fra at få en plads, viser analyser fra Rockwool Fonden.

Sætter man et karakterkrav på 7, vil hver fjerde elev ikke kunne komme i gymnasiet i forhold til i dag.

Jan Rose Skaksen, forskningschef hos Rockwool Fonden, indledte debatten med at ridse plusser og minusser op.

”Et øget karakterkrav til gymnasiet vil give flere elever på erhvervsuddannelserne, og kvaliteten i gymnasiet vil øges. Karaktergennemsnittet vil stige, og frafaldet vil dale. Det kan ses som plusser,” sagde Jan Rose Skaksen.

Blandt minusserne er, at et øget krav vil ramme skævt på flere fronter. Det er især drenge, elever med anden etnisk baggrund end dansk og elever, hvis forældre ikke har anden uddannelse end grundskolen, der vil blive forhindret i at få en studentereksamen med et højere karakterkrav.

”Gymnasiet vil få en markant anderledes social profil,” sagde Jan Rose Skaksen.

Et øget adgangskrav vil også ramme hårdere i nogle egne af landet end andre, påpegede han.

Det er især kommuner på den københavnske vestegn samt på Lolland-Falster og i dele af Jylland, der boner negativt ud.

Nogle modnes senere
I GL er man modstander af et øget karakterkrav. Her peger man netop på, at et øget karakterkrav vil ”ramme skævt på så mange parametre”.

”I GL tror vi på, at gymnasiet skal være for alle, der vil og kan. Elever, der ikke har et snit på 5 eller 6 fra grundskolen, kan også være egnede. Man skal også huske, at en del elever modnes senere og formår at løfte sig i løbet af de tre år,” sagde Stine Wolff, der sidder i GL’s hovedbestyrelse.

Selvom elevgruppen i dag er bred, er der ikke noget i vejen med det faglige niveau i gymnasiet, mener hun.

”Vi vil gerne rumme og uddanne de elever, vi har i dag,” sagde Stine Wolff.

I dag skal eleverne have et gennemsnit på minimum 5 i de afsluttende standpunktskarakterer i 9. eller 10. klasse for at komme ind på stx, hhx eller htx. Men optagesystemet indeholder undtagelser, der gør, at også elever med markant lavere karakterer fra grundskolen i dag bliver optaget i gymnasiet. På hf er adgangskravet 4.

Rektorer vil af med undtagelser
Hos Danske Gymnasier, der er rektorernes forening, vil man stramme op ved at sløjfe undtagelserne i optagesystemet og i stedet stille et mere simpelt krav om, at kommende gymnasieelever skal have et gennemsnit på minimum 5 ved folkeskolens afgangseksamen.

”I dag kan man komme ind med et gennemsnit på helt ned til 02. Det er simpelthen for lidt. Vi skal finde en balance, hvor eleverne kommer med den faglige ballast, der skal til for at gå i gymnasiet, og desuden klarer sig godt, når de læsere videre. Den balance kan vi se, at man rammer med 5,” sagde formand Henrik Nevers.

Et øget adgangskrav på 6 eller 7 vil udelukke for mange unge fra gymnasier, mener han.

Også lederne hos Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier ønsker sig et ”5-tal uden dikkedarer”, som næstformand Rikke Christoffersen formulerede det.

”Det er ikke et problem, at man ikke kan komme i gymnasiet. Det er et problem, hvis der ikke er stærke alternativer, og derfor skal vi forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Der er behov for at investere i lærerkompetencer og udstyr,” påpegede Rikke Christoffersen.

Hun bakker desuden op om Reformkommissionens forslag om et ekstra A-fag.

”Gymnasiet skal primært være for dem, der vil læse videre,” sagde hun.

Sekssporet motorvej til nederlag
Henrik Dahl, der sidder i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg for Liberal Alliance, mener, at karakterkravet til gymnasiet bør hæves til 7. I dag favner gymnasiet en alt for bred elevgruppe. Det går ud over kvaliteten. Det sænker niveauet for de dygtigste og skaber nederlag for dem, der ikke kan følge med, mener han.

”Det faglige niveau i gymnasiet er blevet lavere. Derfor står de videregående uddannelser med en øget opgave, fordi slutproduktet skal være det samme,” sagde Henrik Dahl under debatten på Folkemødet.

Hos Dansk Erhverv vil man gerne have hævet adgangskravet til 6.

”Nogle får det til at lyde, som om det er den rene ondskab at lukke døren til gymnasiet. Men det er også en form for ondskab at holde døren pivåben og lave en sekssporet motorvej til flere nederlag,” lød det fra Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef hos Dansk Erhverv.

”Vi skal ikke have et højere krav til gymnasiet for at få flere faglærte. Erhvervsuddannelserne skal stå i deres egen ret. I dag er de nødlidende ad helvede til, og der er brug for massive investeringer,” tilføjede han.

Elever vil ændre adfærd
Henrik Dahl ser intet problem i, at et øget adgangskrav især vil ramme elever fra uddannelsesfremmede hjem, drenge og i udkantsområder.

”Man skal ikke lave socialpolitik med uddannelsespolitik,” lød det fra Henrik Dahl.

Han køber i øvrigt ikke præmissen, for et øget adgangskrav vil medføre en adfærdsændring hos eleverne i grundskolen – særligt hos drengene, mener han.

”Det er ikke rigtigt, at man ikke kan påvirke ens egen situation. Hvad får man ud af at uddele badebilletter til gymnasiet? Hvorfor må man ikke sige til de unge, at de skal tage sig sammen? I dag har det jo ingen konsekvenser, at de fiser den af,” sagde Henrik Dahl.

Men den holdning mødte modstand fra flere i debatpanelet.

”Socialpolitik, uddannelsespolitik og boligpolitik hænger sammen. Hvorfor skal drenge og unge i udkantsområder ikke have mulighed for at gå i gymnasiet?” spurgte Stine Wolff.

Henrik Nevers er enig.

”Jo højere vi sætter adgangskravet, jo mere skævt rammer det socialt, kønsmæssigt og geografisk,” sagde rektorformanden.