“Vi giver eleverne muligheden for et bedre liv”

Rektor Lotte Büchert fra Slagelse Gymnasium var bestemt ikke tilfreds, da Danske Gymnasier meldte ud, at elever bør have mindst 5 i karaktersnit for at blive optaget på landets gymnasier.

For sådan et krav vil ramme omkring 10 procent af de stx-elever, gymnasiet optager. Elever, der gennemfører deres gymnasieuddannelse, og hvor mange af dem bagefter uddanner sig på den lokale professionshøjskole. Til vigtige velfærdsuddannelser som pædagog og sygeplejerske.

Også regeringen overvejer at hæve karakterkravet. Det er den helt forkerte vej at gå, mener Lotte Büchert.

”Her på Slagelse Gymnasium løfter vi en kæmpe samfundsopgave. Vi har en overvægt af elever fra uddannelsesfremmede hjem – omkring to tredjedele – og nogle af dem kommer ind med et lavt karaktergennemsnit, men de kæmper, gør sig umage, gennemfører og får muligheden for et bedre liv.”

”Det kan godt være, at de ikke kommer ud med det højeste snit på deres studenterbevis, men mange af dem søger videre på professionshøjskolerne, og hvem skal være fødekæde hertil, hvis kravene ændres?” spørger hun.

I dag skal eleverne have et gennemsnit på minimum 5 i de afsluttende standpunktskarakterer i 9. eller 10. klasse for at komme i gymnasiet (stx, hhx, og htx), men optagesystemet indeholder undtagelser, så også elever med markant lavere karakterer fra grundskolen kan ende med at sikre sig en plads i en gymnasieklasse.

Lektiecaféen er udvidet
Bredden i elevernes faglige spænd er bestemt ikke uden udfordringer, men på Slagelse Gymnasium har skolen iværksat en række centrale tiltag, og derudover arbejder lærerne det bedste, de kan, med at løfte de fagligt svage elever og få dem godt igennem gymnasiet.

Skolen har opgraderet sin lektiecafé, som nu foregår mandag-torsdag klokken 14-16.30. Der er en enkelt lærer til stede, men ellers bemandes lektiecaféen af elever fra 3.g og 2.hf.

”Det er meget befordrende for modet til at få hjælp, at hjælpen foregår elev til elev.”

”Samtidig får lektiecaféen flere til at lave lektier, når de kan sidde i et trygt fællesskab på skolen. I stedet for at tage hjem, sidde alene og måske give op, fordi der ikke er nogen til at hjælpe,” fortæller Lotte Büchert.

Derudover er der særlig lektiecafé i matematik to gange om ugen på samme tidspunkt, og her står matematiklærere klar til at hjælpe.

Tidlig handling på fravær
Skolen har også en mentorordning, hvor lærere tilknyttes enkelte elever. Fokus på trivsel er øget gennem tilbud om forskellige fritidsaktiviteter, for eksempel brætspil, strik og drama, for at øge elevernes mulighed for at blive en del af et fællesskab.

Samtidig er fraværssystemet strammet op. Elevernes fraværsmønstre følges ekstremt tæt, og allerede fra skoleårets start sættes der ind med fraværssamtaler eller andre indsatser i forhold til fravær.

”Tiltagene er for alle skolens elever, men kommer du som elev uden den store forståelse og opbakning hjemmefra – og måske ovenikøbet med at lavt fagligt niveau – giver det endnu mere,” siger Lotte Büchert.

”Hvis du har det vanskeligt fagligt, er det nemmere at give op og blive væk. Vi oplever, at vores tidlige indsats i forhold til fravær hjælper med at fastholde nogle af de fagligt svage elever.”

Dobbeltlærerordning i matematik
I matematik bliver alle elever screenet, når de starter på skolen, så lærerne kan have særlig opmærksomhed på fagligt svage elever helt fra start. Skolens to matematikvejledere vejleder elever – ofte en til en og ellers i små grupper med to-tre elever.

”Nogle elever vejleder vi et modul om ugen helt fra grundforløbet, op til de slutter med B-niveau i 2.g. Andre forløb er bare et par måneder. I matematikvejledningen har vi rigtig gode erfaringer med at løfte de elever, der kommer med lave karakterer fra grundskolen, og få dem igennem gymnasiet,” fortæller Lone Avlund Guldager, matematiklærer og matematikvejleder.

Derudover arbejder Slagelse Gymnasium med dobbeltlærerordning i 40 procent af matematikmodulerne i 2.g. Fra november til skoleårets slutning er der jævnligt en ekstra lærer i matematiktimerne.

”Med to lærere i klasserummet kan vi nå at hjælpe den enkelte elev. Der kommer en helt anden ro, og eleverne bliver bedre til faget,” siger hun.

Udfordringer tilpasset niveau
For at favne det store faglige spænd blandt eleverne og få de bogligt svage elever igennem arbejder Lone Avlund Guldager næsten altid med hjemmelavede arbejdsark gradueret i niveau. Med masser af opgavetræning i enkeltkompetencer, men også mere komplekse opgaver, og så er hun meget tydelig over for eleverne.

”Både ved opgavetræning og afleveringer siger jeg tydeligt, hvilke specifikke opgaver eleverne skal holde sig til. For at tilpasse udfordringerne til elevernes niveau og for at imødegå, at elever bliver afskrækket. Frem for at tage modet fra dem giver jeg dem mod til at udvikle sig,” fortæller Lone Avlund Guldager.

”Mange af de her elever kommer med dårlige oplevelser fra grundskolen, hvor de har siddet bagerst i klassen og opgivet matematik. Så vi skal give dem en forståelse for faget og nogle succesoplevelser, så de tjekker ind og ikke ud af undervisningen,” siger hun.

Tydelige mål
Historie- og religionslærer Søren Christoffer Sørensen har samme oplevelse.

”Jeg lægger rigtig meget vægt på relationsarbejdet. Nogle af de her elever fra uddannelsesfremmede hjem og med lave karaktergennemsnit har ikke særlig positive oplevelser med fra folkeskolen, så jeg bruger en masse tid på at skabe tillidsfulde relationer og gøre dem trygge, så de kan lære noget.”

For at imødegå især de bogligt svage elever arbejder han med meget tydeligt mål og problemstilling for hvert enkelt modul. Han skriver altid modulets program op, gør rigtig meget ud af feedback og positive bekræftelser, og så differentierer han undervisningen.

”Jeg arbejder altid med forskellige taksonomiske niveauer og har typisk en redegørende, en analyserende og en diskuterende opgave, som eleverne kan vælge imellem. De elever, der er udfordret af deres læseniveau og ikke er så godt forberedt, anbefaler jeg at tage den redegørende.”

Hvis nogle af de fagligt svagere elever spørger om mængden af læsestofs-lektier kan nedsættes, er svaret nej.

”Vi har et pensum, vi skal igennem, så jeg kan give dem rammer og muligheder for at indhente stoffet i undervisningen, men jeg kan ikke skrue ned,” siger Søren Christoffer Sørensen.

Fokus på mestringsforventning
Marianne Randrup Bay underviser i almen sprogforståelse (AP), latin, oldtidskundskab og læsevejledning.

”Jeg har stort fokus på faglig læsning og arbejder meget med mestringsforventning. Sætter klare rammer og fortæller tydeligt, hvad eleverne skal lave, og så differentierer jeg,” fortæller hun.

Lektielæsning udfordrer ofte fagligt svage elever, så det træner Marianne Randrup Bay eleverne i.

”Det værste, man kan sige, er, at de skal læse side 15-30. For nogle elever er det helt uoverskueligt, og de springer det bare over. Så i stedet siger jeg: Læs så meget, du kan på 15 minutter. Eller jeg giver dem opgaver eller stiller krav om, at de skal skrive elevfeedback ud fra teksten. Så det bliver mere overskueligt,” fortæller hun.

Findes der lydfiler af teksterne, lader hun eleverne enten lytte eller læse.

I latin arbejder hun meget med analysevideoer for at træne fagets metode og elevernes evne til at forklare. Derudover arbejder hun i stor stil med papir og blyant i AP og latin – i stedet for computere, så eleverne ikke bliver forstyrret.

Selvom et karakterkrav ville gøre de tre læreres arbejde mindre udfordrende, er de alle imod.

”Hvis vi fik et karakterkrav på 6 eller 7, ville det blive nemmere for os lærere, men sådan kan man jo ikke tillade sig at tænke. Vi ville svigte vores samfundsansvar, og nogle af de elever, som vi får løftet, og som bliver gode studenter, ville ikke kunne komme ind,” siger Marianne Randrup Bay.