Længere nede i artiklen er det muligt at klikke på kortet og se, hvordan et højere karakterkrav påvirker de unge i de enkelte kommuner. (kortet herover er ikke interaktivt)
Danmark er et lille land, men alligevel er der store forskelle mellem kommuner og egne af landet, når det handler om unge og uddannelse.
Et Danmarkskort med konsekvenserne for de unge ved et øget karakterkrav viser, at landet vil blive endnu mere ulige, end det er i forvejen.
Et karakterkrav på 7 i gennemsnit fra grundskolen vil betyde, at over 30 procent af de unge i en række kommuner ikke vil kunne blive optaget på gymnasiet. Det vil gælde især på den københavnske Vestegn, på Sydsjælland, i Sønderjylland og det nordlige Jylland, men også flere andre steder i landet. Omvendt vil unge fra kommunerne nord for København ikke blive ramt lige så hårdt.
Det viser tal, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har trukket fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Se kort herunder. Artiklen fortsætter efter kortet
Regeringen har i regeringsgrundlaget skrevet, at den vil se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser. Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har ikke talt om et konkret adgangskrav, og et karakterkrav på 7 er derfor et tænkt scenarie. I dag skal eleverne have et karaktergennemsnit på 5 fra grundskolen for at blive optaget på stx, htx, hhx.
Borgmestre og gymnasierektorer fra kommuner, hvor en forholdsvis stor del af de unge vil blive ramt af et højere karakterkrav, er bekymrede.
Det gælder for eksempel borgmester i Tønder Kommune Jørgen Popp Petersen ra Slesvigsk Parti.
“Det er problematisk at sortere de unge på den måde. Vi har i forvejen et lidt lavere uddannelsesniveau i kommunen. Et højere karakterkrav kan gøre det sværere at bryde den sociale arv for unge,” siger han.
Han peger også på, at der i forvejen bliver færre børn og unge i kommunen i de kommende år, og et øget karakterkrav kan derfor ramme gymnasier dobbelt.
“Jeg kan godt frygte, at gymnasier vil have sværere ved at klare sig,” siger Jørgen Popp Petersen, om et øget karakterkrav.
Noget af det, som binder vores velfærdssamfund sammen, er den sociale mobilitet.
I Hvidovre Kommune mener borgmester Anders Wolf Andresen (SF), at et højere karakterkrav vil modarbejde, at unge, hvis forældre ikke har taget en uddannelse, får en uddannelse og bryder den sociale arv.
“Et øget karakterkrav for at komme i gymnasiet vil holde elever fra uddannelsesfremmede hjem fra at komme i gymnasiet, komme igennem og få en uddannelse. Noget af det, som binder vores velfærdssamfund sammen, er den sociale mobilitet, og at børn og unge, som måske er længere om at knække uddannelseskoden, også får chancen,” siger han, og peger på at Vestegnen vil blive ramt ekstra hårdt med et øget adgangskrav til gymnasier.
“Den skævvridning vil jeg være meget ked af,” siger han.
Hvidovre Kommune arbejder for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, og det lykkes, fortæller borgmesteren.
Han mener, ikke at et højere karakterkrav til gymnasierne gavner fortællingen om erhvervsuddannelser.
“Så bliver fortællingen, at hvis du ikke er klog nok til at få karaktergennemsnittet til gymnasiet, så må du tage en erhvervsuddannelse. På den måde taler vi erhvervsuddannelserne ned,” siger Anders Wolf Andresen.
Høj løfteevne på Vestegnen
På Høje-Taastrup Gymnasium på den københavnske Vestegn mener rektor Ida Diemar, at et eventuelt øget karakterkrav til gymnasierne er en meget dårlig idé.
“Gymnasierne på Vestegnen har en høj løfteevne, og mange flere elever end landsgennemsnittet går videre og tager videregående uddannelser. Vi lykkes med også at give elever med lavere karakterer fra grundskolen en studentereksamen, som de bruger til noget,” siger Ida Diemar.
Hun advarer mod, at et øget karakterkrav vil trække uddannelsesdanmark og dermed Danmark skævt.
“Flere unge vil blive tabt på Vestegnen. Og det vil gå ud over sammenhængskraften i Danmark, at der i nogle egne af landet bliver endnu færre unge, som får en uddannelse,” siger Ida Diemar.
Hvis vi bare hæver karakterkravet, så vil det betyde en skævvridning, som vil ramme os ekstra hårdt.
I Vordingborg Kommune efterlyser borgmester Mikael Smed (S) en mere nuanceret debat om optagelse på ungdomsuddannelser.
“Hvis vi bare hæver karakterkravet, så vil det betyde en skævvridning, som vil ramme os ekstra hårdt. Jeg kan godt se meningen med at blive skarpere på at arbejde med, hvad de unge vælger af uddannelse, og hvad de skal lave bagefter, men i vores kommune er der i forvejen mange unge, som tager en erhvervsuddannelse. Derfor bliver det unuanceret bare at se på et øget karakterkrav som det eneste svar,” siger Mikael Smed.
Lavt frafald
I Skive Kommune vil forholdsvis mange unge også blive ramt af et øget karakterkrav.
Rektor fra Skive Gymnasium Lars Erik Nielsen peger på, at et eventuelt højere karakterkrav for at komme i gymnasiet vil skabe en yderligere uddannelsesskævhed i Danmark.
“Et højere karakterkrav er en dårlig idé. Vi har et lavt frafald, og vi har mange elever, som kommer med et karaktergennemsnit fra grundskolen på omkring fem eller seks, men som tager en studentereksamen,” siger Lars Erik Nielsen.
Ifølge ham læser 40 procent af studenterne fra Skive Gymnasium videre på en professionsuddannelse og mange af dem på en velfærdsuddannelse.
“Et højere karakterkrav vil betyde, at vi så kommer til at mangle medarbejdere med den type uddannelser i fremtiden,” siger Lars Erik Nielsen, som peger på, at der i Skive Kommune er forholdsvis mange unge som tager en erhvervsuddannelse.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Åh, jeg bliver så træt: Karakterkrav til gymnasiet GØR ikke Danmark skævt. Karakterkrav rammer skævt fordi uddannelsesniveauet efter grundskolen ER skævt.
At lukke elever ind på gymnasierne som reelt ikke har de faglige forudsætninger, er ikke at øge mobilitet, men at øge frustration og frafald hos de svage elever, der fortjener bedre. Jeg ved ikke hvor den fornuftige grænse for karakterkravet er, men i øjeblikket optager vi elever som fra begyndelsen ikke har en fair chance.
Derfor skal man selvfølgelig heller ikke “bare” lave et karakterkrav, men i stedet et karakterkrav i kombination med en model, hvor elever, der ikke opfylder kravet fx kan vælge et målrettet forløb i 10. klasse, der kan gøre dem fagligt motiverede og fagligt parate.