Opråb fra psykolog: Gymnasiers indsats mod mistrivsel halter

Det er helt rigtigt, når mange gymnasier i disse år arbejder med klassekultur og fællesskab, for det er en vej til at dæmme op for de unges stigende mistrivsel. Det mener psykolog Tina Malchow-Møller, der er faglig leder af Psykologordningen ved de fynske gymnasier og hf-kurser.

Men samtidig kommer hun med et opråb til gymnasierne. For der er for mange steder, hvor man betragter indsatsen som et quickfix.

”Gymnasierne sætter gang i mange tiltag. Man laver makkerskabsgrupper, mobilregler og samarbejdsøvelser. Man bestemmer, hvordan eleverne skal sidde i klassen, og lærerne kommer på kursus i relationskompetencer. Det er alt sammen godt. Men mange skolers helt store problem er, at de ikke følger op og holder fast,” siger Tina Malchow-Møller.

Uden vedholdenhed, systematik og evaluering udebliver effekten, påpeger hun og efterlyser ledelser, der sætter en klar dagsorden.

”Den her opgave kommer gymnasierne ikke til at løse, hvis ikke ledelserne kommer på banen og forstår, at der skal et langt sejt træk til.”

Hun foreslår, at skolerne laver en plan for de tre gymnasieår, så det bliver tydeligt for både lærere, elever og forældre, hvilke indsatser man gør hvornår og hvorfor. Desuden skal ledelsen slå fast, at det er en indsats, der omfatter samtlige lærere.

”Det kræver en bevidst arbejdsindsats fra alle lærere. Det er et fælles ansvar. Ledelsen skal sikre, at alle forstår, hvorfor man gør det, og at alle får det gjort,” siger Tina Malchow-Møller.

I dag er der alt for mange lærere, der ikke ser det som deres opgave. Imens er nogle af de engagerede lærere ved at brænde ud, fortæller hun.

”Går man ind i en klasse og er ligeglad med de aftaler om for eksempel gruppedannelse og mobilregler, der er lavet på skolen, gør man det sværere for den næste lærer, der træder ind i klasserummet.”

Som gymnasielærer anno 2023 er det en del af ens job at være med til at løfte det samfundsproblem, som de unges mistrivsel er, mener hun.

”At være lærer handler ikke bare om faglighed. Det handler også om ledelse af klasserummet og relationskompetencer. Sådan har det altid været, men det er endnu vigtigere i dag, fordi eleverne er blevet mindre selvkørende både fagligt og socialt.”

Fra forskningen ved man, at det at føle et tilhørsforhold til en gruppe er afgørende for at trives, understreger hun.

Livet gør ondt
Tina Malchow-Møller har stået i spidsen for psykologordningen siden 2011. Hun har samtaler med elever, der mistrives, og derudover underviser hun gymnasiernes lærere, vejledere og ledere i, hvordan de kan hjælpe eleverne med at håndtere nutidens ungdomsliv.

Flere undersøgelser har i de seneste år vist, at et stigende antal unge mistrives. Sidste år viste den nationale sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen, at hver tredje kvinde i alderen 16-24 år scorer lavt på den mentale helbredsskala og for eksempel oplever ensomhed og angst, mens halvdelen har et højt stressniveau. De tilsvarende andele for unge mænd er hver femte og hver tredje. Og det er blevet markant værre i de seneste 10 år.

Tina Malchow-Møller genkender billedet fra sit arbejde med eleverne på de 11 fynske gymnasier og hf-kurser.

Hun deler eleverne op i tre kategorier: Elever med en diagnose, eksempelvis angst, depression eller spiseforstyrrelser, henvises til behandling i det regionale system, der dækker både egen læge, privat praktiserende psykologer og psykiatere samt psykiatrien.

De øvrige elever, der mistrives, kommer i første omgang til samtale hos en studievejleder på skolen. Det handler typisk om faglige problemer, problemer i klassen, kærestesorger, dødsfald i familien og konflikter med veninder. Elever, der har brug for yderligere hjælp, kan få op til fem samtaler hos Tina Malchow-Møller og hendes kollega i psykologordningen.

Der er sket en stigning i alle tre kategorier, fortæller hun.

”De almindelige livskriser har jo altid været der, men i dag søger eleverne og deres forældre meget hurtigere hjælp til at få tingene fikset end tidligere,” siger Tina Malchow-Møller.

Hun synes, det er en problematisk udvikling. De unge skal lære, at livet også er op- og nedture, kriser og udfordringer, og den opgave ser hun meget gerne, at gymnasiernes lærere og vejledere også er med til at løfte.

”Vi skal træne de unge i at være i det. Ja, det er pissehårdt at have kærestesorg, og ja, det går ud over karaktererne, når man lige har mistet sin far til kræft. Men sådan er livet nogle gange, og det er ikke ensbetydende med, at man skal i behandling. Til gengæld har man brug for gode fællesskaber. For klassekammerater, der lytter, og som man tør være ærlig overfor.”

Men er det ikke positivt, at eleverne reagerer hurtigt, hvis de har det dårligt?
”Ikke hvis det, de reagerer på, er helt almindelige, uundgåelige livskriser. Vi skal normalisere, at livet ind i mellem er fyldt med smerte, og at det har konsekvenser, som vi ikke bare kan fjerne.”

”I dag er vi blevet så opmærksomme på de unges mistrivsel, at vi ind i mellem glemmer at vurdere graden af den, og hvilken indsats der er brug for.”

Konkurrent frem for kammerat
I 2019 lavede Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet en undersøgelse blandt godt 2.000 repræsentativt udvalgte unge i alderen 16 til 25 år. Den viste, at 44 procent havde eller havde haft komplekse udfordringer, psykiske udfordringer eller pres og bekymringer, mens 56 procent havde høj trivsel eller trivedes, men oplevede pres.

Forskerne bag undersøgelsen talte om en ’ny udsathed’. Hvor man tidligere kunne pege på noget konkret som årsag til, at et ungt menneske havde det skidt, er det i dag kombinationen af flere forskellige ting, der skaber en overbelastning og får læsset til at vælte.

Det er også Tina Malchow-Møllers erfaring. Hun tror på, at gymnasierne ved at styrke fællesskabet blandt eleverne kan skabe tryghed og tage lidt af luften ud af nutidens individualiserede samfund.

Hun er ikke i tvivl om, at de unge i dag er underlagt et større pres og tempo fra samfundets side end tidligere. De skal træffe valg tidligt, gå den lige vej gennem uddannelsessystemet og tage en uddannelse, som samfundet efterspørger. Samtidig er der en perfekthedskultur, der forstærkes af de sociale medier. De er hele tiden på og føler, at de skal præstere. De skal score høje karakterer, se godt ud, have mange venner og gå til de rigtige fester. Der er intet frirum, det er let at sammenligne sig med andre, og de kan meget hurtigere end tidligere føle sig udenfor og ensomme.

Ifølge Tina Malchow-Møller betyder ”glansbillederne” på de sociale medier, at mange gymnasieelever i dag er bange for at tale om de ting, der er svære. Og mange brokker sig, hvis de skal arbejde i gruppe med en, der er fagligt svagere end dem selv – også selvom klassekammeraten gør det så godt, han eller hun kan.

Begge dele viser, hvorfor de unge har brug for at opdage fællesskabets styrker, mener Tina Malchow-Møller. At det er okay at vise sårbarhed, og at alle har noget at bidrage med.

”De er blevet til klassekonkurrenter frem for klassekammerater,” siger hun.

Hun anbefaler, at lærerne er tydelige om, hvad et godt fællesskab og læringsmiljø i klassen indebærer.

”Lærerne skal turde tage konflikterne og forklare, hvorfor rammerne er, som de er. Hvorfor man kommer til tiden, hvorfor grupperne ser sådan ud, og hvorfor mobilerne skal være slukkede.”

Hun mener, at lærerne og vejlederne også skal tale med eleverne om værdien i at vende blikket udad. Væk fra sig selv, ud mod verden. Og huske dem på, at fællesskabet ikke opstår af sig selv.

”Eleverne har godt af at tænke over, hvad de kan bidrage med til fællesskabet i stedet for kun at fokusere på, hvad de selv kan få ud af det,” siger Tina Malchow-Møller.